Bibliotek
Lektion 52: Lukas 13-14


Lektion 52

Lukas 13-14

Indledning

Jesus underviste om omvendelse og Guds rige, og han helbredte en på sabbatten. Han brugte også lignelser til at undervise om ydmyghed og prisen for at være discipel.

Forslag til undervisningen

Lukas 13:1-14:14

Jesus helbreder på sabbatten og underviser om ydmyghed og drager omsorg for de mindre bemidlede

Læs følgende scenarie højt: I sidder til frokost med flere venner, og de bemærker en elev med slidt tøj, der sidder alene. En person i jeres gruppe kommer med en fræk bemærkning om elevens påklædning, og jeres venner griner.

Bed eleverne om at overveje, hvordan de ville have det i denne situation.

  • Hvordan kan I reagere i denne situation?

Bed eleverne om at se i Lukas 13-14 efter, hvad Frelseren sagde om, hvordan vi bør handle overfor folk, som har mindre end os.

Sammenfat Lukas 13:1-14:6 ved at forklare, at Frelseren fortalte en lignelse om et figentræ, der skulle fældes, hvis det ikke gav frugt, og lærer os, at vi vil omkomme, hvis vi ikke omvender os. Han helbredte en kvinde på sabbatten og underviste om Guds rige og dem, der vil få adgang til det. Han sørgede også over Jerusalems kommende ødelæggelse. I Lukas 14:1-6 læser vi, at Frelseren blev inviteret til at spise hos en af de ledende farisæere på sabbatten. Inden måltidet helbredte Frelseren en mand, som led af vand i kroppen, der får kroppen til at svulme op.

Del eleverne op parvis. Bed den ene elev fra hvert par om at læse Lukas 13:15-16 for sig selv og den anden om at læse Lukas 14:5-6 for sig selv. Bed dem om at se, hvordan Frelseren reagerede på farisæeren, der anklagede ham for at bryde sabbatten ved at helbrede disse personer. Lad dem fortælle deres makker, hvad de har fundet frem til.

Stil klassen følgende spørgsmål, når de har haft tid nok:

  • Hvilke vendinger beskriver det, farisæeren ville gøre for deres dyr på sabbatten? (Sætte dem løs og hive dem op af en brønd).

  • Hvad kan vi lære af Frelserens eksempel med at ære sabbatsdagen og holde den hellig? (Det er passende på sabbatsdagen at tjene folk, som er i nød. Frelserens retfærdige eksempel står i kontrast med nogle af farisæernes indstillinger, som retfærdiggjorde at hjælpe dyr, men ikke mennesker på sabbatten).

Sammenfat Lukas 14:7-11 ved at forklare, at Frelseren efter helbredelsen af manden med vand i kroppen revsede de andre middagsgæster for at prøve at helliggøre dem selv ved at sidde på de mest ærefulde pladser, som var nærmest værten.

Bed en om at læse Lukas 14:12-14 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren underviste farisæeren om, som havde inviteret ham til middag.

  • Hvilket råd gav Frelseren denne farisæer?

  • Hvorfor inviterer folk deres venner og rige naboer til spisning?

Forklar, at på Frelserens tid havde de sårede, lamme eller blinde ofte svært ved at tage vare på dem selv, og derfor var de fattige. Nogle af farisæerne så ned på disse mennesker (se Luk 16:14-31).

  • Hvorfor ser folk måske ned på andre?

  • Hvilket princip kan vi lære af Lukas 14:14 om at prøve at hjælpe folk, som er stillet ringere end os? (Følgende er et princip, som eleverne kan finde frem til: Hvis vi forsøger at hjælpe de mindre bemidlede, vil Herren belønne os ved opstandelsen).

Påpeg, at Herren ud over at belønne os ved opstandelsen også vil velsigne os i dette liv, når vi forsøger at hjælpe folk, som har mindre end os.

  • Hvordan kan vi hjælpe folk, som er mindre bemidlede end os?

  • Hvornår er I eller en, I kender, blevet velsignet for at prøve at hjælpe folk, som har mindre?

Bed dem om tænke over, hvordan de kan hjælpe folk, som har mindre end dem selv. Opfordr dem til at skrive et mål i deres skriftstudiebog om at tjene dem, der har mindre end dem selv.

Lukas 14:15-35

Jesus fortæller lignelsen om det store festmåltid og belærer om omkostningen ved at være discipel

Bed eleverne om at skrive ting på tavlen, som de kunne blive bedt om at ofre eller opgive som Jesu Kristi disciple.

  • Hvilke undskyldninger kan man være fristet til at give for at undgå at yde disse ofre?

Bed klassen om at se efter principper i deres studium af Lukas 14, der belærer om det, som Jesus Kristus kræver af sine disciple.

Forklar, at efter Frelseren vejledte farisæeren i at invitere de mindre bemidlede til middag, var der en i rummet, der sagde til ham: »Salig er den, der sidder til bords i Guds rige!« (Luk 14:15). Som svar på denne udtalelse fortalte Frelseren lignelsen om det store festmåltid.

Bed eleverne om at læse Lukas 14:16-24 højt med deres makker fra tidligere i lektionen. Bed en fra hvert par om at se efter den indbydelse, som folk i lignelsen fik. Bed den anden fra hvert par om at se efter undskyldninger fra folk, som afviste tilbuddet. Stil klassen følgende spørgsmål, når de har haft tid nok:

  • Hvordan er Jesu Kristi evangelium som et stort festmåltid? (Svarene kan omfatte følgende: Evangeliet er en gave, som er blevet forberedt til os; det kan fylde os og tilfredsstille vore behov; vi bliver inviteret til at tage del i det, og vi kan acceptere eller afvise invitationen om at deltage).

  • Hvilke undskyldninger gav folk, som ikke ønskede at acceptere invitationen til det store festmåltid?

  • Hvad viser disse undskyldninger om disse folks prioriteter?

Hvad er ifølge vers 24 konsekvenserne ved at prioritere andet højere end Herren og hans evangelium? (Eleverne kan finde frem til et princip som det følgende: Hvis vi sætter andet højere end Herren og hans evangelium, vil vi miste de velsignelser, som vi kunne have fået).

Bed eleverne om at se på listen på tavlen over ofre, som de måske vil blive bedt om at yde som Jesu Kristi disciple.

  • Hvilke velsignelser kan vi gå glip af, hvis vi ikke er villige til at yde disse ofre?

Forklar, at Frelseren efter at have fortalt denne lignelse talte til folkemængden om det, han krævede af sine disciple. Bed en elev om at læse Lukas 14:25-27 højt.  Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren sagde, at hans disciple skulle være villige til at gøre.

  • Hvad sagde Herren, at hans disciple skulle være villige til at gøre?

Forklar, at en definition af det græske ord for had er at »elske i mindre grad« (James Strong, The Exhaustive Concordance of the Bible, 1890, »misĕō«, s. 48). Frelseren forklarede sine disciple, at hengivenhed til familie eller selv deres eget liv måtte komme efter deres hengivenhed til ham (se også Matt 10:37). At tage sit kors op henviser til korsfæstelsen og repræsenterer en påkrævet villighed til at opgive sit liv for Kristus, der gav sit liv for os (se også JSO, Matt 16:26).

  • Hvilke sandheder om at være en Jesu Kristi discipel kan vi lære af disse vers? (Eleverne kan finde frem til en række sandheder, men du skal sikre dig, at de finder frem til en sandhed som den følgende: Jesu Kristi disciple skal være villige til at ofre alt for at følge ham. Bed dem eventuelt om at skrive denne sandhed i margenen ud for Lukas 14:25-27).

  • Hvorfor tror I, at Jesu Kristi disciple skal være villige til at sætte ham før alt andet heriblandt deres familiemedlemmer og deres eget liv?

Giv alle elever et eksemplar af følgende udtalelse af ældste Larry W. Gibbons fra De Halvfjerds. Bed en elev om at læse den højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad vi kan gøre for at efterleve dette princip.

Billede
Ældste Larry W. Gibbons

»Når I begynder at fastsætte jeres prioriteter i livet, så husk, at den eneste ægte sikkerhed i livet er at efterleve buddene …

Det er stort tidligt i livet én gang for alle at kunne beslutte sig til, hvad man vil og ikke vil med hensyn til ærlighed, ærbarhed, kyskhed, visdomsordet og tempelægteskab.

Søskende, bliv på den lige og snævre sti. Nej, bliv på midten af den lige og snævre sti. Lad jer ikke trække væk, strejf ikke om, fusk ikke, og vær forsigtige

… Efterlevelse af befalingerne bringer jer den lykke, som alt for mange leder efter andre steder« (»Læg jer det på sinde«, Liahona, nov. 2006, s. 103-104).

  • Nævn en befaling, som I er fast besluttet på at adlyde. Hvordan er I blevet velsignet ved at tage beslutningen om at adlyde denne befaling?

Opfordr eleverne til at bestemme sig for, hvad de »vil og ikke vil med hensyn til ærlighed, ærbarhed, kyskhed, visdomsordet og tempelægteskab.« Du kan bede dem om at skrive deres beslutning i deres skriftstudiebog.

Forklar, at da Frelseren havde undervist i disse principper, fortalte han to lignelser om at være discipel. Bed en elev om at læse Lukas 14:28-30 højt og en anden om at læse Lukas 14:31-33 højt. Bed klassen om at følge med og overveje, hvad disse to lignelser illustrerer.

  • Hvad illustrerer disse to lignelser?

Forklar, at begge lignelser viser vigtigheden af at finde ud af omkostningen ved det, man gør, inden man beslutter sig for, om man kan færdiggøre det. Frelseren ønskede, at hans disciple omhyggeligt overvejede, om de var villige til at ofre det, der var nødvendigt, så de kunne fortsætte til enden som hans disciple. 

Bed eleverne om at grunde over listen med ofre på tavlen. Bed et par af dem om at forklare, hvorfor de er villige til at yde disse ofre som Jesu Kristi disciple.

Du kan bede dem om at markere vers 23, som giver en enkel sammenfatning af Frelserens belæringer i dette kapitel. Bær vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet.

Kommentar og baggrundsinformation

Lukas 14:12-14. Hvis vi forsøger at hjælpe mindre bemidlede, vil Herren velsigne os

Præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab fortalte om nogle af de velsignelser, vi kan modtage, når vi hjælper andre:

»Når vi rækker vore hænder og vores hjerte ud mod andre i kristuslignende kærlighed, sker der noget vidunderligt med os. Vores egen ånd bliver helet, forædlet og stærkere. Vi bliver gladere, fredeligere og mere modtagelige for Helligåndens hvisken« (»I er mine hænder«, Liahona, maj 2010, s. 75).

Lukas 14:15-24. Lignelsen om det store festmåltid

(For at lære mere om lignelsen om det store festmåltid se da kommentaren i New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 164).