Bibliotek
Lektion 98: Apostlenes Gerninger 27-28


Lektion 98

Apostlenes Gerninger 27-28

Indledning

Mens Paulus rejste til Rom som fange, led han skibbrud på en ø. På øen blev han bidt af en slange, men forblev uskadt og helbredte mange, der var syge. Paulus blev til sidst bragt til Rom, hvor han boede i husarrest i to år og underviste og bar vidnesbyrd om Jesus Kristus.

Forslag til undervisningen

Apostlenes Gerninger 27

Paulus lider skibbrud, da han rejser til Rom

Skriv følgende udtalelser på tavlen, før klassen begynder: (Disse udtalelser findes i Til styrke for de unge, hæfte, 2011, s. 4, s. 11, s. 16).

»Undgå hyppige stævnemøder med den samme person.«

»Overvær, se eller deltag ikke i noget, der er vulgært, umoralsk, voldeligt eller pornografisk.«

»Hvis dine venner tilskynder dig til at gøre noget, der er forkert, så vær den, der står fast ved det rette, selv hvis du står alene.«

Bed en elev om at læse udtalelserne på tavlen højt.

  • Hvorfor er der nogle unge, der måske ikke giver agt på disse advarsler eller råd?

Bed eleverne om at se efter sandheder, når de studerer Apostlenes Gerninger 27, der vil hjælpe dem til at styrke deres tro til at give agt på Herrens tjeneres advarsler og råd.

Mind eleverne om, at Paulus var blevet falskt anklaget for forræderi og fængslet. Paulus appellerede sin sag for kejseren i Rom, hvilket var hans rettighed som romersk borger. Sammenfat Apostlenes Gerninger 27:1-8 ved at forklare, at Paulus rejste med båd mod Rom sammen med andre fanger under opsyn af en romersk officer (der befalede over 50-100 mand). Da de havde sejlet i mange dage, stoppede de ved en havn på øen Kreta. Da de forlod havnen, advarede Paulus dem på skibet om, at de ikke skulle fortsætte deres rejse.

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 27:9-10 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus vidste, at der ville ske, hvis han og de andre på skibet fortsatte deres rejse mod Rom. Du kan eventuelt forklare, at fastedagen i denne kontekst betyder at frivilligt afstå fra at spise. I dette tilfælde henviser »fastedagen« sandsynligvis til den jødiske helligdag, der hed forsoningsdagen, hvilket markerede begyndelsen på den sæson, hvor det normalt blev anset for usikkert at rejse på Middelhavet på grund af voldsomme storme.

  • Hvilken advarsel og profeti kom Paulus med ifølge vers 10 om, hvad der ville ske, hvis de fortsatte deres rejse?

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 27:11-12 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan den romerske officer og andre på skibet reagerede på Paulus’ advarsel.

  • Hvem stolede officeren på i stedet for at give agt på Paulus’ advarsel?

  • Hvorfor tror I, at det har været lettere for officeren at tro på skibets ejer end på Paulus?

  • Hvorfor ignorerede de fleste folk på skibet ifølge vers 12 Paulus’ advarsel? 

Bed nogle elever om på skift at læse højt fra Apostlenes Gerninger 27:13-21. Lad klassen følge med og se efter, hvad der skete, da skibet fortsatte mod Rom.

  • Hvad skete der, da skibet fortsatte mod Rom?

  • Da folk på skibet så, at »der blæste en let søndenvind op« (v. 13), hvad kan de så have ment om Paulus og den advarsel, han kom med?

  • Hvilke følelser herskede der blandt dem på skibet under stormen ifølge vers 20?

  • Som det vises i Paulus’ udtalelse i vers 21, hvilket princip kan vi da lære om, hvad der kan ske, hvis vi ignorerer Herrens tjeneres advarsler og råd? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Hvis vi ignorerer Herrens tjeneres advarsler og råd, bringer vi os selv i fare. Skriv dette princip på tavlen. Forklar, at fare kan være at gå glip af velsignelser, som vi ellers ville have modtaget).

Gennemgå sammen med eleverne grundene til, at officeren og de andre folk på skibet ignorerede Paulus’ advarsel og råd (se ApG 27:11-12).

  • Hvordan kan folk i vore dage komme med lignende undskyldninger for at ignorere Herrens tjeneres advarsler og råd?

Brug Til styrke for de unge eller nylige generalkonferencetaler til at komme med flere eksempler på profetiske advarsler og råd, som du føler er relevante for eleverne.

  • Hvilke farer kan folk sætte sig selv i ved at ignorere sådanne advarsler og råd fra profeter?

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 27:22-26 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus fortalte folkene på skibet.

  • Hvis I var ombord på skibet midt i den forfærdelige storm, hvilke ord fra Paulus ville så trøste jer?

  • Hvad profeterede Paulus, at der ville ske med folkene og skibet?

Sammenfat Apostlenes Gerninger 27:27-30 ved at forklare, at skibets mandskab efter 14 dage med storm kastede fire ankre ud i havet for at forhindre, at skibet ramte ind i klipperne. Mandskabet gik derefter hen til skibets stævn og opførte sig som om, at de ville til at kaste flere ankre ud. Men i virkeligheden planlagde de at forlade skibet og flygte i en lille jolle, fordi de frygtede, at skibet ville synke.

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 27:31-32 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvilken advarsel Paulus kom med til officeren og soldaterne. 

  • Hvilken advarsel kom Paulus kom med til officeren og soldaterne?

  • Hvordan reagerede soldaterne på Paulus’ advarsel og råd? (De gav agt på hans advarsel og forhindrede, at mandskabet flygtede, ved at skære rebet over til jollen og lade den drive tom væk).

Forklar, at Paulus den næste morgen bad mandskabet, der havde fastet, om at spise (se ApG 27:33-34). Han forsikrede dem igen om, at ingen af dem ville dø.

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 27:35-36 højt. Lad klassen følge med.

  • Hvordan reagerede mandskabet på Paulus’ råd?

Sammenfat Apostlenes Gerninger 27:37-41 ved at forklare, at skibet gik på grund, da det sejlede mod øen Malta. Bed eleverne om at læse Apostlenes Gerninger 27:42-44 for sig selv og se efter, hvad der skete med folkene på skibet.

  • Hvad skete der med folkene på skibet?

Mind eleverne om Paulus’ profeti, der står i Apostlenes Gerninger 27:22-26, om, at ingen ville dø, selvom skibet ville gå tabt.

  • Hvilke principper kan vi lære af denne beretning om, hvad der kan ske, hvis vi giver agt på Herrens tjeneres råd og advarsler? (Eleverne kan finde frem til principper som de følgende: Hvis vi giver agt på Herrens tjeneres råd og advarsler, vil Herren opfylde sine løfter til os. Hvis vi giver agt på Herrens tjeneres råd og advarsler, kan vi modstå de farer, der truer os. Skriv disse principper på tavlen).

Hjælp eleverne til at forstå de principper, de fandt frem til i Apostlenes Gerninger 27, ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab højt:

Billede
Præsident Henry B. Eyring

»Hver gang jeg har valgt at vente med at følge inspireret vejledning eller besluttet, at jeg var en undtagelse, har jeg erfaret, at jeg havde bragt mig selv i fare. Hver gang jeg har lyttet til profeternes vejledning, følt det bekræftet gennem bøn og så fulgt det, har jeg erfaret, at jeg bevægede mig i sikkerhed« (»Find tryghed i at følge råd«, Stjernen, juli 1997, s. 25).

  • Hvordan har det hjulpet jer til at modstå farer, der har truet jeres åndelige og fysiske sikkerhed, at I har givet agt på Herrens tjeneres inspirerede advarsler og råd? (Mind eleverne om, at de kan studere Herrens nutidige profeters råd i Kirkens tidsskrifter såvel som i Til styrke for de unge).

Bed eleverne om at tænke over, om de ignorerer Herrens tjeneres advarsler og råd eller om at tænke på, hvordan de bedre kan give agt på de advarsler og råd, som de har modtaget. Bed eleverne om at skrive et mål ned om, hvordan de vil give bedre agt på det råd.

Apostlenes Gerninger 28

Paulus bliver ført til Rom, hvor han underviser og bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus

Vis eleverne et billede af en tornado eller en hvirvelvind (eller tegn en på tavlen).

Billede
tornado

Forklar, at ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum henviste til livets udfordringer og prøvelser som »åndelige hvirvelvinde« (se »Åndelige hvirvelvinde«, Liahona, maj 2014, s. 18-21).

  • Hvilke eksempler er der på prøvelser og vanskeligheder, som kan sammenlignes med hvirvelvinde?

Bed eleverne om at se efter et princip, når de studerer Apostlenes Gerninger 28, der kan hjælpe dem til trofast at udholde de »åndelige hvirvelvinde«, de møder.

Forklar, at vi i Apostlenes Gerninger 28 læser om Paulus’ oplevelser på øen, hans fortsatte rejse til Rom og hans fangenskab i Rom.

Del klassen op i tre eller flere grupper, afhængig af klassens størrelse. Giv hver gruppe et af følgende skriftblokke: Apostlenes Gerninger 28:1-6, Apostlenes Gerninger 28:7-14 og Apostlenes Gerninger 28:16-24, giv den samme skriftblok til flere grupper, hvis der er behov for det. Bed hver gruppe om at studere deres skriftblok og derefter gøre følgende (skriv disse instruktioner på tavlen):

  1. Tegn et billede eller skriv en avisoverskrift, der sammenfatter begivenhederne i jeres skriftblok.

  2. Vis klassen jeres billede eller læs jeres overskrift, og sammenfat de begivenheder, der er beskrevet i jeres skriftblok.

Bed efter noget tid hver gruppe om at fortælle klassen om deres skriftblok. (Hvis der er mere end tre grupper, så bed grupperne med den samme skriftblok om at vise deres tegning eller læse deres overskrift samt fortælle om yderligere indsigt, de har fået ved at læse deres tildelte vers).

  • Hvilke prøvelser mødte Paulus, da han rejste til Rom?

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 28:30-31 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus havde mulighed for at gøre i Rom, selvom han var under husarrest. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

  • Hvad gjorde Paulus, der viste, at han forblev trofast over for Gud på trods af de prøvelser, han kom ud for?

  • Hvilke gode ting kom ud af de prøvelser, som Paulus oplevede på havet, mens han var skibbruden og var i fangenskab i Rom? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Hvis vi er trofaste, kan Gud hjælpe os til at vende prøvelser til velsignelser for os selv og andre).

  • Hvilke eksempler er der på, hvordan Gud kan hjælpe folk til at vende prøvelser til velsignelser for sig selv og andre?

  • Hvornår har Gud hjulpet jer eller nogen, I kender, til at vende en prøvelse til en velsignelse for jer selv eller andre? (Du kan overveje at fortælle om en af dine egne oplevelser).

Tilskynd eleverne til at følge Paulus’ eksempel og vælge at forblive trofast, når de møder prøvelser, så Gud kan hjælpe dem til at vende disse prøvelser til velsignelser for dem selv og andre.

Kommentar og baggrundsinformation

Apostlenes Gerninger 28:17-31. Paulus forkyndte evangeliet i Rom

»Så vidt vi ved, så var Paulus den første missionær til at forkynde evangeliet i Rom. Som Paulus havde gjort i andre byer, så forkyndte han først for jøderne, hvoraf nogle troede på ham, og så vendte han sin opmærksomhed mod ›alle, der kom til ham‹ (ApG 28:30), hvoraf mange af dem højst sandsynligt var ikke-jøder. Mens Paulus var under husarrest, skrev han det, som nogle kalder hans ›fængselsbreve‹, til kolossenserne, efeserne, Filemon og filipperne. Efter Paulus havde tilbragt to år under husarrest, menes det, at Paulus fik sin sag prøvet for retten og blev løsladt, og at han derefter tjente i Asien, Grækenland og måske Spanien, før han igen blev fængslet i Rom. Ifølge overleveringerne blev han slået ihjel under forfølgelserne under Nero på et tidspunkt mellem 64 og 68 e.Kr. Paulus hentydede til sin fremtidige død i 2 Timotheus 4:6-8« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 330).

Apostlenes Gerninger 28. Hvis vi er trofaste, kan Gud kan hjælpe os til at vende prøvelser til velsignelse for os selv og andre

Præsident John Taylor sagde, at hvis vi forbliver trofaste og lydige mod Herren, så vil vore prøvelser være til vores bedste og være en velsignelse:

»Kan I ikke se, at disse prøvelser, lidelser og episoder, som vi skal gennemgå, er nødvendige? Det er Herren, som sætter os i de situationer, som vil fremme hans folks interesser mest. Jeg er af den opfattelse, at når dette, som der omgiver os og skader os og Guds rige, er kommet på lang afstand, vil de give os et af de største løft, som vi nogen sinde har fået, og alt er vel og vil være vel, hvis vi holder Guds befalinger. Hvad er det så for en stilling, vi bør indtage – hver enkelt mand, kvinde og barn? Vi skal gøre vores pligt over for Gud – ære ham – da er alt vel. Og med hensyn til fremtidige begivenheder må vi lægge dem i Guds hænder og føle, at hvad end der vil ske, så er det rigtigt, og at Gud vil føre tilsyn med alt til vores eget bedste og i Kirkens og rigets interesse på jorden« (Kirkens præsidenters lærdomme: John Taylor, 2002, s. 205-206).