Bibliotek
Lektion 2: Frelsesplanen


Lektion 2

Frelsesplanen

Indledning

Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum har rådet CES-lærere til at give et kort overblik over frelsesplanen ved begyndelsen af hvert skoleår:

»En kort opsummering af ›planen for lykke‹ … vil, hvis den gives helt i starten og ved lejlighed gentages, være af uendelig værdi for jeres elever« (»The Great Plan of Happiness«, tale til CES-lærere, 10. aug. 1993, si.lds.org; se også Teaching Seminary: Preservice Readings, CES-hæfte, 2004, s. 68-74).

Denne lektion giver en kort oversigt over frelsesplanen og fokuserer på den centrale rolle, som Jesus Kristus og hans forsoning har i den plan.

Forslag til undervisningen

Jesu Kristi rolle i den førjordiske tilværelse

Som en del af den åndelige indledning kan du eventuelt bede klassen om at synge vers 1 og 4 af »Jeg på Kristus tror« (Salmer og sange, nr. 69), eller en anden salme om Frelseren. Begynd lektionen ved at spørge:

  • Hvad ville I svare, hvis I blev spurgt om, hvorfor Jesus Kristus er vigtig for jer?

Forklar eleverne, at i dagens lektion skal de lære om Jesu Kristi rolle i vor himmelske Faders frelsesplan. Bed dem om at se efter sandheder, som kan hjælpe dem til at styrke deres tro på Jesus Kristus, når de studerer i dag.

Vis følgende oversigt på tavlen. Du kan også uddele det som uddelingsark til eleverne. (Hvis du uddeler uddelingsark, så bed eleverne om at udfylde deres ark, når du udfylder oversigten på tavlen).

Billede
handout, Jesus Christ chart

Jesus Kristus er afgørende for vor himmelske Faders frelsesplan

Det Nye Testamente – Seminar – Lærerens hæfte – Lektion 2

Den førjordiske tilværelse

Livet på jorden

Livet efter døden

Påpeg, at vor himmelske Faders plan består af tre hoveddele: (1) Vores førjordiske tilværelse inden vores fysiske fødsel, (2) vores liv på jorden og (3) vores liv efter døden, der kommer efter den fysiske død.

Bed en elev om at læse følgende udtalelse højt, og lad klassen lytte efter de begrænsninger, vi var underlagt i den førjordiske tilværelse:

»Vi boede som vor Faders åndelige børn i himlen, før vi blev født på denne jord. Vi var dog ikke som vor himmelske Fader, og vi kunne heller ikke blive ligesom ham og nyde alle de velsignelser, han nyder, uden at opleve livet på jorden med et fysisk legeme.

Hele Guds hensigt – hans gerning og herlighed – er at sætte os i stand til at nyde alle hans velsignelser. Han har lagt en fuldkommen plan for, hvordan han vil opnå sin hensigt. Vi forstod og accepterede denne plan, før vi kom til jorden …

For at kunne udvikle os og blive som Gud måtte vi hver især have en krop og gennemgå en prøvetid på jorden (Forkynd mit evangelium: Vejledning til missionering, 2007, s. 48, 49).

  • Hvilke begrænsninger var vi underlagt i den førjordiske tilværelse?

Forklar, at da vor himmelske Fader præsenterede sin plan for lykke, erfarede vi, at det krævede en frelser for at kunne udføre planen. Lucifer, en af vor himmelske Faders åndelige børn, gjorde oprør mod vor himmelske Faders plan. Han blev kendt som Satan, et hebraisk udtryk, der betyder »modstander«.

Bed en elev om at læse Moses 4:1-3 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Satan forlangte af vor himmelske Fader.

  • Hvad forlangte Satan af vor himmelske Fader?

  • Hvad sagde vor himmelske Fader om Jesus Kristus ifølge vers 2?

  • Hvad blev Jesus Kristus udvalgt til at gøre? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende sandhed på tavlen under Den førjordiske tilværelse: Jesus Kristus blev udvalgt i den førjordiske tilværelse til at være menneskehedens Frelser).

Forklar, at da Jesus var blevet valgt til at udføre vor himmelske Faders frelsesplan, skabte han denne jord, hvor vi hver især kunne få et fysisk legeme og opnå erfaring.

Bed en elev om at læse Hebræerne 1:1-2 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvilken rolle Jesus Kristus havde i skabelsen af jorden.

  • Hvilken rolle havde Jesus Kristus i skabelsen af jorden? Skriv følgende læresætning på tavlen under Den førjordiske tilværelse: Under vor himmelske Faders ledelse skabte Jesus Kristus jorden).

Bed eleverne om at tænke på jordens skønhed. Du kan eventuelt vise et eller flere billeder, der viser jordens skønhed.

  • Hvordan påvirker det jeres følelser for Jesus Kristus at vide, at han skabte denne jord og millioner andre ligesom den?

Jesu Kristi rolle i livet på jorden

Forklar, at vi i livet på jorden oplever yderligere begrænsninger eller modgang, der hindrer os i at blive ligesom vor himmelske Fader og vende tilbage til hans nærhed. Bed en elev om at læse følgende udtalelse højt, og lad klassen lytte efter to hindringer, som vi oplever i livet på jorden:

»Her på jorden lever vi i en tilstand, hvor vi er underkastet både fysisk og åndelig død. Gud har et fuldkommengjort, herliggjort og udødeligt legeme af kød og knogler. For at blive ligesom Gud og vende tilbage til hans nærhed må vi også have et fuldkommengjort, udødeligt legeme af kød og knogler. Men på grund af Adams og Evas fald har alle mennesker på jorden et ufuldkomment, dødeligt legeme og skal til sidst dø. Havde det ikke været for Frelseren Jesus Kristus ville døden slukke alt håb om en fremtidig tilværelse hos vor himmelske Fader.

Tillige med den fysiske død er synd en stor hindring for, at vi kan blive ligesom vor Fader i himlen og vende tilbage til hans nærhed. Som jordiske mennesker giver vi ofte efter for fristelse, bryder Guds bud og synder … Synd fører altid til ulykke, selv om det nogle gange ikke virker sådan. Synd er årsag til skyldfølelse og skam. På grund af vore synder kan vi ikke vende tilbage og bo hos vor himmelske Fader, medmindre vi først bliver tilgivet og renset …

Som det er tilfældet med den fysiske død, kan vi ikke selv overvinde virkningerne af synden« (Forkynd mit evangelium, s. 50).

Forklar, at før Jesus blev født på jorden, viste en engel sig for Josef i en drøm, da han erfarede, at Maria ventede et barn. Bed en elev om at læse Matthæus 1:21 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad englen forkyndte for Josef.

  • Hvad sagde englen, at Jesus ville gøre? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende læresætning på tavlen under Livet på jorden: Jesus Kristus kom for at frelse os fra vore synder).

  • Hvad gjorde Jesus, som muliggør, at vi kan blive frelst fra vore synder?

Billede
Jesus beder i Getsemane have
Billede
Korsfæstelsen
Billede
Maria og den opstandne Jesus Kristus

Kvinde, hvorfor græder du? © 2015 Simon Dewey. Anvendt med tilladelse fra Altus Fine Art, altusfineart.com

Vis billederne Jesus beder i Getsemane have, Korsfæstelsen og Maria og den opstandne Jesus Kristus (Evangelisk kunst, 2009, nr. 56, 57, 59; se også LDS.org). Mind eleverne om, at Jesu Kristi lidelse, død og opstandelse samlet benævnes som opstandelsen.

  • Hvad må vi gøre for at blive frelst fra vore synder gennem Jesu Kristi forsoning? (Se ApG 2:38).

Jesu Kristi rolle i livet efter døden

Lad eleverne tænke på en, der er gået bort. Efter et par minutter kan du spørge:

  • Hvor befinder de mennesker sig, der er gået bort, ifølge jeres forståelse af frelsesplanen? (Når folk dør, så kommer deres ånd ind i åndeverdenen. Øg elevernes forståelse af dette ved eventuelt at bede en elev om at læse Alma 40:11-14 højt).

Vis billedet Jesu begravelse (Evangelisk kunst, nr. 58; se også LDS.org). Bed en elev om at læse 1 Peter 3:18-20; 4:6 højt. Spørg dernæst:

  • Hvad gjorde Jesus Kristus lige efter sin død?

Billede
Kristi begravelse

Kristi begravelse, af Carl Bloch. Benyttet med tilladelse fra Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød. Kopiering ikke tilladt.

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 138:18-19, 30-32 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Jesus Kristus gjorde for, at evangeliet kunne blive forkyndt for alle i åndeverdenen.

  • Hvad gjorde Jesus Kristus, så evangeliet kunne blive forkyndt for alle i åndeverdenen?

  • Hvordan viser disse foranstaltninger vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed for alle mennesker?

Henvis til billedet af Maria og den opstandne Jesus (Evangelisk kunst, nr. 59; se også LDS.org) og spørg klassen:

  • Hvad skete der på den tredje dag efter Frelserens død? (Han opstod).

  • Hvad vil det sige at opstå? (En persons åndelige og fysiske legeme bliver forenet for aldrig mere at blive adskilt (se L&P 138:17)).

Bed en elev om at læse 1 Korinther 15:20-22 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Jesu Kristi opstandelse påvirker os hver især.

  • Hvordan bliver vi påvirkede af Jesu Kristi opstandelse? Når eleverne har svaret, så skriv følgende læresætning på tavlen under Livet efter døden: På grund af Jesu Kristi opstandelse, vil alle mennesker opstå).

Bed en elev om at læse Johannes’ Åbenbaring 20:12 højt. Spørg dernæst:

  • Hvad vil der ske med os hver især, når vi er opstået?

Forklar, at livets bog kan repræsentere en persons tanker og handlinger i dette liv såvel som den optegnelse, der bliver ført i himlen over de retfærdige (se Bible Dictionary, »Book of life«). Understreg, at vi ikke kun bliver dømt for vore handlinger, men også for vore tanker, ord og ønsker (se Mosi 4:30; Alma 12:14; 41:3; L&P 137:9).

Du kan eventuelt foreslå, at eleverne skriver Johannes 5:22 i margenen i deres skrifter ud for Johannes’ Åbenbaring 20:12. Bed eleverne om at læse Johannes 5:22 for sig selv og se efter, hvem der skal dømme os.

  • Hvem skal dømme os? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende læresætning på tavlen under Livet efter døden: Jesus Kristus vil dømme hele menneskeheden).

Mind eleverne om, at endemålet i vor himmelske Faders plan er at give os en mulighed for at opnå evigt liv eller ophøjelse, hvilket betyder at blive ligesom vor himmelske Fader og leve sammen med ham i evige familier. Du kan eventuelt vise et billede af din familie og forklare, hvorfor det er vigtigt for dig at være i stand til at bo sammen med vor himmelske Fader og din familie for evigt.

Bed en elev om at læse Johannes 3:16-17 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad vi skal gøre for at modtage evigt (eller evigtvarende) liv.

  • Hvad må vi gøre for at få evigt liv? (Forklar, at det at tro på den enbårne Søn betyder, at man udøver tro på Jesus Kristus og efterlever hans evangelium, som omfatter at modtage tempelordinancerne).

  • Hvordan vil I sammenfatte Johannes 3:16 i et princip? (Efter elevernes svar så skriv følgende princip på tavlen under Livet efter døden: Hvis vi udøver tro på Jesus Kristus og efterlever hans evangelium, kan vi modtage evigt liv).

Mind eleverne om det spørgsmål, du stillede i begyndelsen af klassen: »Hvad ville I svare, hvis I blev spurgt om, hvorfor Jesus Kristus er vigtig for jer?« Bed eleverne om at forklare, hvordan de kan uddybe deres svar på dette spørgsmål ud fra det, som de har lært i dag. Du kan også bede nogle af eleverne om at bære deres vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans rolle i vor himmelske Faders plan. Du kan afslutte ved også selv at bære dit vidnesbyrd.

Kommentar og baggrundsinformation

Jesus Kristus indgik pagt om at være Forløseren

Da ældste Tad R. Callister tjente i De Halvfjerds’ Præsidium, belærte han om, at Jesus Kristus var udvalgt af vor himmelske Fader, og at han indgik en pagt om at udføre forsoningen i Faderens frelsesplan:

»I det førjordiske råd indgik Frelseren pagt med Faderen om at udføre forsoningen. John Taylor skrev: ›Der blev indgået en pagt mellem ham og hans Fader, hvor han sagde ja til at sone for verdens synder‹ (The Mediation and Atonement, 1882, s. 97), og derefter blev han kendt som ›det slagtede lam, der har været slagtet fra verdens grundlæggelse‹ ( Åb 13:8; se også Moses 7:47)« (The Infinite Atonement, 2000, s. 74).

I Abraham 3:27 læser vi, at Jesus Kristus tilkendegav sin villighed til at opfylde rollen som Forløser, da han sagde: »Her er jeg, send mig.« Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum sagde, idet han kommenterede Jesu Kristi udtalelse:

»Det var et af de særlige øjeblikke, hvor nogle få ord er at foretrække i forhold til mange. Aldrig har noget enkelt menneske med så få ord tilbudt at gøre så meget for så mange, som Jesus gjorde, da han ydmygt tilbød sig selv som løsesum for os alle« (Plain and Precious Things, 1983, s. 53).

Jesu Kristi forsoning hjælper os til at overvinde synd og død

Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at Jesu Kristi forsoning gør os i stand til at overvinde alle følgerne af Adam og Evas fald, såvel som følgerne af vore egne synder:

»Som resultat af Adams overtrædelse blev de dødelige adskilt fra Gud (se Rom 6:23) og ville være det for evigt, medmindre der blev fundet en måde at bryde dødens bånd på. Det ville ikke blive let, for det fordrede et stedfortrædende offer af en, der var uden synd og derfor kunne påtage sig hele menneskehedens synder.

Heldigvis fuldførte Jesus Kristus dette offer på modigste vis i det gamle Jerusalem … Og dog led Jesus villigt, for at vi alle kan have muligheden for at blive renset – ved vores tro på ham, ved at omvende os fra vore synder, ved at blive døbt med den rette præstedømmemyndighed, ved at modtage Helligåndens rensende gave ved bekræftelsen og ved at acceptere alle andre nødvendige ordinancer« (»Forsoningen og værdien af én sjæl«, Liahona, maj 2004, s. 84-85).

Jesus Kristus er den centrale figur i frelsesplanen

Præsident Gordon B. Hinckley vidnede om Jesus Kristus som den centrale figur i frelsesplanen:

»Jesu Kristi forsoning er den største begivenhed i menneskets historie. Intet kan sammenlignes med den. Den er den mest grundlæggende del af vor Faders plan for sine børns lykke. Uden den ville dette liv være en blindgyde uden håb eller fremtid« (»Inspirerende tanker«, Liahona, sep. 2007, s. 6; se også Joh 3:16).

Jesus Kristus »har skabt verden«

Jorden, som vi bor på, er ikke den eneste planet, som Jesus Kristus skabte. Hebræerne 1:1-2 hjælper os til at forstå, at Jesus Kristus, under ledelse af Gud Faderen, »har skabt verden«. I Moses’ Bog står der, at de verdener, han skabte, er »utallige« (Moses 1:32-33).