Paulus tilskyndede de hellige i Filippi til at arbejde sammen om at efterleve evangeliet. Han rådede dem til at følge Frelserens eksempel på ydmyghed og uselviskhed og fortalte, at Gud arbejder i dem for at tilvejebringe deres frelse. Paulus beskrev de ofre, han havde ydet for at følge Jesus Kristus.
Paulus beskriver velsignelser, der kommer af modgang
Skriv før klassen begynder følgende udtalelse af præsident Brigham Young på tavlen. (Du kan finde udtalelsen i Discourses of Brigham Young, udv. John A. Widtsoe, 1954, s. 351). Erstat de understregede ord med tomme linjer:
»Hver gang I sparker til ›mormonismen‹, sparker I den frem; I sparker den aldrig nedad. Herren den Almægtige forordner det således« (præsident Brigham Young).
Indled lektionen med at spørge:
Hvilke eksempler er der enten fra historien eller vor tid på, at folk har sparket til eller været imod Frelserens kirke og hans tilhængere?
Bed eleverne, når de studerer Filipperne 1, om at se efter en sandhed, der kan hjælpe dem til at forstå, hvordan modgang kan påvirke Herrens værk.
Du kan eventuelt bede eleverne om at finde Filippi på bibellandkort nr. 13, »Apostlen Paulus’ missionsrejser«, der findes i Guide til Skrifterne. Forklar, at Paulus oprettede en af kirkens grene i Filippi under sin anden missionsrejse (se ApG 16). Han skrev senere et brev til filipperne, da han var fængslet, sandsynligvis i Rom. Sammenfat Filipperne 1:1-11 ved at forklare, at Paulus udtrykte taknemlighed til og kærlighed til de hellige i Filippi.
Bed en elev om at læse Filipperne 1:12-14 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad der kom ud af den modgang, som Paulus oplevede under sin tjeneste som missionær.
Hvilke resultater oplevede Paulus ifølge vers 12 på grund af den modgang, han oplevede? (»Fremgang for evangeliet«).
Hvordan hjalp denne modgang ifølge vers 13-14 evangeliet til at få fremgang? (Folk i »borgen« (v. 13) eller det militære hovedkvarter vidste, at Paulus var fængslet, fordi han forkyndte om Jesus Kristus. Paulus’ fængsling inspirerede også andre af kirkens medlemmer til at blive mere frimodige i forkyndelsen af evangeliet).
Hvilken sandhed kan vi lære af disse vers om, hvad der kan ske, når vi oplever modgang, når vi følger Jesus Kristus? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende sandhed: Den modgang vi møder, når vi følger Jesus Kristus, kan være med til at fremme hans værk).
Henvis til præsident Youngs udtalelse på tavlen. Spørg eleverne om, hvilke ord de ville bruge til at udfylde de tomme linjer. Skriv de rette ord på de tomme linjer.
Hvilke eksempler er der på, hvordan modgang har hjulpet til at fremme Frelserens værk?
Sammenfat Filipperne 1:15-26 ved at forklare, at Paulus gav udtryk for, at Frelseren ville blive forherliget gennem det, der skete for Paulus.
Bed en elev om at læse Filipperne 1:27-30 højt. Forklar, at der i Joseph Smiths oversættelse af Filipperne 1:28 står: »Og ikke på nogen måde skræmmes af modstanderne, der afviser evangeliet, hvilket bringer dem ødelæggelse; men I, der modtager evangeliet, frelse; og det tilmed fra Gud.« Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Paulus opfordrede de hellige til at gøre.
Hvad opfordrede Paulus de hellige til at gøre?
Hvad ville kirkens medlemmer ifølge vers 29-30 opleve for Frelserens skyld?
Mind eleverne om den sandhed, de tidligere har fundet frem til.
Hvordan tror I, at de filippiske hellige ville være blevet velsignet ved at huske på, at den modgang, de oplevede ved at følge Jesus Kristus, kunne hjælpe dem til at fremme hans værk?
Paulus underviser om Frelserens velvilje og instruerer de hellige angående deres frelse
Bed eleverne om at læse Filipperne 2:2 for sig selv og se efter Paulus’ råd til de filippiske hellige.
Hvordan vil I sammenfatte Paulus’ råd?
Del eleverne op i par. Giv hvert par besked på at læse Filipperne 2:3-8 højt sammen og se efter, hvad Paulus gav de hellige besked på at gøre for at blive forenede. Bed en elev fra hvert par om at skrive en ting på tavlen, som de har fundet frem til.
Hvordan var Jesus Kristus ifølge Paulus’ belæringer et eksempel på ydmyghed og uselviskhed?
Hvilket princip kan vi lære af Paulus’ belæringer, som kan hjælpe os til at blive mere forenede? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Hvis vi følger Jesu Kristi eksempel på ydmyghed og uselvisk omsorg for andre, kan vi blive mere forenede).
Hvordan kan vi følge Frelserens eksempel på ydmyghed og uselviskhed i vores familie, skole eller menighed?
Hvornår har I set folk tage hensyn til andres behov før deres egne? Hvordan gav denne indsats større samhørighed?
Forklar, at Paulus, som det står i Filipperne 2:9-11, underviste i, at alle i sidste ende vil bøje sig og »bekende: Jesus Kristus er Herre« (v. 11). Bed eleverne om at tænke over, hvordan de håber, at den oplevelse vil være for dem.
Bed en elev om at læse Filipperne 2:12-13 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvilket råd Paulus gav til filipperne om, hvad de kunne gøre for at gøre deres oplevelse med at bøje sig for Herren glædelig. Du kan eventuelt forklare, at »frygt og bæven« (v. 12) henviser til ærbødig ærefrygt og glæde (se Guide til Skrifterne, »Frygt«, scriptures.lds.org).
Gør opmærksom på, at nogle folk misforstod Paulus’ ord i Filipperne 2:12 til at betyde, at vi bliver frelst ved vore egne gerninger.
Hvem har gjort frelse mulig for os? Hvordan?
På hvilke to måder hjælper Gud ifølge Filipperne 2:13 dem, der prøver at gøre det, der kræves for frelse? (Gud hjælper dem til at »ville« eller ønske og at adlyde »hans gode vilje« eller hans bud. Når eleverne har svaret, så skriv følgende sandhed på tavlen: Gud hjælper os til at ønske og til at gøre det, der kræves af os for at blive frelst, hvilket er gjort muligt gennem Jesu Kristi forsoning).
Hvad er kravene for frelse, som Gud har givet os og hjælper os til at opfylde? (Du kan eventuelt bede eleverne om kigge i den tredje og fjerde trosartikel).
Gør opmærksom på, at Gud gennem Helligåndens indflydelse kan hjælpe os til at ændre os og gøre vore ønsker rene, så vi ønsker at adlyde ham (se Mosi 5:2). Bed eleverne om at tænke over, hvordan Gud har hjulpet dem til at ændre deres hjerte, så de ønsker at adlyde ham, og hvordan han har hjulpet dem til mere trofast at overholde sine bud.
Sammenfat Filipperne 2:14-30 ved at forklare, at Paulus mindede de hellige om, at de »stråler som himmellys i verden« (v. 15) og fortalte dem, at han ville sende budbringere for at høre til deres velbefindende.
Paulus beskriver de ofre, han ydede, for at følge Jesus Kristus
Bed eleverne om at tænke på noget, som de sætter pris på, og som verden også vil anse som værdifuldt (såsom familie, venner, uddannelse, mad, teknologi eller penge), og hvis det er muligt, så vis en ting, der repræsenterer det, som de tænkte på. Få eleverne til at overveje, hvad de ville være villige til at opgive disse værdsatte ting for.
Bed eleverne, når de studerer Filipperne 3, om at se efter, hvad Paulus opgav for at kunne få en belønning, som vi også kan få.
Sammenfat Filipperne 3:1-3 ved at forklare, at Paulus advarede filipperne om fordærvede lærere, der hævdede, at omvendte til kirken skulle rette sig efter visse jødiske skikke, såsom omskærelse (se New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 436).
Bed en elev om at læse Filipperne 3:4-6 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus sagde om sin jødiske arv.
Hvilke sociale og religiøse fordele i det jødiske samfund havde Paulus på et tidspunkt? (Sin israelitiske slægtstavle, sin stilling som farisæer, ivrig fortaler for jødedommen og streng lydighed mod loven).
Bed en elev om at læse Filipperne 3:7-11 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Paulus så på de fordele, som han tidligere havde i det jødiske samfund.
Hvordan så Paulus på det, han havde opgivet for at følge Jesus Kristus?
Hvorfor var Paulus villig til at »tab[e] det alt sammen« (v. 8)? (Så han kunne kende Jesus Kristus, »findes i ham« (v. 9) eller være i et trofast pagtsforhold med ham, være retfærdiggjort i ham ved tro, lide for hans skyld og være en del af de retfærdiges opstandelse).
Bed en elev om at læse Filipperne 3:12-14 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus sagde om sin åndelige fremgang.
I stedet for at fokusere på det, han havde ladt tilbage, hvad gik Paulus fremad og gjorde? (Forklar, at »sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder« (v. 14), er evigt liv).
Hvilket princip kan vi lære af Paulus’ eksempel på, hvad vi skal gøre for at lære Jesus Kristus at kende og opnå evigt liv? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for at de finder frem til følgende princip: Hvis vi opgiver alt, hvad der er nødvendigt for at følge Jesus Kristus og gå fremad i tro, kan vi lære ham at kende og opnå evigt liv).
Bed en elev om at læse følgende beretning af præsident Gordon B. Hinckley højt. Beretningen fortæller om hans møde med en flådeofficer, der var kommet fra et andet land til USA for yderligere uddannelse, og som havde sluttet sig til Kirken under sit ophold i USA. Lad klassen følge med og se efter, hvad den unge mand var villig til at opgive for at følge Jesus Kristus.
Billede
Præsident Gordon B. Hinckley
»Han blev præsenteret for mig, lige inden han skulle rejse tilbage til sit fædreland … Jeg [sagde]: ›Din familie er ikke kristne. Hvad vil der ske, når du vender hjem som kristen og især som en mormonsk kristen?‹
Det var som om, der gik en sky for hans ansigt, og han sagde: ›Min familie vil blive meget skuffet. Måske vil de ikke have noget med mig at gøre og vil anse mig for død. Med hensyn til min fremtid og min karriere, så tror jeg, at alle muligheder vil være lukkede for mig.‹
Jeg spurgte: ›Er du villig til at betale så høj en pris for evangeliet?‹
Hans mørke øjne, der var fugtige af tårer, skinnede i det tiltrækkende brune ansigt, da han svarede: ›Det er sandt, ikke?‹
Jeg skammede mig over at have stillet spørgsmålet og svarede: ›Jo, det er sandt.‹
Hertil svarede han: ›Hvad andet betyder så noget?‹« (»Det er sandt, ikke?«, Stjernen, okt. 1993, s. 4).
Hvad var denne unge mand villig til at opgive for at følge Frelseren?
Hvad har I (eller nogen I kender) opgivet for at følge Frelseren?
Hvorfor er prisen for at kende Jesus Kristus og gå fremad mod evigt liv de ofre værd, I har ydet?
Lad eleverne tænke over, om der er noget, som de har brug for at opgive for mere fuldt at kunne følge Jesus Kristus. Bed dem om at skrive et mål ned om at gøre det.
Sammenfat Filipperne 3:15-21 ved at forklare, at Paulus advarede om den fortabelse, der venter dem, der udelukkende fokuserer på verdslige fornøjelser. Han sagde også, at Jesus Kristus vil ændre vores ufuldkomne fysiske legeme til et udødeligt legeme ligesom sit.
Afslut ved at bære vidnesbyrd om de sandheder, I har fundet frem til i lektionen.
Ældste H. Burke Peterson fra De Halvfjerds forklarede, hvad det vil sige at være uselvisk:
»Der er nogle blandt os, som er fuldstændig uselviske – som [Jesus] var det.
Et uselvisk menneske er en, som bekymrer sig mere om andres lykke og velbefindende end for sine egne bekvemmeligheder eller magelighed, en som er villig til at hjælpe, uden de bliver bedt om det eller får anerkendelse for det, eller en, der er villig til at hjælpe, selv dem han eller hun ikke bryder sig om. Et uselvisk menneske viser en villighed til at ofre, en villighed til at rense sit sind og hjerte for personlige ønsker, behov og følelser. Fremfor at stræbe efter og kræve ros og personlige anerkendelse eller efter at tilfredsstille sine egne ønsker vil det uselviske menneske møde disse meget menneskelige behov til fordel for andre« (se »Uselviskhed: en vej til lykke«, Stjernen, rapport fra aprilkonferencen 1985, s. 59).
Vendingen »gav afkald på det« (Fil 2:7) kommer fra det græske ord kenoō, der betyder »at tømme«. Ældste Tad R. Callister, der tjente i De Halvfjerds’ Præsidium, fortalte om de guddommelige privilegier og status, som Jesus »tømte« sig selv for for at komme til jorden:
»Gud Sønnen udskiftede sit himmelske hjem med alle dets celestiale udsmykninger til fordel for et jordisk hjem med al dets primitive pynt. Han, som er ›himlens konge‹ (Alma 5:50), ›Herren den Almægtige, som regerer‹ (Mosi 3:5), forlod en trone for at arve en krybbe. Han byttede en guds herredømme ud med en babys afhængighed. Han opgav rigdom, magt, herredømme og fylden af sin herlighed – for hvad? – for spot, hån, ydmygelse og underkastelse. Det var et bytte uden sidestykke, en velvilje af umådelige proportioner, en nedstigning, der ikke kan måles« (The Infinite Atonement, 2000, s. 64).
Filipperne 2:12-13. »Arbejd … på jeres frelse … For det er Gud, der virker i jer«
Præsident Joseph Fielding Smith fortalte om, hvordan medlemmerne af Kirken kan »arbejd[e] … på [d]eres frelse« (Fil 2:12):
»Jeg bønfalder Kirkens medlemmer om at udføre retfærdighedens værk, at holde befalingerne, at søge Ånden, at elske Herren, at sætte Guds rige først i deres liv og derved udarbejde deres frelse med frygt og bæven for Herren« (i Conference Report, okt. 1970, s. 8).
Disse gerninger, som Gud sætter os i stand til at udføre, er nødvendige for at tilfredsstille de krav, han har sat op, for at vi kan modtage alle de velsignelser, der er blevet mulige på grund af forsoningen.
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at det er på grund af Frelserens forsoning, at vi er frelst:
»Mennesket har utvivlsomt imponerende kræfter og kan udføre store ting ved utrætteligt arbejde og ukuelig vilje. Men trods al vores lydighed og gode gerninger kan vi ikke blive frelst fra konsekvenserne af vore synder uden den nåde, der tilbydes af Jesu Kristi forsoning …
Mennesker kan ikke selv gøre sig fortjent til sin egen frelse« (»Hvad mener I om Kristus?«, Liahona, jan. 1989, s. 58).