Da Paulus havde hørt om de problemer, som kirkemedlemmerne i Korinth havde, så skrev han til disse medlemmer og formanede dem til at udrydde strid og blive forenet. Han forklarede også, at Gud kalder de svage og ydmyge til at prædike sit evangelium, og at det, der hører Gud til, kun kan kendes og forstås gennem Ånden.
Paulus rejste i løbet af sin anden missionsrejse til en by, der hedder Korinth, hvor han forkyndte evangeliet. Mange mennesker blev døbt på det tidspunkt (se ApG 18:1-18). Da Paulus senere forkyndte i Efesos, hørte han, at der var opstået problemer blandt kirkemedlemmerne i Korinth, fordi nogle af de omvendte var vendt tilbage til deres tidligere overbevisning og dyrkede afguder. Paulus skrev til kirkemedlemmerne i Korinth for at styrke dem og minde dem om deres forpligtelse til at tjene Herren.
Bed en elev om at læse 1 Korinter 1:1-2 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvordan Paulus taler til kirkemedlemmerne i Korinth.
Hvordan tiltalte Paulus kirkemedlemmerne i Korinth?
Hvilken position havde Paulus i kirken ifølge vers 1?
Sammenfat 1 Korinther 1:3-9 ved at forklare, at Paulus fortalte de hellige i Korinth, at han takkede Gud på deres vegne for den nåde, som de havde modtaget ved Jesus Kristus, hvilken havde været til velsignelse for dem på enhver måde. Påpeg, at da Paulus skrev til de hellige, brugte han et sprogbrug, der indikerer, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus er særskilte væsner (se v. 3).
Bed en elev om at læse 1 Korinther 1:10-11 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se, hvad Paulus formanede de hellige i Korinth til at gøre.
Hvad forventer Herren ifølge 1 Korinther 1:10, at vi skal gøre som kirkemedlemmer? (Eleverne bør med deres egne ord komme frem til et princip lignende det følgende: Herren forventer, at vi som hellige er forenede og udrydder strid og splittelse).
Hvad kan vi som kirkemedlemmer gøre for at udrydde strid og splittelse i vores familie? I vores menighed? (Skriv elevernes svar på tavlen).
Hvilke velsignelser får vi ved at være forenede og udrydde strid?
Hvordan er I blevet velsignet på grund af, at en klasse, kvorum eller menighed var forenet?
Henvis eleverne til de svar, der er skrevet på tavlen, og tilskynd dem til at vælge en måde, hvorpå de kan udrydde strid og splittelse, og at sætte et mål om at implementere det.
Sammenfat 1 Korinther 1:12-16 ved at forklare, at de hellige i Korinth opdelte sig i grupper efter, hvem der havde døbt dem. Striden udviklede sig, fordi de troede, at deres status i kirken var bestemt af betydningen af den person, der havde døbt dem.
Paulus belærer, at Gud kalder de svage til at forkynde sit evangelium
Forklar, at mange grækere boede i Korinth på Paulus’ tid. Disse grækere lagde stor vægt på filosofiske tanker og verdslig visdom.
Hvordan kan nogen, der lægger vægt på verdslig filosofi, have svært ved at tage imod evangeliet? (I kan måske læse 2 Nefi 9:28).
Bed eleverne om at se efter en sandhed, der kan hjælpe dem til at forstå fejlbarligheden ved verdens visdom, når de studerer 1 Korinther 1:17-31.
Del klassen op i fire grupper. Giv en af de følgende skriftstedshenvisninger til hver gruppe: 1 Korinther 1:17-18; 1 Korinther 1:19-20; 1 Korinther 1:21-22; 1 Korinther 1:23-24. Bed eleverne om at læse disse vers i deres gruppe og se efter, hvad Paulus sagde om verdens visdom i forhold til Guds visdom. Forklar, at ordene »For Kristus sendte mig ikke for at døbe« i vers 17 tyder på, at Paulus ikke blev sendt for at få anseelse på grund af det antal omvendte, han fik. Du kan også forklare, at ordene »De vises visdom« i vers 19 og »verdens visdom« i vers 20 henviser til datidens fejlagtige, filosofiske traditioner.
Bed efter noget tid en elev fra hver gruppe om at sammenfatte, hvad Paulus lærte de hellige i Korinth om visdom. Når alle grupperne har fremlagt, så spørg:
Hvorfor tror I, at de ikke-troende anså budskabet om Jesu Kristi forsoning for at være dårskab?
Bed en elev til at læse 1 Korinther 1:25 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus underviste vedrørende menneskets visdom sammenlignet med Guds visdom. Forklar, at Paulus benyttede sætningerne »Guds dårskab er visere end mennesker« og »Guds svaghed er stærkere end mennesker« for at påvise Guds uovertrufne visdom og magt. Gud har ikke dårskab, ej heller har han nogen svaghed.
Hvilken sandhed belærte Paulus om angående menneskets visdom sammenlignet med Guds visdom? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende sandhed på tavlen: Guds visdom er større end menneskets visdom).
Hvordan kan en forståelse af denne sandhed påvirke, hvordan en person vil lede efter en løsning på sine problemer?
Bed en elev om at læse 1 Korinther 1:26-27 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvem Gud udvælger til at forkynde sit evangelium.
Hvem udvælger Gud til at forkynde sit evangelium?
Hvorfor tror I, at Gud udvælger dem, som verden anser for at være svage og ikke vise til at forkynde sit evangelium?
Paulus forklarer, hvordan vi lærer det, der hører Gud til
Bed en elev om at læse følgende beretning af præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum for klassen:
Billede
Præsident Boyd K. Packer
»Jeg sad i en flyvemaskine ved siden af en mand, der påstod, at han var ateist og gav så kraftigt udtryk for, at han ikke troede på Gud, at jeg bar mit vidnesbyrd for ham. ›Du er forkert på den,‹ sagde jeg, ›der findes en Gud. Jeg ved, han lever!‹
Han protesterede: ›Hvordan kan du vide det? Det er der ingen, der ved! Du kan ikke vide det!‹ Da jeg ikke ville trække mit vidnesbyrd tilbage, så stillede denne ateist, der var sagfører, et sidste spørgsmål om emnet vidnesbyrd. ›Okay,‹ sagde han noget nedladende, ›du siger, at du ved det. Fortæl mig så, hvordan du ved det.‹
Da jeg forsøgte på at svare, følte jeg mig fuldstændig hjælpeløs, selv om jeg forsøgte at gøre det i et avanceret akademisk sprog. …
Når jeg sagde ord som ånd og vidnesbyrd, så svarede ateisten: ›Jeg forstår ikke, hvad du taler om.‹ Ord som bøn, skelne mellem hvad der er rigtigt og forkert, og tro lød alle lige meningsløse for ham. ›Ser du,‹ sagde han, ›det er, fordi du ikke rigtig ved det. Hvis du gjorde det, så kunne du fortælle mig, hvordan du vidste det‹ …
Jeg … vidste [ikke], hvad jeg skulle gøre« (»Herrens lys«, Stjernen, juli 1983, s. 27).
Hvad ville I have sagt til ateisten?
Bed eleverne, mens de studerer 1 Korinther 2, om at se efter sandheder, der vil hjælpe dem til at vide, hvorfor denne mand ikke kunne forstå præsident Packer, og hvorfor de kan have tillid til deres kundskab om åndelige ting.
Sammenfat 1 Korinther 2:1-8 ved at forklare, at Paulus fortalte de hellige i Korinth, at han ikke benyttede verdens visdom til at overbevise dem om evangeliet. Han underviste dem ved Ånden, så de kunne have tro på Gud. Paulus fortalte dem også, at ikke-troende ikke kan forstå Guds hemmeligheder.
Lad nogle elever skiftes til at læse højt fra 1 Korinther 2:9-16. Bed klassen om at følge med og se efter, hvorfor Paulus sagde, at nogle mennesker kan kende og forstå »Guds dybder« (v. 10), mens andre ikke kan.
Hvorfor kunne Paulus og andre trofaste folk ifølge vers 9-10 forstå det, der hører Gud til?
Hvorfor kan nogle personer ifølge vers 14 ikke forstå det, der hører Gud til?
Hvilken sandhed lærer vi af disse vers om, hvordan vi kan kende og forstå det, der hører Gud til? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de kommer frem til følgende sandhed: Vi kan kun forstå og kende det, der hører Gud til, gennem hans Ånd).
Henvis til præsident Packers beretning, og forklar, at præsident Packer følte sig tilskyndet til at spørge manden, der sad ved siden af ham i flyet, hvordan salt smager. Bed en elev om at læse resten af præsident Packers beretning:
Billede
Præsident Boyd K. Packer
»Selv efter forskellige forsøg kunne han naturligvis ikke gøre dette. Han kunne ikke med ord alene forklare noget så almindeligt, som hvordan salt smager. Jeg bar atter mit vidnesbyrd for ham og sagde derpå: ›Jeg ved, der er en Gud. Du gjorde nar ad dette vidnesbyrd og sagde, at hvis jeg vidste det, ville jeg også kunne fortælle præcist, hvordan jeg ved det. Jeg har åndeligt talt smagt salt, men jeg er ikke i stand til med ord at fortælle, hvordan jeg har fået denne viden, lige så lidt som du kan fortælle mig, hvordan salt smager. Men jeg siger endnu en gang, at der er en Gud! Han lever! Og fordi du ikke ved det, så prøv ikke på at fortælle mig, at jeg heller ikke ved det, for det gør jeg!‹
Da vi skiltes, hørte jeg ham mumle: ›Jeg behøver ikke at være afhængig af religion. Den har jeg ikke brug for.‹
Lige siden jeg havde denne oplevelse, har jeg aldrig været flov eller skammet mig over, at jeg ikke med ord alene kunne forklare alt det, jeg ved åndeligt« (se »Herrens lys«, Den danske Stjerne, juli 1983, s. 28).
Skriv ordene Det, der hører Gud til på tavlen, og spørg eleverne, hvad de synes, der hører Gud til, som kun kan kendes og forstås gennem hans Ånd. Skriv deres svar på tavlen.
Hvorfor er det vigtigt for os at tro, at vi kun kan kende og forstå det, der hører Gud til, gennem hans Ånd?
Henvis eleverne til listen på tavlen, og bed dem om at fortælle om en oplevelse, hvor de gennem Ånden havde mulighed for at kende og forstå en af disse ting, der hører Gud til. Du kan overveje at fortælle om en af dine egne oplevelser.
Tilskynd eleverne til at overveje, hvad de kan gøre for at søge Åndens hjælp, når de stræber efter at kende og forstå det, der hører Gud til.
Afslut ved at bære vidnesbyrd om de sandheder, der er blevet belært om i denne lektion.
»Da Paulus talte imod ›verdens visdom‹ (1 Kor 1:20), henviste han til sin tids fejlagtige filosofiske tanker og ikke til den givtige stræben efter læring og uddannelse, som Herren opfordrer til (se Matt 22:37; 2 Ne 9:29; L&P 88:78-80). Paulus brugte ordene vise og visdom gentagne gange i 1 Korinther 1:17-2:13 for at henvise til de verdslige filosofier og dem, der støttede dem. Filosofiske tanker var ofte emnet for offentlige debatter. Paulus satte den begrænsede menneskelige visdom op mod det stærke budskab fra Guds korsfæstede Søn (se 1 Kor 1:17-25). Desuagtet at nogen hånede evangeliet, så skulle de helliges tro ikke afhænge af ›menneskers visdom, men af Guds kraft‹ (1 Kor 2:5).
Den korsfæstede Messias’ budskab var svært at acceptere for både jøder og ikke-jøder. I den romerske verden var korsfæstelse en straf, der var forbeholdt kriminelle og slaver og var et symbol på skam og nederlag. Tanken om, at nogen led og døde som stedfortræder for andre og derpå vendte tilbage til livet, var ›dårskab‹ for de filosofiske grækere (1 Kor 1:23). For jøderne, hvis tanker om Messias var forbundet med kongeværdighed, magt og sejr, så var budskabet om, at Messias var død på korset en ›forargelse‹ og en uacceptabel tanke (1 Kor 1:23)« (New Testament Student Manuel, CES-hæfte, 2014, s. 364).
1 Korinther 1:18-29. »Det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme«
»Mens mange jøder og ikke-jøder afviste evangeliets budskab som ›dårskab‹ (1 Kor 1:18), så belærte Paulus, at ›Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker‹ (1 Kor 1:19-25). Gud udfører ofte sit værk ved hjælp af mennesker, som verden måske tænker på som værende ikke vise eller ›svage‹ (se L&P 35:13-14; 124:1). I 1 Korinther 1:28 er det ›det, som verden ser ned på‹, de, der er sagtmodige og ydmyge, det er dem, som Gud udvælger til at udføre sit værk« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 364).
1 Korinther 2:6-16. Det, der hører Gud til, »bedømmes … efter Åndens målestok«
Fordi »det, der kommer fra Guds Ånd« kun kan »bedømmes … efter Åndens målestok« (1 Kor 2:14), så kan de, der er verdsligt sindede, ikke forstå åndelige sandheder. Gud har sørget for en måde, hvorpå vi kan opnå åndelig viden. Ældste Paul V. Johnson fra De Halvfjerds har sagt:
»I den videnskabelige verden bruges der videnskabelige metoder til at lære sandhed og opnå større viden. I tidens løb har det været utroligt gavnligt, og det har bibragt utrolige mængder videnskabelig viden, og det skubber fortsat uvidenheden om vores fysiske verden tilbage. At lære om det åndelige kræver dog en anderledes tilgang, end tilegnelse af videnskabelig viden gør. Den videnskabelige metode og intellektet er til megen nytte, men alene vil de aldrig give åndelig kundskab.
Åndelig indlæring involverer også intellektet, men ikke alene det. Vi lærer kun det åndelige at kende gennem Ånden …
Svar på åndelige spørgsmål gives til mennesker, som ikke forhærder deres hjerte; som spørger i tro, idet de tror på, at de vil modtage, og som flittigt holder befalingerne. Selv når vi følger dette mønster, har vi ikke kontrol over timingen i tildelingen af svar. Nogle gange kommer svarene hurtigt, og andre gange må vi lægge spørgsmålene til side for en stund og stole på vores tro, som er udviklet af de svar, som vi kender« (»Et mønster for at lære noget åndeligt«, satellittransmission af tale til undervisere i Kirkens Uddannelsessystem, 7. aug. 2012, si.lds.org).
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
»Herrens foreskrevne metode til erhvervelse af hellig kundskab er meget forskellig fra de metoder, der benyttes af dem, der erhverver sig lærdom udelukkende ved studier. Fx er en almindelig teknik til erhvervelse af viden debat eller diskussion mellem to modstandere, en metode som jeg personligt har meget erfaring med. Men Herren har instrueret os i fordums og nutidig hellig skrift, at vi ikke bør strides om hans læresætninger. (Se 3 Ne 11:28-30; L&P 10:63) … Evangeliske sandheder og vidnesbyrd modtages fra Helligånden gennem ærbødigt personligt studium og stille overvejelse« (»Andre stemmer«,Stjernen, juli 1989, s. 26).