Introduktion til Paulus’ Brev til Hebræerne

Brevet til hebræerne vidner om Jesu Kristi storhed. Han er større end englene og har et navn, der overgår deres, og en højere kaldelse. Engle er Guds tjenere, men Jesus Kristus er hans Søn. Denne bog belærer også om, at Jesus er større end Moses, og at hans tjenestegerning frembragte en ny pagt, der er højere end den gamle pagt under moseloven. Som Det Melkisedekske Præstedømmes store højpræst er hans præstedømme større end det, som ypperstepræsterne bar under moseloven.

Mens skrifterne er fulde af henvisninger til Jesu Kristi sonoffer, hans opstandelse og hans himmelfart, så lægger Hebræerne vægt på Forløserens fortsatte virke for alle dem, der vender sig mod ham i lydighed og tro. Når eleverne studerer Hebræerne, kan det hjælpe dem til bedre at forstå læren om forsoningen og inspirere dem til at leve med tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

De fleste sidste dages hellige anser Paulus som forfatter til Hebræerne (se Guide til Skrifterne, »Paulus’ breve«). Der er dog nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, om Paulus skrev dette brev, da dets stil og sprogbrug adskiller sig fra Paulus’ andre breve. Der er udbredt enighed om, at selv om det måske ikke var Paulus, der førte pennen, så stammer tankerne fra ham, da læresætningerne i Hebræerne stemmer overens med dem fra Paulus’ andre breve. Profeten Joseph Smith tilskrev apostlen Paulus udtalelser fra Hebræerne (se Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 105). I dette lektionshæfte anser vi Paulus som forfatter.

Vi ved ikke, hvor Paulus’ brev til Hebræerne blev skrevet. Vi ved heller ikke præcis, hvornår det blev skrevet. De fleste går dog ud fra, at det blev skrevet omkring 60-62 e.Kr., omtrent samtidig med Paulus’ breve til Filipperne, Kolossenserne, Efeserne og Filemon (se Guide til Skrifterne, »Paulus’ breve«, scriptures.lds.org).

Paulus skrev Brevet til Hebræerne for at tilskynde de jødiske medlemmer af kirken til at holde fast i deres tro på Jesus Kristus og ikke vende tilbage til deres gamle handlemåder (se Hebr 10:32-38).

Mange af disse jødiske kristne var presset af forskellige trængsler og havde åbenbart trukket sig fra kirken og var vendt tilbage til den relative sikkerhed i tilbedelse efter jødisk skik i synagogen (se Hebr 10:25, 38-39). Paulus ønskede at vise disse jødiske kristne, at moseloven selv pegede hen mod Jesus Kristus og hans forsoning som frelsens sande ophav.

Hebræerne er ikke så meget et typisk brev, som det er en forlænget prædiken, der gentagne gange henviser til Israels skrifter og skikke. Det er den længste prædiken i skrifterne om, hvorfor og hvordan Jesus Kristus står over alt.

Hebræerne belærer om, at Jesus Kristus er større end loven, fordi han gav loven. Hebræerne belærer også om, at profeterne modtog kraft gennem tro på ham, at han var den store højpræst, i hvem ofrene på Det Gamle Testamentes tid blev opfyldt, at han er større end englene, og at det er ved hans sonoffer, vi kan modtage forladelse for vore synder.

Hebræerbrevet er en af de få steder i Bibelen, hvor vi kan læse om profeten Melkisedek (se Hebr 7:1-4) og det præstedømme, der er opkaldt efter ham (se Hebr 5:5-6, 10; 6:20; 7:11-17). Hebræerne underviser om, at Det Melkisedekske Præstedømme er større end Det Aronske Præstedømme, og det viser, at frelse ikke findes i moseloven eller i de ordinancer, som de levitiske præster udførte, men i Jesus Kristus og i ordinancerne i Det Melkisedekske Præstedømme (se Hebr 7:5-28). Hebræerne 11:1-12:4 indeholder en bemærkelsesværdig prædiken om tro og beskriver, hvordan enkeltpersoner kan stole på Jesus Kristus. (Se Bible Dictionary, »Pauline Epistles: Epistle to the Hebrews«).

Hebræerne 1-6 Jesus Kristus er Faderens udtrykte billede. Han er større end englene og alle de profeter, der kom før ham, herunder også Moses. De fordums israelitter, der blev bragt ud af Egypten, gik ikke ind til Herrens hvile, fordi de forhærdede deres hjerte mod Jesus Kristus og hans tjener Moses. Jesus er som den store højpræst større end alle højpræsterne efter moseloven. Kristus blev fuldkommengjort gennem sin lidelse. Vi kan gå ind til Herrens hvile og »gå videre til fuldkommenhed« gennem evangeliets læresætninger og ordinancer (JSO, Hebr 6:1).

Hebræerne 7-13 Det Melkisedekske Præstedømme forvalter evangeliet og er større end Det Aronske Præstedømme. Åbenbaringsteltet og ordinancerne i moseloven var et forvarsel på Kristi tjenestegerning. Jesus Kristus opfyldte moseloven gennem udgydelse af sit blod, det blod som vi kan blive frelst og opnå forladelse for vore synder ved. Profeterne og andre mænd og kvinder udførte retfærdige gerninger og mirakler ved tro.