Bibliotek
Lektion 42: Markus 11-16


Lektion 42

Markus 11-16

Indledning

Hen mod slutningen af Frelserens jordiske tjenestegerning, så han en fattig enke lægge to småmønter i tempelblokken. Senere, under en middag i Betania, salvede Maria Jesus, som et led i hans forestående begravelse. Frelseren led i Getsemane. Han blev anklaget og dømt til døden. Efter Herren døde på korset og opstod, viste han sig for sine apostle og bemyndigede dem til at bringe evangeliet til verden.

Forslag til undervisningen

Markus 11-13

Frelseren underviser ved templet og ser en enke lægge to småmønter i tempelblokken

Læs følgende scenarier højt og bed eleverne om at lytte efter forskellene i ofrene til Herren i de forskellige scenarier.

  1. En kvinde giver sin biskop en stor sum penge i fasteoffer. En anden kvinde, som bor i samme menighed, giver en meget lille sum til sin biskop i fasteoffer.

  2. En mand tjener som stavspræsident. En anden mand i samme stav tjener som lærer i Primary.

  • Hvilken forskel lagde I mærke til i hvert scenarie?

  • Hvad kan en person føle, hvis vedkommendes offerydelse til Herren synes småt sammenlignet med andres offerydelser?

Bed eleverne om at se efter sandheder, der kan hjælpe dem med at forstå, hvordan Herren ser på deres ofre til ham, mens de læser Markus 11-14.

Billede
Triumfindtoget

Vis billedet Triumfindtoget (Evangelisk kunst, 2009, nr. 50; se også LDS.org). Giv et kort resume af Markus 11:1-12-12:40 ved at forklare, at da Frelseren nærmede sig afslutningen på sin jordiske tjenestegerning, red han triumferende ind i Jerusalem, rensede templet og underviste folket der. Mind eleverne om, at farisæerne og de skriftkloge i et forsøg på at miskreditere Frelseren stillede ham svære spørgsmål, mens han underviste i templet. Da Frelseren havde besvaret deres spørgsmål, fordømte han farisæernes og de skriftkloges hykleri (se Matt 23).

Forklar, at Jesus så folk lægge penge i tempelblokken, som et offer til Gud, mens han var i templet. Bed en elev om at læse Markus 12:41-44 højt, og bed klassen om at se, hvad Frelseren så ved blokken.

  • Hvad så Frelseren ved blokken?

Vis en 50-øre og forklar, at enkens småmønter eller skærv svarede til den mindste møntenhed blandt jøderne.

  • Hvordan kan man føle, hvis man kun kan give to småmønter til Gud?

  • Hvad sagde Frelseren om enkens bidrag i forhold til andres?

  • Hvorfor tror I, at Frelseren anså hendes bidrag for at være »mere« end de andres offer?

  • Hvilket princip kan vi lære om at give til Herren ud fra det, Herren sagde om enken? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til noget lig følgende princip: Hvis vi er villige til at give alt, hvad vi har til Herren, vil han antage vores offer, selv hvis det synes småt i forhold til andres).

Sammenfat Markus 13 ved at forklare, at Frelseren underviste sine disciple om det andet komme. Mind eleverne om, at de studerede disse belæringer i Joseph Smiths oversættelse af Matthæus.

Markus 14:1-9

Maria salver Frelseren

Forklar, at mens Frelseren underviste sine disciple om tegnene på det andet komme, forlod han Jerusalem og rejste til Betania til en mand ved navn Simon, som tidligere havde lidt af spedalskhed.

Bed en elev om at læse Markus 14:3 højt og en anden elev om at læse Johannes 12:3 højt. Bed klassen om at lytte efter, hvad der skete for Frelseren, da han satte sig ned for at spise.

  • Hvad skete der for Frelseren, da han satte sig ned for at spise? (Forklar, at kvinden, der salvede Frelseren, var Maria, søster til Marta og Lazarus (se Joh 12:1-3)).

  • Hvordan viste Maria sin kærlighed og hengivenhed for Frelseren?

Forklar, at Marias salvelse af Frelserens hoved og fødder med nardussalve (en dyr olie) var så ærbødig en handling, at selv konger sjældent fik den (se James E. Talmage, Jesus Kristus, s. 536).

Bed flere elever om at skiftes til at læse højt fra Markus 14:4-9. Bed klassen følge med og se, hvordan nogle af dem ved bordet reagerede på det, Maria gjorde. Forklar, at vi lærer fra Johannes 12:4-5, at det var Judas Iskariot, som beklagede sig over Marias handling.

  • Hvordan reagerede Judas Iskariot på Marias salvelse af Frelseren med kostbar olie?

  • Hvor meget var olien værd ifølge vers 5? (Forklar, at tre hundrede denarer svarede til årslønnen for en almindelig arbejder).

  • Hvordan reagerede Frelseren på Judas’ kritik af Maria?

Fremhæv vendingen »Hun har gjort en god gerning mod mig« i vers 6 og forklar, at det viser, at Frelseren fandt behag i det, Maria havde gjort. Fremhæv også vendingen »hun har gjort, hvad hun kunne« i vers 8 og forklar, at det antyder, at Maria havde gjort sit bedste for Herren.

  • Hvilken sandhed lærer vi af disse vers om, hvordan Frelseren har det, når vi gør vores bedste for ham? (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Det behager Frelseren, når vi giver ham det bedste, vi har).

Henvis til de to scenarier, som blev præsenteret i klassen indledningsvist. Bed eleverne om at anvende de sandheder, de har fundet i Markus 12 og Markus 14 til at forklare, hvordan enkeltpersonerne i de enkelte scenarier kan have behaget Herren.

  • Hvordan kan en tro på disse sandheder hjælpe nogen, som føler, at de ikke har meget at give Herren?

  • Hvornår har I set nogen give deres bedste til Herren?

Bed eleverne om at overveje, om de for tiden giver Herren deres bedste. Giv dem en opfordring til at vælge et område af deres liv, hvor de kan forbedre sig og sætte sig et mål, der vil hjælpe dem til at give Herren deres bedste.

Markus 14:10-16:20

Jesus påbegynder sit sonoffer, da han lider for vore synder i Getsemane; han bliver forrådt af Judas Iskariot og fremstilles for jødiske ledere.

Bed dem om at overveje følgende spørgsmål for sig selv:

  • Har I nogensinde følt, at der ikke er nogen, som forstår jer eller det, I går igennem?

  • Har I nogensinde følt, at I ikke kan få tilgivelse for jeres tidligere synder?

Bed eleverne om at lede efter sandheder i deres studium af Markus 14, som kan hjælpe en anden, som måske nærer disse følelser.

Sammenfat Markus 14:10-31 ved at forklare, at Jesus og apostlene fejrede påsken nogle få dage efter, Maria havde salvet Jesus. Bagefter gik Frelseren ind i Getsemane have.

Bed en elev om at læse Markus 14:32-34 højt. Bed klassen følge med og se, hvad Frelseren følte i Getsemane have.

  • Hvad følte Frelseren i Getsemane have?

Efter eleverne har svaret, skal du skrive følgende udtryk på tavlen: Forfærdelse, angst og fortvivlelse.

Forklar, at disse ord beskriver de lidelser, som Jesus Kristus oplevede som en del af hans forsoning.

  • Hvad lærer vi af disse ord om Jesu Kristi forsoning? (Når eleverne svarer, skriver du følgende sandhed på tavlen: Som en del af Jesu Kristi forsoning led og sørgede han i Getsemane have).

Bed nogle elever om at skiftes til at læse højt fra Markus 14:35-42. Bed klassen om at følge med og se, hvad Frelseren gjorde på grund af sin intense smerte.

  • Hvad gjorde Frelseren på grund af sin intense smerte? (Hjælp eleverne med at forstå, at Jesu smerte var så intens, at han bad om, at han om muligt måtte undgå den).

Skriv følgende udtryk på tavlen: Jesus Kristus led … så han …

Forklar, at andre skriftsteder kan hjælpe os med at forstå Jesu Kristi lidelse, og hvorfor han var villig til at lide for os.

Skriv følgende henvisninger på tavlen: Esajas 53:3-5 og Alma 7:11-13. Del eleverne op parvis og bed dem om sammen at læse versene og se, hvordan og hvorfor Frelseren led. Bed eleverne om i deres skriftstudiebog at skrive, hvordan de vil færdiggøre sætningen på tavlen ved hjælp af det, de læste i Esajas 53:3-5 og Alma 7:11-13. (Du skal måske forklare, at ordet bistår i Alma 7:12 betyder at hjælpe med eller komme en anden til undsætning).

Efter passende tid beder du nogle elever om at fortælle, hvordan de færdiggjorde sætningen. Deres svar kan være som følger: Jesus Kristus led for vore synder, fristelser, sygdomme, lidelser og sorger, så han kunne vide, hvordan han skal bistå os. Jesus Kristus led for vore synder, så han kan udslette vore synder. Mind eleverne om, at Frelserens lidelse for menneskehedens synder begyndte i Getsemane have og fortsatte indtil og kulminerede med hans korsfæstelse.

  • Hvordan kan en viden om, hvordan og hvorfor Frelseren led, hjælpe jer, når I oplever prøvelser, smerter og trængsler?

  • Hvordan har I følt Frelseren bistå jer på tidspunkter med smerte, sygdom eller sorg?

  • Hvilke følelser har I oplevet, når I har omvendt jer og følt jeres synder blive slettet gennem Jesu Kristi forsoning?

Sammenfat Markus 14:43-16:20 ved at forklare, at Jesus blev udsat for en illegal retssag i Synedriet og dømt til døden. Efter Frelseren døde på korset og var opstået, viste han sig for sine apostle og bemyndigede dem til at bringe evangeliet til verden.

Du kan afslutte ved at bære vidnesbyrd om de sandheder, I har talt om i dag.

Kommentar og baggrundsinformation

Markus 12:41-44. Den fattige enkes gave

Gaven, som enken lagde i tempelblokken var jødiske småmønter, man kaldte lepta (græsk for små). De vejede cirka et halvt gram og var mindre værd end en quadrans, som var den romerske mønt med laveste monetære værdi på det tidspunkt (se Mark 12:42).

Det faktum, at enken gav »alt, hvad hun havde«, viste hendes hengivenhed for Gud i modsætning til de skriftkloges forstillelse (se Mark 12:38-40). Ældste James E. Talmage (1862–1933) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at Herren roste enken, selv om hendes gave var relativt lille: »De rige gav meget, men beholdt dog endnu mere; enkens gav alt, hvad hun ejede. Det var ikke hendes gaves lidenhed, der gjorde den særlig antagelig, men den offervillige ånd og inderlige hengivenhed, hvormed hun gav den« (se Jesus Kristus, s. 585). Ældste Talmage udtalte også: »›Hvad enten det er et menneskes eller en nations gave, så er det bedste, hvis det gives villigt og med rene hensigter, altid fortrinligt i Guds øjne, hvor fattigt det end kan synes i sammenligning med andet‹ (The House of the Lord, rev. udg., 1968, s. 3)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 128-129).

Markus 14:3-9. Maria salvede Jesus

Ældste James E. Talmage forklarede, at Marias handlinger viste hendes store kærlighed til Jesus:

»At salve en gæsts hoved med almindelig olie var det samme som at vise ham ære; det at salve hans fødder var også at vise usædvanlig og ekstra opmærksomhed; men at salve hoved og fødder med nardus – og tilmed i så store mængder – var en ærbødig hyldest, man sjældent viste selv konger. Marias handling var et udtryk for tilbedelse; det var et velduftende væld fra et hjerte, der flød over af tilbedelse og hengivenhed« (se Jesus Kristus, s. 536-537).

Markus 14:32-36. Frelserens lidelse i Getsemane

Markus’ sprog bærer vidnesbyrd om vitterligheden og alvoren af Frelserens lidelse (se Mark 14:23-36). Det oversatte græske ord for »angst« i teksten kan betyde mange forskellige ting som forundring, frygt, forbløffelse efterfulgt af stort chok og overvældende sorg. Det græske verbum, der er oversat som »fortvivle« kan betyde sørgmodig, afvist og fuld af smerte eller sorg. Tilsammen viser disse ord en dyb og ekstrem smerte. Frelseren sagde, at hans sjæl var »fortvivlet til døden« (Mark 14:34), som betyder, at hans fortvivlelse var så intens, at han følte det, som om han skulle dø …

Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om forsoningens lidelse:

»I Getsemane blev den lidende Jesus ›grebet af forfærdelse‹ (Mark 14:33), eller som det siges på græsk af ›forbløffelse‹.

Forestil jer Jahve, Skaberen af denne og andre verdener, blive ›forbløffet‹! … Han havde aldrig personligt oplevet den stærke og krævende proces, som en forsoning er. Da lidelserne var på sit højeste, var det derfor meget, meget værre, end han med sin uendelige intellektuelle viden nogen sinde havde forestillet sig …

Den samlede vægt af alle jordiske synder – fortidige, nutidige og fremtidige – tyngede denne fuldkomne, syndfri og følsomme sjæl. Alle vore ufuldkommenheder og sygdomme blev på en eller anden måde også indført i regnskabet under forsoningen (se Alma 7:11-12; Es 53:3-5; Matt 8:17)‹. (›Willing to Submit‹, Ensign, maj 1985, s. 72-73)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 130).