På tredjedagen for Jesu Kristi død bekendtgjorde engle ved graven for en gruppe kvinder, at han var opstået. Da kvinderne fortalte disciplene om det, tvivlede nogle af dem på, at Frelseren kunne være opstået. To disciple rejste til Emmaus og talte med den opstandne Herre på vejen uden at genkende ham. Jesus viste sig senere for sine apostle og andre, viste dem sit opstandne legeme og kaldte dem til at forkynde omvendelse og være vidner om ham.
Engle bekendtgør, at Jesus Kristus er opstået, for en gruppe kvinder
Vis en del af videoen »Jesus Is Laid in a Tomb« fra The Life of Jesus Christ Bible Videos, og hold pause, inden englene taler til kvinderne (tidsangivelse 0:00-2:27). Videoen findes på LDS.org.
Hvis du ikke kan vise videoen, beder du eleverne om at forestille sig, at de var i graven, da Jesus blev lagt der og havde set stenen blive rullet for åbningen. Bed dem om at forestille sig, hvilke tanker og følelser de ville have haft der. Bed en elev om at læse Lukas 24:1-4 højt. Lad klassen følge med og se, hvad kvinderne opdagede, da de vendte tilbage til graven tre dage senere.
Efter du har vist videoklippet eller læst vers 1-4, spørger du:
Hvad fandt kvinderne ved graven?
Hvordan ville I have reageret, hvis I havde set engle foran den åbne grav?
Bed en elev om at læse Lukas 24:5-8 højt. Lad klassen følge med og se, hvad englene fortalte kvinderne. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.
Sammenfat Lukas 24:9-10 ved at forklare, at kvinderne forlod graven og fortalte disciplene, hvad de havde set og hørt.
Bed en elev om at læse Lukas 24:11 højt og bed klassen om at finde apostlenes reaktion på kvindernes ord. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.
Forklar, at Peter og Johannes, efter at have hørt kvindernes beretning, løb til graven og så, at Jesu legeme var væk (se Luk 24:12; Joh 20:1-4).
Den opstandne Herre taler til to disciple på vejen til Emmaus
Bed eleverne om at overveje et tidspunkt, hvor de ligesom disciplene i beretningen kæmpede med at tro på et evangelisk begreb.
Forklar, at vi i Lukas 24:13 hører, at to disciple forlod Jerusalem »samme dag« og rejste 10-12 kilometer til en by, der »hedder Emmaus«. At studere deres oplevelse på vejen til Emmaus kan hjælpe os med at vide, hvordan vi kan styrke vores vidnesbyrd på Jesus Kristus og hans evangelium.
Bed en elev om at læse Lukas 24:14-17 højt, og bed klassen om at se, hvem der slog følge med de to disciple.
Hvem slog følge med disciplene?
Hvorfor genkendte disciplene ikke Jesus? (Forklar, at udtrykket holdtes til (vers 16) betyder at holde noget tilbage for eller dække).
Vis videoen »Christ Appears on the Road to Emmaus« (3:32) fra The Life of Jesus Christ Bible Videos, som findes på LDS.org. Bed eleverne om at se, hvad disciplene lærte af Jesus, da de gik med ham uden at genkende ham. Inden du viser videoen, forklarer du, at dialogen i videoen stammer fra Lukas 24:17-33, så eleverne kan følge med i skriften, hvis de ønsker det. (Hvis du ikke kan vise videoen, skal du bede eleverne om at skiftes til at læse højt fra versene).
Påpeg, at vi i denne video ikke hører, hvad Jesus lærte disciplene om på rejsen. Lad en elev læse Lukas 24:27 højt og bed klassen om at se efter, hvad Jesus lærte disciplene.
Hvad underviste Jesus disciplene om? Hvordan underviste han om sig selv?
Hvordan berørte Frelserens belæringer fra skriften ifølge Lukas 24:32 de to disciple?
Hvad vil det sige, at disciplenes »hjerter [brændte i]« dem? (Helligånden vidnede om, at lærdommene om Jesus i skriften var sande).
Bed eleverne om at grunde over, hvad disciplene kan have lært af Jesu brug af skriften til at undervise dem i stedet for blot at fortælle, hvem han var. Bed et par elever om at fortælle om deres tanker.
Hvad kan vi lære af disse vers om betydningen af vores eget studium af skriften? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Når vi studerer skriften, inviterer vi Helligånden til at undervise os om Jesus Kristus).
Ud over en brænden i hjertet, hvordan vil I ellers beskrive det, vi kan opleve, når Helligånden vidner om Jesus Kristus?
Bed eleverne om at finde et skriftsted, som har hjulpet dem til at føle, at Helligånden underviste dem om Jesus Kristus. Bed dem om at fortælle om deres skriftsted, og hvad de følte. Du kan også nævne et skriftsted, som har hjulpet dig personligt.
Mind eleverne om, at selv om det er vigtigt at læse Det Nye Testamente for at fuldføre seminar, er det vigtigere at læse i skriften på en måde, så Helligånden kan styrke deres vidnesbyrd om Frelseren.
Giv et bogmærke, der indeholder følgende udtalelse af ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum (eller bed eleverne om at lave et nyt bogmærke med udtalelsen skrevet på):
Det Nye Testamente, seminarlærerens hæfte – Lektion 59
Billede
Ældste D. Todd Christofferson
»Hovedformålet med ethvert skrift er at fylde vores sjæl med tro på Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus …
Tro kommer ved, at Helligånden vidner for vores sjæl, Ånd til ånd, mens vi hører eller læser Guds ord. Og tro modnes, når vi fortsat tager for os af ordet …
Studér skrifterne omhyggeligt. Tænk over og bed om dem. Skrifterne er åbenbaring, og de medfører yderligere åbenbaring« (D. Todd Christofferson, »Velsignelsen ved skriften«, Liahona, maj 2010, s. 34, 35).
Bed en elev om at læse udtalelsen af ældste Christofferson højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvordan vi kan forbedre vores personlige skriftstudium.
Tilskynd eleverne til at sætte sig et mål om at studere deres skrifter på en måde, der vil invitere Helligånden til at styrke deres tro på og kendskab til Jesus Kristus. Du kan foreslå, at de skriver deres mål på bagsiden af bogmærket, så de kan bruge det som en påmindelse under deres skriftstudium.
Jesus viser sig for sine disciple og viser dem sit opstandne legeme.
Bed to elever om at tage deres skrifter med op foran i klassen for at hjælpe med at lave et rollespil, der viser missionærer, som går op til en dør. Bed dem om at banke på. Lad som om du åbner og hils på dem. Bed dem om at præsentere sig selv. Bagefter siger du noget i retning af:
»Jeg har et spørgsmål. Mange mennesker, som jeg kender, tror ikke på et liv efter døden. Nogle af dem siger, at de tror på Jesus Kristus, men de tror ikke, at han opstod med et fysisk legeme. De siger, at han fortsatte med at leve, men kun som en ånd. Hvad tror I om Jesu Kristi opstandelse?
Giv to elever tid til at svare på spørgsmålet.
Påpeg, at Lukas 24:36-39 er et mesterskriftsted, og det kan bidrage til at undervise om Jesu Kristi bogstavelige opstandelse. Forklar baggrunden for disse vers ved at fortælle, at disciplene, som var med Jesus på vejen til Emmaus, øjeblikkeligt vendte tilbage til Jerusalem og fortalte apostlene og andre disciple om deres oplevelse (se Luk 24:33-35). Mens de gik, viste Frelseren sig for dem (se vers 36).
Bed en af eleverne, som hjalp med rollespillet, om at læse Lukas 24:36-39 højt. Bed klassen om at følge med og se efter tegn på, at Jesus bogstavelig talt opstod og har et legeme af kød og knogler.
Billede
Jesus viser sine sår
Hvad bad Jesus sine disciple om at gøre, som hjalp dem til at forstå, at han ikke kun var en ånd, men at han havde et fysisk legeme? (Du kan vise billedet Jesus viser sine sår (Evangelisk kunst, 2009, nr. 60; se også LDS.org)).
Hvordan tror I, at I ville have det, hvis I havde været til stede, da Kristus viste sig for sine disciple?
Tak eleverne, der hjalp med rollespillet, og bed dem om at sætte sig. Bed en elev om at læse Lukas 24:40-43 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvad Jesus ellers gjorde for at vise, at han havde et fysisk, opstandent legeme.
Hvad gjorde Frelseren ellers for at vise, at han havde et opstandent legeme?
Hvilke læresætninger kan vi lære af disse vers? (Eleverne kan finde frem til forskellige læresætninger, men du bør sørge for at fremhæve, at Jesus Kristus har et opstandent legeme af kød og knogler. Skriv denne læresætning på tavlen).
Hvorfor er denne læresætning vigtig at forstå og tro på?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse højt:
»På grund af Jesu Kristi forsoning vil alle mennesker opstå og blive reddet fra den fysiske død (se 1 Kor 15:22). Opstandelsen er genforeningen af ånden og legemet i en fuldkommen og udødelig tilstand, hvor man ikke længere er underkastet sygdom eller død (se Alma 11:42-45) …
En forståelse af og et vidnesbyrd om opstandelsen kan give dig håb og perspektiv, når du oplever livets udfordringer, prøvelser og triumfer. Du kan finde trøst i forvisningen om, at Frelseren lever, og at han ved sin forsoning brød ›dødens bånd, så graven ikke skal have nogen sejr, og dødens brod skal blive opslugt i håbet om herlighed‹ (Alma 22:14)« (se Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2004, s. 115, 116).
Hvad er nogle eksempler på prøvelser, som håbet om opstandelse kan hjælpe os med at udholde?
Bed nogle få elever om at bære vidnesbyrd om Frelserens opstandelse og forklare, hvorfor læresætningen om opstandelsen er vigtig for dem.
Bed en elev om at læse Lukas 24:44-53 højt. Bed klassen om at lytte efter Frelserens ord, som om de havde været en del af gruppen af disciple, der var med ham, og overveje, hvilke lærdomme der kan have haft størst betydning for dem. Lad et par elever dele deres tanker med klassen om lærdommene i disse vers.
Afslut ved at bære vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet.
Hjælp eleverne med at lære Lukas 24:36-39 udenad ved at opdele klassen i fire grupper. Giv hver gruppe et forskelligt vers og bed eleverne om at samarbejde om at lære deres tildelte vers udenad. Efter nogle få minutter beder du hver gruppe om at sige deres tildelte vers i den rigtige rækkefølge. Du kan bede eleverne om at sige deres vers igen i de næste lektioner, indtil alle versene er kendt for alle.
Lukas antydede, at det var svært for de elleve apostle at tro på kvinderne, som sagde, at Jesus var opstået fra graven. Selv om andre personer midlertidigt var blevet genoplivet fra de døde, var de stadig dødelige og ville med tiden dø igen, og Jesus Kristus var den første person, der opstod. Præsident Gordon B. Hinckley forklarede:
»Aldrig var dette sket før. Der havde kun været død uden håb. Nu var der evigt liv. Kun en Gud kunne gøre det. Jesu Kristi opstandelse var den største begivenhed i hans liv og mission. Det var forsoningens slutsten. Hans offer for hele menneskeheden havde ikke været fuldendt, hvis han ikke var opstået fra graven med en garanti om opstandelse for alle, der havde levet på jorden.
Af alle sejrene i menneskehedens krøniker er ingen så stor, ingen så universel i sin virkning, ingen så evigtvarende i sine konsekvenser, som den korsfæstede Herres sejr, han, som opstod fra graven den første påskemorgen.
De, som var vidne til denne begivenhed, alle, som så og hørte og talte med den opstandne Herre, vidnede om virkeligheden af dette, det største af alle mirakler. Hans disciple gennem århundrederne levede og døde for at forkynde sandheden af denne himmelske handling.
Til alle disse føjer vi vores vidnesbyrd om, at han, som døde på korset på Golgata, atter opstod i vidunderlig pragt som Guds Søn, Mesteren over liv og død« (se »Særlige vidner om Kristus«, Ensign, apr. 2001, s. 15 eller Liahona, apr. 2001, s. 16-17).
Lukas 24:36-43. »En ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har«
Ældste Tad R. Callister, der tjente i De Halvfjerds’ Præsidium, sagde følgende om den falske tanke, at Frelserens opstandelse var midlertidig:
»Efter Frelserens opstandelse viste han sig for sine disciple og sagde: ›Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har‹ (Luk 24:39). Nogle mennesker har antydet, at dette var en midlertidig fysisk demonstration, og at da han steg til himlen, forlod han sit legeme og vendte tilbage til sin åndelige skikkelse. Men skrifterne fortæller os, at det ikke var muligt. Paulus sagde: ›Vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere‹ (Rom 6:9). Med andre ord, da Kristus først var opstået, ville hans legeme aldrig igen blive adskilt fra hans ånd, i modsat fald ville han lide døden, og denne konsekvens var ifølge Paulus ikke længere mulig efter hans opstandelse« (se »Joseph Smith – Genoprettelsens profet«, Liahona, nov. 2009, s. 35).
