Bibliotek
Lektion 100: Romerne 4-7


Lektion 100

Romerne 4-7

Indledning

Paulus forklarede, hvordan Abraham var blevet retfærdiggjort gennem nåde. Paulus beskrev derpå de velsignelser, som de, der er retfærdiggjort, modtager, og belærte om, at dåben symboliserer en død over for synd og en levendegørelse i Kristus.

Forslag til undervisningen

Romerne 4-5

Paulus forklarer, hvordan Abraham blev retfærdiggjort gennem nåde

Tegn følgende billede og skriv teksten på tavlen.

Billede
Tegning, mand, der kravler i ørkenen

Bed eleverne om at forestille sig, at de er ved at dø af tørst i en ørken, og der er en flaske med vand på en bakketop tæt på.

  • Hvilken af følgende vil frelse jer: (a) jeres tro på, at vandet kan redde jer, (b) jeres bestræbelser på at få fat i vandet og drikke det, eller (c) selve vandet? (Undlad at fortælle, hvorvidt elevernes svar er rigtige).

Forklar, at denne situation kan hjælpe os til at forstå Paulus lærdomme i Romerne 4-7 om, hvordan tro, gerninger og nåde hænger sammen med læren om retfærdiggørelse. (Mind eleverne om, at Paulus’ lærdomme om retfærdiggørelse blev præsenteret i Romerne 1-3).

  • Hvad betyder det i henhold til Paulus’ lærdomme i Romerne 1-3 at blive retfærdiggjort? (At blive benådet for straffen for synd og blive erklæret skyldfri eller retfærdig).

Sæt Romerne 4 i kontekst ved at forklare, at nogle af de jødiske hellige i Rom lagde for stor vægt på betydningen af deres egne bestræbelser samt moseloven i forhold til at blive retfærdiggjort.

  • Hvordan kan nogle mennesker i dag måske have samme misopfattelse af retfærdiggørelse?

  • Hvilke af de muligheder, som blev nævnt, modsvarer den tanke, at vi kan blive frelst af vore egne gerninger? (Skriv (Gerninger) ved siden af svarmulighed b).

Forklar, at Paulus prøvede at rette de misforståelser, der var på hans tid, ved at minde jøderne om den gamle patriark Abraham, som mange jøder anså som værende retfærdiggjort.

Bed en elev om at læse Joseph Smiths Oversættelse af Romerne 4:2-5 højt: »Hvis det var af loven om gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud. For hvad siger Skriften? ›Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.‹ Nu til den, der retfærdiggøres af loven om gerninger, han får sin løn, ikke som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. Den derimod, der ikke søger at blive retfærdiggjort af loven om gerninger, men tror på ham, som ikke gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed.«

  • Hvad var Abraham ikke retfærdiggjort ved? (»Loven om gerninger«).

  • Hvorfor kan vi ikke i henhold til Paulus’ lærdomme, der er optegnet i Romerne 1-3, blive retfærdiggjort ved loven om gerninger? (Paulus belærte: »Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud« (Rom 3:23). For at blive retfærdiggjort efter loven om gerninger vil det kræve, at vi aldrig synder).

Forklar, at Paulus som beskrevet i Romerne 4:6-8 citerede kong David for at tydeliggøre, at vore gerninger ikke alene kan retfærdiggøre os eller gøre os uskyldige.

Bed en elev om at læse følgende afsnit højt som sammenfatning af Romerne 4:9-15:

For at aflive tanken om, at kun de, der var blevet omskåret og overholdt moseloven, kunne modtage velsignelserne ved at være trofaste, så belærte Paulus om, at Abraham havde modtaget velsignelserne ved sin trofasthed, før han blev omskåret, og at den omskærelse var et tegn på hans trofasthed. Abraham fortsatte med at være trofast, efter at han havde indgået pagter med Gud og var blevet omskåret. På den måde blev Abraham fader til alle de trofaste, både uomskårne (ikke-jøder) og omskårne (jøder).

Bed en elev om at læse Joseph Smiths oversættelse af Romerne 4:16, og bed klassen om at følge med og se efter en mere fyldestgørende forklaring på, hvordan vi bliver retfærdiggjort.

  • Hvordan bliver vi retfærdiggjort? (Eleverne bør finde frem til en lærdom lig følgende: Vi bliver retfærdiggjort ved tro og gerninger gennem nåde).

Mind eleverne om, at nåde henviser til de velsignelser, den barmhjertighed, hjælp og styrke, som vi kan få på grund af Jesu Kristi forsoning.

  • Hvilken af de muligheder, der er skrevet på tavlen, kan repræsentere Jesu Kristi forsoning og nåde? Hvilken mulighed kan repræsentere vores tro på ham? (Når eleverne har svaret, så skriv (Jesu Kristi forsoning og nåde) ud for svarmulighed c og (Tro) ud for svarmulighed a).

  • Hvis vi var i denne situation, kunne vi da blive frelst ved vores tro og bestræbelser, hvis der ikke var noget vand? (Nej). Hvordan er vandet i denne situation at sammenligne med Jesu Kristi forsoning og nåde?

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab højt:

Billede
Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Frelse kan ikke købes med lydighedens valuta; den erhverves gennem Guds Søns blod [se ApG 20:28] …

Nåde er en gave fra Gud, og vores ønske om at være lydige mod ethvert af Guds bud er den måde, hvorpå vi rækker vores jordiske hånd ud for at modtage denne hellige gave fra vor himmelske Fader« (»Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 109, 110).

Påpeg, at selvom situationen fra ørkenen, som vi talte om indledningsvist, hjælper os til at forstå, hvordan tro, gerninger og nåde bidrager til vores frelse, så illustrerer den ikke alle de måder, hvorpå vi kan modtage Frelserens nåde. Jesus Kristus giver os ikke blot det vand, der kan redde os, og som er et symbol på hans nåde, som retfærdiggør os og renser os fra synd. Han gør det også muligt for os at have den tro og styrke, som vi har brug for for at få fat i vandet, eller få adgang til hans nåde. Denne nåde kan være til velsignelse for os både før, under og efter udøvelsen af tro på ham og udførelsen af gode gerninger.

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum højt:

Billede
Ældste David A. Bednar

»Forsoningens kraft gør omvendelse mulig og … styrker os også til at se det gode, gøre det gode og blive bedre på måder, som vi med vore begrænsede jordiske evner ikke selv kunne formå« (»Derfor dæmpede de deres frygt«, Liahona, maj 2015, s. 47).

  • Hvordan kan Frelserens nåde hjælpe os til at udøve tro på ham og gøre godt?

  • Hvilke gerninger kan vi udføre for at vise vores tro på Kristus og blive retfærdiggjort ved hans nåde? (Omvende os, holde befalingerne og modtage evangeliets ordinancer).

Lad eleverne dele sig op i grupper på to eller tre og forklare hinanden, hvordan tro og retskafne gerninger hjælper os til at modtage Frelserens nåde, så vi kan blive retfærdiggjort. (Sørg for, at eleverne forstår, at tro på Herren Jesus Kristus og på hans kraft til at frelse os vil motivere os til at modtage de nødvendige ordinancer og holde Guds befalinger, hvilket gør det muligt for os at blive retfærdiggjort ved Frelserens nåde).

Sammenfat Romerne 5 ved at forklare, at Paulus underviste om den fred, der kommer til dem, der gennem tro har fået adgang til Kristi nåde (se v. 1-2). Han forklarede videre, at den nåde, som er tilgængelig for os på grund af Jesu Kristi forsoning, er mere end tilstrækkelig til at overvinde følgerne af faldet.

Romerne 6-7

Paulus underviser om, hvordan man bliver fri for synd og modtager evigt liv

Spørg eleverne, hvordan de vil reagere i følgende situation:

Jeres ven planlægger at tage på mission på et tidspunkt, men træffer nogle valg nu, der er i modstrid med Herrens standarder. Da I udtrykker jeres bekymring over jeres vens opførsel, så siger han: »Det er ikke noget særligt. Jeg kan på grund af forsoningen altid omvende mig, før jeg tager på mission.«

Forklar, at nogle mennesker er klar over, at de bryder Guds befalinger, men planlægger at omvende sig senere, før de tager til templet eller på mission. Når eleverne studerer Romerne 6, så bed dem se efter, hvorfor denne holdning er et tegn på en alvorlig misforståelse af læren om nåde.

Del eleverne op parvis. Bed hvert par om at læse Romerne 6:1-6, 11-12 højt for hinanden og diskutere, hvordan Paulus’ lærdomme kan korrigere deres vens tankegang. Efter noget tid spørger du:

  • Hvordan reagerede Paulus på den misforståelse, at Frelserens nåde automatisk befrier os fra vore synder?

  • Hvad tror I, det vil sige at være »døde fra synden« (v. 2) og blive »begravet sammen med ham ved dåben til døden« (v. 4)?

  • Hvad symboliserer dåb ved nedsænkning ifølge disse vers? (Hjælp eleverne med i deres besvarelse at komme frem til denne lære: Dåb ved nedsænkning kan symbolisere vores død fra synd og det nye åndelige liv).

Forklar, at det nye åndelige liv, som vi påbegynder, når vi er blevet døbt, omfatter at modtage forladelse for vore synder og forpligte os til at holde Guds befalinger.

Vis nogle penge som forberedelse til, at eleverne skal finde frem til flere principper i Romerne 6.

  • Hvem betaler en arbejders løn? Hvorfor betaler en arbejdsgiver ikke en andens arbejders løn?

Bed eleverne om at læse Romerne 6:13 for sig selv og finde frem til de to »arbejdsgivere« eller herrer, som man kan stille sig til rådighed for og tjene. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

Tegn følgende skema på tavlen:

Syndens løn

Guds løn

Bed eleverne om at læse Romerne 6:14-23 for sig selv. Bed halvdelen om at se efter »lønnen« (v. 23) eller konsekvenserne ved synd, og den anden halvdel om at se efter Guds løn. Når tiden er gået, så bed nogle elever om at komme op til tavlen og skrive det, de har fundet frem til, i skemaet. (Under »Syndens løn« kan eleverne skrive Død (se v. 16, 21, 23), og under »Guds løn« kan de skrive Retfærdighed (se v. 16), Helliget (se v. 19, 22), Evigt liv (se v. 22-23)). Forklar, at når man sætter død ind som en del af syndens løn, henviser det til »adskillelse fra Gud og hans indflydelse« og betyder »at dø med hensyn til det, der hører til retfærdighed« (Guide til Skrifterne, »Død, åndelig«, scriptures.lds.org).

  • Hvilket princip om konsekvenserne ved at give efter for synd kan vi lære af Romerne 6:16? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Hvis vi stiller os til rådighed for synd, bliver vi syndens trælle).

  • Hvordan bliver man træl af en synd, hvis man stiller sig til rådighed for den synd?

Bed eleverne om at tænke på situationer, hvor det vil føre til mindre frihed at stille sig til rådighed for synd.

Henvis til listen under »Guds løn«.

  • Hvad er fordelene ved at tjene retfærdigheden frem for synd?

  • Hvilket princip om at blive syndfri og modtage det evige livs gave kan vi lære af Paulus’ lærdomme? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til et princip lig følgende: Hvis vi stiller os til rådighed for Gud, bliver vi syndfri og modtager det evige livs gave).

  • Hvordan kan vi stille os til rådighed for Gud?

  • Hvordan har I oplevet frihed fra synd ved at stille jer til rådighed for Gud?

Bær vidnesbyrd om vigtigheden af, at vi stiller os til rådighed for Gud. Tilskynd eleverne til at nedskrive et mål om, hvordan de i højere grad kan stille sig til rådighed for Gud.

Sammenfat Romerne 7 ved at forklare, at Paulus brugte ægteskabet som metafor for at belære om, at kirkens medlemmer var blevet løst fra moseloven og bundet til Kristus. Han skrev også om kampen mellem »kødet« (v. 18) eller fysiske ønsker og det »inderst inde« (v. 22) eller åndelighed.

Afslut ved at bære vidnesbyrd om de sandheder, der er blevet belært om i denne lektion.

Kommentar og baggrundsinformation

Romerne 4:16. Nåde

Præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab præciserer, hvordan vi modtager Frelserens nåde:

»Profeten Nefi kom med et vigtigt bidrag til vores forståelse af Guds nåde, da han erklærede: ›Vi arbejder flittigt … for at formå vore børn og også vore brødre til at tro på Kristus og til at blive forligt med Gud; for vi ved, at det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre‹ [2 Ne 25:23, fremhævelse tilføjet].

Men jeg tænker på, om vi ikke nogle gange misforstår udtrykket ›efter alt hvad vi kan gøre‹. Vi må forstå, at ›efter‹ ikke er det samme som ›på grund af‹.

Vi bliver ikke frelst ›på grund af‹ alt, hvad vi kan gøre. Har nogen af os gjort alt, hvad vi kan gøre? Venter Gud, indtil vi har opbrugt alle muligheder, førend han griber ind i vores liv med sin frelsende nåde? …

Jeg er sikker på, at Nefi vidste, at Frelserens nåde muliggør og gør os i stand til at overvinde synd [se 2 Ne 4:19-35; Alma 34:31]. Det er derfor, at Nefi arbejdede så flittigt for at formå sine børn og brødre ›til at tro på Kristus og til at blive forligt med Gud‹ [2 Ne 25:23]« (»Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 110).

Ældste Bruce C. Hafen fra De Halvfjerds forklarede, hvordan nåde hjælper os til at vokse åndeligt:

»Vækst indebærer vokseværk. Det betyder også at lære af vore fejltagelser i en vedvarende proces, som er muliggjort ved Frelserens nåde, som han udstrækker både under og ›efter alt, hvad vi kan gøre‹ [2 Ne 25:23; fremhævelse tilføjet]« (»Forsoningen: Alt for alle«, Liahona, maj 2004, s. 97).

Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»Af en eller anden grund tror vi, at Kristi forsoning kun gælder ved slutningen af det jordiske liv for at forløse fra faldet, fra åndelig død. Men den er meget mere end det. Den er en altid tilstedeværende kraft, man kan trække på i hverdagen« (se »Mesterens berøring«, Liahona, juli 2001, s. 26).

Romerne 5:6-8. Forskellig brug af ordet nåde.

Romerne 5:6-8 omtaler nåde som noget, vi modtager fra Gud uafhængigt af vore handlinger. For eksempel bliver hele menneskeheden betingelsesløst forløst fra følgerne af faldet takket være Frelserens nåde. Andre skriftsteder omtaler nåde som noget, vi modtager fra Gud på grund af det, som vi gør. For eksempel kan vore handlinger få os til at vokse i nåde eller falde ud fra nåde (se Joh 1:16, Gal 5:4; 2 Pet 3:18; L&P 93:12-13, 19-20). Derudover er det gennem nåde, at vi modtager tilgivelse for vore synder »på betingelse af omvendelse« (L&P 18:12). Men »den, der ikke udøver nogen tro til omvendelse, bliver udsat for hele loven bestående af retfærdighedens krav« (Alma 34:16).