Nogle af kirkens medlemmer fra Judæa fortalte ikke-jødiske omvendte i Antiokia, at de skulle omskæres for at kunne blive frelst. Paulus og Barnabas bragte dette emne op for apostlene i Jerusalem. Under en begivenhed, der kaldes apostelmødet i Jerusalem (omkring 49-50 e.Kr.), vidnede Peter om, at Gud ville frelse trofaste jøder og ikke-jøder, uanset om de var omskåret eller ej. Apostlene sendte breve til kirkens medlemmer og forklarede, at omskæring ikke var nødvendig for frelse. Paulus valgte Silas som sin missionærkammerat og tog afsted på sin anden mission.
Peter og de andre apostle afgør efter inspireret vejledning, at Herren ikke længere kræver omskæring.
Bed eleverne om at lave en liste på tavlen over forskellige vigtige beslutninger, de skal træffe nu og i fremtiden.
Hvem taler I med, når I har behov for at træffe vigtige beslutninger? Hvorfor taler I med dem?
Hvorfor er det klogt at søge Guds hjælp før, man træffer beslutninger?
Bed eleverne om at se efter sandheder, når de studerer Apostlenes Gerninger 15, der kan vejlede dem, når de søger at kende Guds vilje angående sig.
Forklar, at mens Paulus og Barnabas besøgte de hellige i Antiokia, var der nogle jøder fra Judæa, der var blevet omvendt til kristendommen, og som fremsatte nogle påstande om, hvad de ikke-jødiske omvendte skulle gøre for at blive frelst.
Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 15:1 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad disse mænd fra Judæa hævdede, at de ikke-jødiske omvendte skulle gøre for at blive frelst.
Hvad hævdede disse mænd, at de ikke-jødiske omvendte skulle gøre for at blive frelst?
Forklar, at som en del af pagten, som Gud indgik med Abraham, så befalede han, at alle af hankøn, der indgik den pagt med ham, skulle omskæres. »Omskærelse blev udført ved, at man skar forhuden af såvel drengebørn som af voksne mænd« (Guide til Skrifterne, »Omskærelse«, scriptures.lds.org). Omskæring blev indstiftet som et tegn eller en påmindelse om den pagt, som folket indgik med Gud.
Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 15:2-3 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad der skete, da Paulus og Barnabas hørte disse mænd hævde, at de ikke-jødiske omvendte skulle omskæres.
Hvad skete der ifølge vers 2, da disse mænd sagde, at omvendte til kirken skulle omskæres?
Hvad besluttede kirkens medlemmer i Antiokia, at der skulle gøres?
Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 15:4-6 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad der skete, da Paulus og de andre ankom til Jerusalem.
Hvad troede nogle af de omvendte farisæere, at de ikke-jødiske omvendte skulle gøre for at blive frelst. da Paulus og Barnabas fortalte om deres oplevelser med at fortælle ikke-jøderne om evangeliet?
Hvad samledes apostlene og ældsterne ifølge vers 6 for at gøre?
Skriv følgende spørgsmål på tavlen, eller del dem ud på et uddelingsark:
Del klassen op i par. Bed eleverne om at læse Apostlenes Gerninger 15:7-11 sammen med deres makker og se efter svar på spørgsmålene.
Bed efter et stykke tid nogle af eleverne om at fortælle deres svar til klassen. Når eleverne har besvaret det første spørgsmål, så mind dem om, at Peter var seniorapostlen på jorden, og han var derfor bemyndiget til at tale for Herren.
Hvordan kan vi komme til at kende Herrens vilje? (Eleverne bør finde frem til en sandhed lig den følgende: Vi kan komme til at kende Herrens vilje gennem hans levende profeter og apostle. Skriv denne sandhed på tavlen).
Hvordan hjælper de nulevende apostle os til at vide, hvilke åbenbaringer de har modtaget?
Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 15:12-15 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan skaren reagerede på Peters erklæring om, at omskæring ikke var nødvendig for frelse.
Hvordan reagerede skaren på Peters erklæring?
Hvad gjorde Paulus og Barnabas for at bekræfte Peters erklæring om, at ikke-jøderne ikke behøvede at blive omskåret?
Hvis ord sagde Jakob ifølge vers 15, at Peters (Simeons) erklæring stemte overens med?
Du kan eventuelt forklare, at Peter præsiderede ved mødet, og det virker til, at Jakob også havde en fremtrædende rolle. Jakob var Jesu Kristi halvbror og var den første biskop i kirken i Jerusalem. Sammenfat Apostlenes Gerninger 15:16-18 ved at forklare, at Jakob citerede Amos 9:11-12 for at vise, at Peters erklæring stemte overens med profeternes ord, som de er optegnet i skrifterne.
Ud fra det, som Jakob underviste i, hvilken anden måde er der til, at vi kan komme til at kende Herrens vilje? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til en sandhed lig den følgende: Vi kan komme til at kende Herrens vilje gennem studium af skrifterne. Skriv denne sandhed på tavlen).
Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 15:19-20 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvilket råd Jakob gav til kirkens ledere om, hvad de skulle gøre.
Hvilket råd gav Jakob til kirkens ledere med hensyn til, hvad de skulle gøre med ikke-jøderne? (Jakob anbefalede, at kirkens ledere ikke skulle »skabe vanskeligheder« (v. 19), eller ikke gjorde evangeliet vanskeligere for de omvendte ikke-jøder, og ikke kræve af dem, at de skulle udføre moselovens ritualer, før de sluttede sig til kirken. Ved at sige dette støttede Jakob den beslutning, som Peter tidligere havde meldt ud).
Hvilke dele af moseloven mente Jakob ifølge vers 20, at de ikke-jødiske omvendte stadig skulle overholde? (Forbud mod at begå seksuelle synder, spise kød, der var ofret til afguder, og spise blod).
Bed nogle elever om på skift at læse højt fra Apostlenes Gerninger 15:22-27. Lad klassen følge med og se efter rådets beslutning.
Hvad besluttede apostlene sig for at gøre? (Sende et brev til kirkens medlemmer og sige, at omskæring ikke var nødvendig for at blive frelst).
Hvorfor tror I, at apostlene besluttede sig for at sende kirkeledere som Paulus og Silas ud for at aflevere brevene? (Eleverne kan komme med forskellige svar, men en grund er for at bekræfte, at erklæringen kom ved en fælles beslutning fra apostlene. Gør opmærksom på, at Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum følger den samme praksis i vore dage til at give Kirkens medlemmer inspireret vejledning).
Hvilken sandhed kan vi lære af denne beretning om, hvordan Kirkens ledere modtager inspiration om svære problemer? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende sandhed på tavlen: Ved at sidde i råd sammen og søge åbenbaring fra Gud, modtager Kirkens ledere inspiration om svære problemer).
Hjælp eleverne til at forstå, hvordan denne sandhed relaterer til Kirken i vore dage ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum højt:
Billede
Ældste D. Todd Christofferson
»Vi følger de samme mønstre i Jesu Kristi genoprettede kirke i dag. Kirkens præsident kan bekendtgøre eller fortolke læresætninger baseret på åbenbaring til ham (se fx L&P 138). Lærdomsmæssige udlægninger kan også komme gennem det forenede råd bestående af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum (se fx Officiel erklæring 2). Rådets overvejelser vil ofte omfatte en afvejning af den kanoniserede hellige skrift, Kirkens lederes belæringer og tidligere skik og brug. Men i sidste ende, ligesom i kirken på Det Nye Testamentes tid, er målet ikke almindelig konsensus blandt rådets medlemmer, men åbenbaring fra Gud. Det er en proces, der involverer både fornuft og tro for at opnå Herrens sind og vilje« (»Kristi lære«, Liahona, maj 2012, s. 88).
Hvorfor tror I, at det er vigtigt for Kirkens ledere ofte at sidde i råd sammen, når de søger åbenbaring fra Gud?
Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 15:28-29 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad apostlene og ældsterne skrev i brevet til kirkens medlemmer.
Hvad skrev apostlene og ældsterne i brevet til kirkens medlemmer?
Hvad betyder sætningen »ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige« i vers 28? (Folket behøvede ikke at adlyde ekstra krav, der var kommet fra mennesker og ikke fra Gud).
Hvordan kendte apostlene ifølge vers 28 til Guds vilje med hensyn til kravene for de omvendte ikke-jøder?
Gør opmærksom på, at Helligånden inspirerede apostlene, da de sad i råd sammen. Han gav dem også et bekræftende vidnesbyrd på, at beslutningen var korrekt.
Hvordan kan vi lære Herrens vilje at kende ud fra, hvordan kirkens ledere kom til at kende Herrens vilje, som det står i vers 28? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at de forstår, at vi kan komme til at kende Herrens vilje gennem inspiration fra Helligånden. Skriv denne sandhed på tavlen).
Bed eleverne om at kigge på sandhederne på tavlen.
Hvordan kan disse sandheder hjælpe os, når vi har brug for at træffe vigtige beslutninger?
Hvad skal vi ifølge disse sandheder gøre for at komme til at kende Herrens vilje?
Hvornår har I følt, at I kom til at kende Herrens vilje, når I har fulgt disse sandheder?
Tilskynd eleverne til at studere de nutidige profeters ord og skrifterne. Forklar, at når de gør det, kan de komme til at kende Herrens vilje gennem Helligånden, når de træffer vigtige beslutninger.
Paulus og andre afleverer apostlenes breve til medlemmer i Antiokia
Sammenfat Apostlenes Gerninger 15:30-41 ved at forklare, at adskillige af kirkens ledere afleverede apostlenes breve til Kirkens medlemmer i Antiokia. Efter Paulus og Barnabas havde forkyndt i Antiokia, bad Paulus Barnabas om at tage med sig og besøge alle de steder, hvor de havde forkyndt evangeliet. Barnabas ville også gerne have Markus med, men det afviste Paulus. Efter lidt uoverensstemmelser mellem de to kirkeledere besluttede Barnabas sig for at tage Markus med sig, så Paulus valgte Silas som missionærkammerat og påbegyndte sin anden mission. Forklar, at det ikke er en synd at være uenig med andre. Men i stedet for at blive stridbare, bør vi sammen forsøge at finde løsninger på vore uoverensstemmelser. (Vi kan læse i 2 Timotheus 4:11, at problemet mellem Paulus og Markus senere blev løst).
Afslut ved at bære vidnesbyrd om de sandheder, som eleverne fandt frem til i Apostlenes Gerninger 15.
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvordan Frelseren åbenbarer sin vilje til sine profeter:
»Hvordan åbenbarer Frelseren sin vilje og lære til profeter, seere og åbenbarere? Han kan handle via budbringere eller i egen person. Han kan tale med sin egen stemme eller med Helligåndens stemme, en kommunikation fra Ånd til ånd, der kan udtrykkes i ord eller i følelser, der bibringer en forståelse, som ord ikke kan udtrykke (se 1 Ne 17:45; L&P 9:8). Han kan selv tale til sine tjenere enkeltvis, eller når de sidder i råd (se 3 Ne 27:1-8)« (»Kristi lære«, Liahona, maj 2012, s. 87).
Apostlenes Gerninger 15:6-11. Peter erklærede, hvad Herrens vilje var, efter apostlene havde siddet i råd sammen
Præsident Gordon B. Hinckley har fortalt om de beslutninger, Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum træffer:
»Ingen beslutninger udgår fra Det Første Præsidentskabs og De Tolvs overvejelser, før der er fuld enighed blandt alle involverede. I begyndelsen af en sådan diskussion kan der være meningsforskelle. Det er at forvente. Disse mænd kommer fra forskellige baggrunde. Det er mænd, der er vant til at tænke selv. Men før der træffes en endelig afgørelse, er vi nået frem til en enighed i sind og røst.
Dette må man forvente, hvis Herrens åbenbarede ord bliver fulgt. Jeg citerer igen fra åbenbaringen:
›De beslutninger, der træffes af disse kvorummer eller af et af dem, skal træffes i al retfærdighed, i hellighed og hjertets ydmyghed, sagtmodighed og langmodighed og i tro og dyd og kundskab, mådeholdenhed, tålmodighed, gudsfrygt, broderlig venlighed og næstekærlighed;
for løftet er, at hvis dette findes hos dem i rigt mål, skal de ikke være ufrugtbare med hensyn til kundskaben om Herren‹ (L&P 107:30-31).
Lad mig tilføje som et personligt vidnesbyrd, at i de tyve år, jeg har tjent som medlem af De Tolvs Råd, og de næsten tretten år, jeg har tjent i Det Første Præsidentskab, er der aldrig blevet truffet nogen større beslutning, hvor denne procedure ikke er blevet fulgt. Jeg har hørt meningsforskelle fremlagt under disse overvejelser. I denne proces, hvor mænd giver udtryk for deres egne meninger, har jeg hørt ideer og begreber blive sorteret. Men jeg har aldrig oplevet alvorlige uoverensstemmelser eller personlige uvenskaber blandt mine brødre. Jeg har tværtimod set noget smukt og bemærkelsesværdigt – en tilnærmelse af forskellige synspunkter, under Helligåndens indflydelse og under åbenbaringens kraft, indtil der er total harmoni og fuld overensstemmelse. Først da sættes noget i værk. Jeg vidner for jer om, at åbenbaringens ånd udgydes igen og igen, når det gælder ledelsen af Herrens værk« (»Gud står ved roret«, Stjernen, juli 1994, s. 56).
»Eftersom moseloven forbød, at man spiste blod (se 3 Mos 3:17; 17:10-14; 19:26), kan Jakobs råd om at afstå fra ›kød af kvalte dyr og fra blod‹ være givet for at undgå at fornærme jøderne og således hindre missioneringen blandt dem« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 309).