Johannes den Elskede nedskrev vigtige læresætninger i forbindelse med Jesu Kristi rolle i den førjordiske tilværelse. Johannes Døber bar også vidnesbyrd om Jesus Kristus og døbte ham. Jesus Kristus opfordrede andre til at lære af ham.
Del eleverne op parvis. Vis et billede af Jesus Kristus på tavlen. Bed eleverne om at forestille sig, at de taler med nogen, som ved meget lidt om Jesus. Bed én elev i hvert par om at bruge et minut på at undervise den anden elev om Jesus, som om den anden kun ved meget lidt om ham. Bed efter denne aktivitet nogle få af de elever, som blev undervist om Kristus, om at fortælle klassen, hvad deres makker lærte dem.
Præsenter kort Johannesevangeliet ved at forklare, at apostlen Johannes nedskrev det, han ønskede, at de hellige skulle vide om Jesus Kristus. Johannes var øjenvidne til mange af de beretninger, han skrev om. Det meste af indholdet i Johannesevangeliet står ikke i Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet, som blev skrevet for at hjælpe jøder og ikke-jøder til at tro på, at Jesus var menneskehedens Messias og Frelser. I modsætning hertil skrev Johannes specifikt til dem, der allerede troede på, at Jesus var Kristus.
Bed eleverne om at se efter sandheder om Frelseren, der kan styrke deres tro på og vidnesbyrd om Jesus Kristus , mens de studerer Johannes 1.
Bed en elev om at læse Joseph Smiths Oversættelse, Johannes 1:1-2 højt (i Guide til Skrifterne). Lad klassen følge med. Bed dem om at se efter sandheder, som Johannes fortalte om Jesus Kristus.
Hvilke sandheder lærer vi om Jesus Kristus i disse vers? (En sandhed, som eleverne bør påpege, er, at Jesus Kristus var hos Gud i begyndelsen. Skriv denne sandhed på tavlen i nærheden af billedet af Frelseren).
Hvad betyder det, at Jesus Kristus var hos Gud i begyndelsen? (Forklar, at vendingen »i begyndelsen« henviser til den førjordiske tilværelse. Jesus Kristus var Faderens Førstefødte i ånden (se L&P 93:21), han var Gud lig blandt ånderne, der var samlet »før verden blev til« (Abr 3:22-24), og han blev udvalgt af Faderen fra begyndelsen (se Moses 4:2)).
Bed en elev om at læse Joseph Smiths Oversættelse, Johannes 1:3 højt (i Guide til Skrifterne), og bed klassen om at se efter yderligere sandheder, som Johannes underviste i omkring Jesus Kristus.
Hvad lærer Johannes os ellers om Jesus Kristus? (Eleverne bør i det følgende finde frem til en læresætning som denne: Alt blev skabt ved Jesus Kristus. Skriv denne sandhed i nærheden af billedet af Frelseren på tavlen).
Forklar, at Jesus Kristus skabte himlen og jorden under Faderens ledelse, og at han skabte utallige verdener (se Moses 1:33). Vor himmelske Fader har imidlertid reserveret »to kreative hændelser« til sig selv: Skabelsen af alle ånder (herunder Jesu Kristi ånd) og skabelsen af fysiske legemer til Adam og Eva (Bruce R. McConkie, A New Witness for the Articles of Faith, 1985, s. 63; se også Moses 2:27).
Bed en elev om at læse Joseph Smiths Oversættelse, Johannes 1:4-5 højt (i Guide til Skrifterne). Bed klassen om at se efter, hvordan Johannes beskrev Jesus og hans evangelium.
Hvordan beskrev Johannes Jesus og hans evangelium?
Hvad vil det sige, at »i ham var evangeliet«? (Jesus Kristus var det glade budskab, det fuldkomne eksempel på evangeliet).
Hvad tror I, det betyder, at »lyset skinner i verden, og verden begriber det ikke«? (JSO, Joh 1:5).
Forklar, at apostlen Johannes derefter underviste om Johannes Døber. Bed en elev om at læse Joseph Smiths Oversættelse, Johannes 1:6-10 højt (i Guide til Skrifterne). Lad klassen se efter, hvad Johannes Døber erklærede om Jesus Kristus. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.
Hvilken læresætning underviste apostlen Johannes i om Jesus i vers 9-10? (Eleverne bør i det følgende finde frem til en læresætning som denne: Jesus Kristus er verdens lys. Skriv denne sandhed i nærheden af billedet af Frelseren på tavlen).
Hvordan er Jesus Kristus »verdens lys«? (se L&P 88:5-13).
Sammenfat Joseph Smiths Oversættelse, Johannes 1:11-18 (i Guide til Skrifterne) ved at forklare, at Johannes Døber vidnede om, at alle, som tror på Jesus Kristus, vil modtage udødelighed og evigt liv.
Påpeg, at vi bruger ord til at kommunikere og udtrykke tanker, følelser og forslag til hinanden.
På hvilke måder er »Ordet« en passende titel for Jesus Kristus?
Forklar også, at uden Joseph Smiths Oversættelse kunne Johannes 1:18 misforstås til at betyde, at intet menneske nogensinde har set Gud Faderen. Bed en elev om at læse Joseph Smiths Oversættelse, Johannes 1:19 højt (i Guide til Skrifterne).
Opdel eleverne i de samme par, som de var i aktiviteten i begyndelsen af lektionen. Bed én elev i hvert par om at bruge et minut til at undervise sin makker om Jesus Kristus og bruge de læresætninger, som klassen fandt frem til i Joseph Smiths Oversættelse, Johannes 1:1-19 i (Guide til Skrifterne). Efter tilstrækkelig tid spørger du:
Hvorfor er det vigtigt for en person at kende disse læresætninger om Jesus Kristus?
Johannes Døber bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus og døber ham
Sammenfat Joseph Smiths Oversættelse, Johannes 1:20-28 (i Guide til Skrifterne) ved at forklare, at jøderne sendte præster til Johannes Døber for at spørge, om han var Messias. Johannes forklarede, at hans rolle var at vidne om Messias, som ville døbe med ild og med Helligånden. Den næste dag så Johannes Døber Jesus, som han tidligere havde døbt.
Bed en elev om at rejse sig og læse de ord af Johannes Døber, som står i Joseph Smiths Oversættelse, Johannes 1:29-33 (i Guide til Skrifterne), højt, som om eleven var Johannes Døber. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Johannes Døber ønskede, at folk vidste om Jesus Kristus.
Peg på billedet af Jesus og de sandheder, der er skrevet på tavlen, og spørg:
Jesus opfordrer sine tilhængere til at lære mere om sig
Bed eleverne om at forestille sig, at en teenager til et nadvermøde hører flere venner bære vidnesbyrd om, at de ved, at Jesus Kristus er deres Frelser. Denne unge person undrer sig over, hvordan disse venner »kan vide« det.
Hvordan ville I svare på det spørgsmål?
Bed eleverne om at se efter, hvad vi kan gøre for at modtage (eller styrke) vores eget vidnesbyrd om Jesus Kristus som Frelseren, mens klassen studerer Johannes 1:35-51.
Bed en elev om at læse Johannes 1:35-37 højt og bed klassen om at se efter, hvad Johannes Døber gjorde, dagen efter han døbte Jesus.
Hvad gjorde Johannes, da han så Jesus?
Bed en elev om at læse Lukas 1:38-39 højt. Lad klassen følge med og se, hvad Jesus sagde til de to disciple.
Hvad spurgte Jesus de to disciple om?
Hvad var deres svar?
Hvad bad Jesus de to disciple om at gøre?
Bed en elev om at læse Johannes 1:40-42 højt og bed klassen om at se efter, hvad Andreas lærte, da han havde taget imod Frelserens invitation til at »komme og se«.
Hvad lærte Andreas ved at tage imod Frelserens invitation til at »komme og se«? (At Jesus er Messias eller Kristus. Du kan måske også påpege, at vi af Joseph Smiths Oversættelse af Johannes 1:42 lærer, at Peter skulle kaldes »Kefas, hvilket, når det oversættes, betyder seer eller en sten« (i Guide til Skrifterne), hvilket antyder, at Peter ville blive seer i kirken).
Bed en elev om at læse Johannes 1:43-46 højt og lad klassen se efter, hvad Frelseren opfordrede Filip til at gøre. Bed eleverne om at fortælle, hvad de finder. Bed dem om at fortælle, hvad de har fundet frem til.
Hvilke ord i vers 45 angiver, at Filip modtog et vidnesbyrd om Jesus Kristus, da han tog imod Frelserens invitation til at følge ham?
Hvad opfordrede Filip herefter Nathanael til at gøre?
Lad tre elever læse Johannes 1:47-51 højt. Bed en om at være fortæller, en om at læse Jesu ord og en om at læse Nathanaels ord. Lad klassen lytte efter, hvad der skete, da Nathanael tog imod invitationen om at høre om Jesus.
Hvad skete der, da Nathanael tog imod invitationen om at høre om Jesus?
Hvilket princip kan vi lære af disse beretninger? (Eleverne bør finde et princip som følgende: Når vi tager imod invitationen om at lære om og følge Jesus Kristus, vil vi modtage vores eget vidnesbyrd om ham).
Bed en elev om at læse følgende udtalelse op af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum.
Billede
Ældste Jeffrey R. Holland
»Det synes, som om indbegrebet af vores jordiske rejse og svarene på de vigtigste spørgsmål i livet er kogt ned til disse to korte elementer i de indledende scener af Frelserens jordiske virke. Det ene element er spørgsmålet til os alle: ›Hvad søger I? Hvad vil I?‹ Det næste element er hans reaktion på vores svar, uanset hvad det svar måtte være. Uanset, hvem vi er, og hvad vi siger, så er hans svar altid det samme: ›Kom‹, siger han kærligt. ›Kom og følg mig.‹ Uanset hvor du er på vej hen, så kom først og se, hvor og på hvad jeg bruger min tid. Lær af mig, gå med mig, tal med mig og tro. Lyt, når jeg beder. Så vil du få svar på dine egne bønner. Gud vil give jer hvile for jeres sjæle« (»Sultende har han mættet med gode gaver«, Stjernen, jan 1998, s. 67).
Bed eleverne om at grunde over deres egen indsats for at lære om Jesus Kristus og følge ham.
Hvordan er jeres vidnesbyrd om Jesus Kristus vokset, når I har lært om og fulgt ham?
Bed eleverne om i deres studiebog at skrive nogle få sætninger om, hvad de vil gøre for mere fuldt ud at tage imod Frelserens invitation: »Kom og se«, og for at lære af og følge ham.
Afslut ved at bære dit vidnesbyrd om de principper, der er blevet fundet i klassen i dag.
Kommentar og baggrundsinformation
Johannes 1:9. »Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden«
Johannes’ skrivelser indeholder den eneste lære i Det Nye Testamente om Kristi lys. I Bible Dictionary forklares det:
»Kristi lys er præcis det, som ordene angiver: Oplysning, kundskab og en opløftende, forædlende og vedvarende påvirkning, der kommer til hele menneskeheden på grund af Jesus Kristus. Kristus er fx ›det sande lys, som oplyser enhver, der kommer til verden‹ (L&P 93:2; se Joh 1:9). Kristi lys udfylder ›det uendelige rum‹ og er det middel, hvorved Kristus er i stand til at være ›i alting og er gennem alting og omslutter alting‹. Det ›giver liv til alting‹, og det ›er den lov, hvorved alting bliver styret‹. Det er også det ›lys, som levendegør‹ et menneskes forstand (se L&P 88:6-13, 41). På denne måde er Kristi lys forbundet med menneskets samvittighed og hjælper det med at skelne mellem rigtigt og forkert (Moro 7:12-19).
Kristi lys må ikke forveksles med Helligånden, for Kristi lys er ikke en person. Dets indflydelse går forud for og er en forberedelse til, at man kan modtage Helligånden« (Bible Dictionary, »Light of Christ«).
Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum sagde følgende om Kristi lys:
»Kristi lys er den guddommelige kraft eller indflydelse, der udspringer fra Gud ved Jesus Kristus. Det giver lys og liv til alt. Det tilskynder alle fornuftige mennesker i verden til at skelne mellem sandhed og vildfarelse og mellem rigtigt og forkert. Det aktiverer samvittigheden« (»Fred med samvittigheden og fred i sindet«, Liahona, nov. 2004, s. 15).
Johannes 1:14, 29. Titler og navne på Jesus Kristus såsom »Ordet« og »Guds lam«
Apostlen Johannes udtalte, at hans hensigt med at skrive denne bog var at overtale andre til at tro på Jesus Kristus. Johannes brugte i hele sit evangelium flere navne eller titler for at hjælpe læserne til både at forstå og identificere Jesus Kristus som Guds guddommelige Søn. Jesus omtales fx i Johannes 1 som »Ordet« og som »Guds lam«.
Jesus er Guds ord, fordi han er det udtrykte billede eller repræsentant for Faderen til verden. Han erklærer Faderens ord, han er budbringeren om frelse (se L&P 93:8); han er det fuldkomne eksempel på, hvordan man efterlever Guds ord, han udtaler det evige livs ord, og hans ord giver liv.
Jesus er Guds lam, fordi titlen »Guds lam« angiver, at Jesus ville udgyde sit blod for at frelse sit folk og udfri dem fra synd, ligesom blodet fra påskelammene reddede Israel fra døden og bragte udfrielse fra trældommen i Egypten. (Se også Guide til Skrifterne, »Guds lam«).
Johannesevangeliet indeholder forskellige navne eller titler, der kan hjælpe læserne med at forstå Jesu Kristi guddommelighed. Nogle titler er underforstået, mens andre er direkte identificeret med: »Jeg er …« Nogle eksempler går på, at Jesus bliver identificeret som ham, der giver levende vand (se Joh 4:10-14), og Jesus siger: »Jeg er livets brød« (Joh 6:35), »Jeg er verdens lys« (Joh 8:12), »Jeg er den gode hyrde« (Joh 10:11), »Jeg er opstandelsen og livet« (Joh 11:25), »Jeg er vejen og sandheden og livet« (Joh 14:6), og »Jeg er det sande vintræ« (Joh 15:1).
»De jødiske ledere spurgte Johannes, om han var ›Elias‹ (det græske navn for det hebraiske ›Elijah‹), om hvem det var profeteret, at han en dag skulle vende tilbage (se Mal 3:23-24). I Joseph Smiths Oversættelse åbenbarer Herren en mere fuldstændig beretning om Johannes’ svar til de jødiske ledere, som udtrykker Johannes’ viden om sin egen mission som en, der kom for at berede vejen for Messias. På deres spørgsmål ›bekendte og benægtede [han] ikke, at han var Elias, men bekendte og sagde: Jeg er ikke Kristus‹ (JSO, Joh 1:21, i Guide til Skrifterne).
Johannes forstod, hvilket præsterne og levitterne åbenbart ikke gjorde, at der er forskellige betydninger af navnet/titlen Elias (se Guide til Skrifterne, ›Elias‹, scriptures.lds.org). Johannes var en Elias, som betyder en forløber for Messias, men han var ikke den Elias, som er Jesus Kristus, Messias. Johannes var heller ikke profeten Elias, hvis navn på græsk er Elias …
Da Johannes benægtede, at han var profeten Elias, spurgte de jødiske ledere ham: ›Er du den profet?‹ (Joh 1:21). Deres spørgsmål henviste sikkert til Moses’ profeti i 5 Mosebog 18:15: ›Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde.‹ Men ved at spørge Johannes, om han var ›den profet‹, efter Johannes allerede havde benægtet, at han var Kristus, viste disse jøder, at de ikke forstod den messianske karakter af Moses’ profeti. Mange af jøderne på Jesu tid forventede en profet, som ville være som Moses, men som ikke var Messias. Det er tydeligt, da mange i Jerusalem senere proklamerede, at Jesus Kristus var ›Profeten‹, mens andre erklærede, at han var ›Kristus‹ (Joh 7:40-41; se også 6:14)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 201-202).