Jesus revsede farisæerne for deres falske overleveringer. Derefter viste han omsorg ved at helbrede et barn, der var besat af en dæmon, og en døv mand, som havde svært ved at tale. Han bespiste 4.000 mennesker nær Genesaret Sø og rejste til Betsajda, hvor han helbredte en blind mand lidt efter lidt.
Jesus revser farisæerne, helbreder et barn, der er besat af en dæmon, og helbreder en døv mand
Inden klassen starter, skal du give tre elever følgende instruktioner. Elev 1: »Når du får besked på det, skal du gå rundt i klassen uden overtøj og lade som om, du ryster.« Elev 2: »Når du får besked på det, skal du gå rundt i klassen og spørge, om der er nogle, som har set din families bortløbne kæledyr.« Elev 3: »Når du får besked på det, skal du åbne din rygsæk, så tingene falder ud, når du går rundt.« (Du kan tilpasse denne aktivitet ved at bruge andre situationer, der viser elever i nød, men brug ikke for meget tid).
Når klassen starter, skal du bede eleverne om at udføre instruktionerne en ad gangen. Bed klassen om at se efter, hvad disse tre situationer har til fælles.
Hvad har disse situationer til fælles? (Alle situationer viser en, som er i nød).
Hvor ofte har vi mulighed for at hjælpe andre i nød? Hvilke muligheder har I haft for nylig?
Opfordr eleverne, mens de læser Markus 7-8, til at se efter det, Frelseren belærer os om at gøre, når vi ser andre i nød.
Sammenfat Markus 7:1-30 ved at forklare, at Frelseren revsede farisæerne, fordi de fulgte falske overleveringer. Han helbredte også en græsk kvindes datter, der var besat af en dæmon. Mind eleverne om, at Frelserens mission på dette tidspunkt gjaldt Israels hus, ikke ikke-jøderne, men alligevel hjalp han kærligt denne ikke-jødiske kvinde, som søgte hans hjælp.
Bed eleverne om at finde byerne Tyrus, Sidon og Genesaret Sø på kort 11 på Bibellandkortet »Palæstina på Det Nye Testamentes tid.« Forklar, at efter Jesus forlod Tyrus og Sidon, rejste han til den østlige side af Genesaret Sø til regionen Dekapolis.
Del eleverne op i par. Bed dem om at læse Markus 7:31-37 højt sammen og se efter, hvordan Frelseren viste omsorg for en mand i Dekapolis. Bed efter nogen tid eleverne om at drøfte følgende spørgsmål med deres makker:
Hvilken lidelse ønskede denne mand at blive helbredt for?
Hvad gjorde Frelseren, inden han helbredte ham?
Hjælp eleverne med at forstå Frelserens handlinger ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum højt:
Billede
Ældste Bruce R. McConkie
»Herren arbejder med en troende sjæl, som ikke kan høre hans ord eller give et sammenhængende svar på dem. Så hvad er mere naturligt end at bruge almindelige tegn, som er kendt og forstået af den døve og talebesværede mand, for at vise, hvad Mesteren havde i sinde at gøre … ?« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:373).
Hvad lærer Herrens handlinger i denne situation os om hans personlighed?
Forklar, at på trods af Frelserens advarsel til dem, han helbredte, om ikke at nævne hans mirakler, havde folk i Dekapolis-regionen alligevel hørt om de vidunderlige ting, som Frelseren havde gjort, og store folkemængder samledes omkring ham (se Mark 7:36-37).
Bed eleverne om at besvare følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog:
Hvornår har en anden opdaget, at I havde brug for hjælp, og gjort noget for at hjælpe jer?
Forklar, at de elever, som ønsker at fortælle om deres oplevelser, vil få mulighed for det senere i lektionen.
Bed en elev om at læse Markus 8:1-3 højt. Bed eleverne om at følge med og se efter det problem, der opstod, fordi folkeskaren fulgte efter Jesus.
Hvilket problem opstod der på grund af folkeskaren? Hvem så folkeskarens behov?
Hvad bekymrede Frelseren sig om, at der ville ske, hvis folk rejste hjem uden først at spise?
Hvad var Frelsers følelser ifølge vers 2 for folkeskaren? (Du kan opfordre eleverne til at markere udtrykket »Jeg ynkes over skaren«, som viser, at Frelseren havde sympati og bekymrede sig for folk).
Bed to elever om at skiftes til at læse højt fra Markus 8:4-9. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad resultatet var af Frelserens omsorg.
Hvad gjorde Frelseren for folkeskaren?
Hvor mange blev bespist?
Hvad kan vi lære af Frelserens eksempel i denne beretning? (Hjælp eleverne med at finde frem til følgende princip: Vi kan følge Frelserens eksempel med at se andres behov og derpå hjælpe med at opfylde dem. Skriv dette princip på tavlen).
Hjælp eleverne med at forstå dette princip ved at forklare, at søster Linda K. Burton, Hjælpeforeningens hovedpræsident, har sagt: »Iagttag først og tjen så« for at følge Frelserens eksempel ved at tjene Guds børn (»Iagttag først og tjen så«, Liahona, nov. 2012, s. 78). Skriv denne vending på tavlen under princippet.
Hvordan kan vi lære at være mere lydhøre over for andres behov? (Du kan påpege, at nogle behov måske ikke er åbenlyse fra starten. Men vi kan bede om hjælp til at bemærke andres behov og fokusere vore tanker på andre i stedet for på os selv).
Hvad kan forhindre os i at bemærke andres behov og være med til at opfylde dem?
Bed nogle elever om at fortælle om deres oplevelser, som de nedskrev for noget tid siden om et tidspunkt, hvor en anden bemærkede, at de havde behov for hjælp og rakte ud.
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Thomas S. Monson:
Billede
Præsident Thomas S. Monson
»Hvor mange gange er jeres hjerte blevet rørt, når I har set en andens behov? Hvor ofte har I villet være den, der hjalp? Og alligevel, hvor ofte har den hektiske hverdag trådt i vejen, og I overlod det til andre at hjælpe med en følelse af, at der ›helt sikkert var nogen, der ville tage sig af det behov.‹
Vi bliver så opslugt af vores travle liv. Men hvis vi trådte et skridt tilbage og så godt efter, hvad vi gør, opdager vi måske, at vi har fordybet os selv i noget uvæsentligt. Vi tilbringer med andre ord alt for ofte det meste af vores tid med at ordne noget, som faktisk ikke betyder særlig meget i det store billede, og forsømmer de mere vigtige sager« (»Hvad har jeg gjort for en anden i dag?«, Liahona, nov. 2009, s. 85).
Bed eleverne om at forestille sig en almindelig dags begivenheder. Bed dem om at tænke over de mennesker, de møder, som måske har brug for deres hjælp som forældre, søskende og jævnaldrende. Opfordr eleverne til at forpligte sig til at følge Frelseren eksempel ved at tilbyde hjælp, når de ser en anden have behov for hjælp.
Sammenfat Markus 8:10-21 ved at forklare, at Jesus og hans disciple efter bespisningen af de 4.000 sejlede til et sted med navnet Dalmanuta. Der bad farisæerne ham om at vise dem et tegn. Jesus nægtede og underviste sine disciple i at vogte sig for farisæernes lære, som resulterede i åndelig blindhed.
Forklar, at Jesus og hans disciple forlod Dekapolis-området og kom til et sted kaldt Betsajda. Da de ankom, blev en blind mand ført hen til Frelseren for at blive helbredt.
Bed nogle elever om at skiftes til at læse højt fra Markus 8:22-26. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Frelseren helbredte den blinde mand.
Hvad skete der efter den første gang, Frelseren lagde sine hænder på den blinde mand? (Du skal muligvis forklare, at vendingen »jeg ser nogle, som ligner træer« (v. 24) indikerer, at den blinde mand kunne se, men ikke tydeligt).
Hvad skete der efter Frelseren lagde sine hænder på manden for anden gang?
Giv eleverne et eksemplar af følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en elev om at læse den højt. Opfordr dem til at følge med og se efter årsager til, at Jesus helbredte den blinde mand gradvist eller lidt efter lidt.
Billede
Ældste Bruce R. McConkie
»Dette mirakel er unikt. Det er det eneste nedskrevne eksempel på, at Jesus helbredte en person lidt efter lidt. Det er muligt, at Herren gjorde det på denne måde for at styrke den svage, men spirende tro hos den blinde mand. Det ser ud som om, at de gentagne tilfælde af fysisk kontakt med Jesus gjorde, at den blinde mand fik håb, vished og tro. Jesus (1) førte personligt den blinde mand ved hånden ud af byen, (2) anvendte sit eget spyt og smurte det på den blindes øjne, (3) udførte ordinancen ved håndspålæggelse og (4) lagde for anden gang sine hænder over mandens øjne.
Måden, hvorpå denne helbredelse skete, lærer os, at mennesket bør søge Herrens lindrende nåde med al deres styrke og tro, selv om det kun er nok til en delvis helbredelse, hvorefter de, efter at have fulgt denne opskrift, kan få forvisning og tro til at blive fuldkommen helbredt. Mennesket helbredes ofte fra dets åndelige lidelser gradvist, trin for trin, mens livet leves i harmoni med Guddommens planer og formål« (Doctrinal New Testament Commentary, 1:379-380).
Hvordan kan gradvis helbredelse øge en persons tro på Jesus Kristus?
Hvorfor er det vigtigt at forstå, at nogle velsignelser, som at få et vidnesbyrd om evangeliet eller modtage en fysisk eller åndelig helbredelse ofte kommer gradvist eller lidt ad gangen og ikke øjeblikkeligt og det hele på en gang?
Bed en om at læse Markus 8:27 højt. Bed klassen om at følge med og finde de spørgsmål, som Frelseren stillede sine disciple. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til. Bed klassen om at erindre, hvordan Peter besvarede dette spørgsmål i Matthæus 16:16 (dette vers er en del af et mesterskriftsted). Hvis de ikke kan huske det, skal du bede en elev om at læse Markus 8:29 højt (dette vers indeholder Peters svar).
Sammenfat Markus 8:30-38 ved at forklare, at Frelseren fortalte sine disciple, at de endnu ikke skulle offentliggøre hans identitet som Kristus eller Messias. Han begyndte også at undervise dem om sine kommende lidelser og død.
Afslut lektionen ved at bede eleverne om at bære vidnesbyrd om de sandheder, de lærte af skriften under lektionen.
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede betydningen af »korban«, og hvorfor Frelseren fordømte den måde, farisæerne og de skriftkloge brugte denne skik:
»Dette er Jesu forklaring: Forældre, måske gamle og svage, som er sultne, nøgne og hjemløse … de har børn, børn, der er rige, og som klarer sig godt … Der er bestemt nok til alle, så man kan dele. Men nej, børnene siger: ›Det er korban‹, som betyder: ›Vi har tilsidesat det til hellige formål. I, vores forældre, må fryse, sulte og forblive hjemløse. Vores ejendom er ikke tilgængelig til jeres understøttelse. Vi har stor iver, hvad angår Herren, og vores ejendom er lovet ham, og vi kan ikke bryde vores løfte.‹
Eller ›Det er korban, jeg har lovet, at min ejendom skal se ud, som var den dedikeret til hellige formål, og selv om jeg fortsat bruger den resten af mit liv, kan du ikke få del i den på grund af mit løfte‹ …
Det er vigtigere, at jeg holder mit løfte, end at jeg opfylder min forpligtelse om at støtte mine forældre. Ældsternes mundtlige overleveringer prioriteres højere end den guddommelige lov, som blev skrevet af Moses.‹
Det synes svært at fatte, at religion kan synke så dybt, og at folk, som påstår at tjene fædrenes Jahve, så let kan have ren samvittighed og følge sig fri fra overholdelsen af hans lov. Jesus kaldte dem allerede for hyklere og sagde, at deres tilbedelse var forgæves« (The Mortal Messiah, 4 bind, 1979-1981, 2:407-408).
Præsident Thomas S. Monson belærte om at gøre noget for andre:
»Andres behov er til stede overalt, og vi kan alle gøre noget for at hjælpe en anden …
Mine brødre og søstre, vi er omgivet af andre, der har brug for vores opmærksomhed, vores opmuntring, vores støtte, vores trøst og vores venlighed – hvad enten de er familie, venner, bekendte eller fremmede. Vi er Herrens hænder her på jorden med mandat til at tjene og til at opløfte hans børn. Han er afhængig af hver enkelt af os« (»Hvad har jeg gjort for en anden i dag?«, Liahona, nov. 2009, s. 85, 86).