Da Frelseren fortsatte sin bjergprædiken i Galilæa, forklarede han, at han ikke var kommet for at nedbryde moseloven, men for at opfylde den. Frelseren gav også sine disciple bud, som de skulle følge for at blive fuldkomne ligesom vor himmelske Fader.
Jesus Kristus underviser sine disciple i, hvordan man bliver fuldkommen ligesom vor himmelske Fader
Skriv før klassen begynder følgende spørgsmål på tavlen: Hvilket bud tror I, er det sværeste for folk at holde? Når klassen begynder, så bed eleverne om at svare på spørgsmålet. Skriv deres svar på tavlen.
Bed en elev om at læse Matthæus 5:48 højt. Lad klassen følge med og se efter et bud, der er svært at holde. Du kan eventuelt læse Joseph Smiths oversættelse af Matthæus 5:48, som siger: »Jeg befaler jer derfor at være fuldkomne, som jeres Fader i himlen er fuldkommen.«
Hvordan får buddet om at være fuldkommen jer til at føle?
Hvad tror I, det vil sige at være fuldkommen?
Forklar, at ordet »fuldkommen« var oversat fra et græsk ord, der betyder »fuldstændig«, »færdig« eller »fuldt udviklet«. Spørg klassen, hvordan det får dem til at forstå dette vers bedre. Forklar, at det at blive fuldstændigt eller fuldt udviklet betyder at blive ligesom vor himmelske Fader.
Når eleverne fortsætter deres studium af Frelserens bjergprædiken i Matthæus 5, så bed dem om at se efter principper, de har brug for at følge for at kunne udvikle sig mod at blive fuldkomne ligesom vor Fader i himlen.
Sammenfat Matthæus 5:17-20 ved at forklare, at Frelseren underviste i, at han kom for at opfylde moseloven, ikke for at nedbryde eller afskaffe nogle af de evige sandheder i moseloven. Jesus Kristus gengav evangeliets fylde, der var gået tabt på grund af ugudelighed og frafald, rettede falske lærdomme og opfyldte profetier, der var givet af profeter i Det Gamle Testamente. Som en del af gengivelsen af evangeliets fylde, blev nogle dele af moseloven afskaffet, såsom omskæring og dyreofring.
Forklar, at Matthæus 5:21-48 omfatter Frelserens lære om forskellige love og traditioner, som jøderne havde udviklet eller føjet til moseloven. Da Jesus Kristus forklarede den rette mening med loven, underviste han om en højere måde at være retskaffen på. Medlemmer af hans rige må efterleve denne højere lov. Disse højere love var en hjælp og vejledning for Jesu Kristi disciple, så de kunne undgå at bryde Guds bud.
Forbered eleverne til at studere Frelserens lærdomme om vrede ved at bede dem om at tænke på et tidspunkt, hvor de var vrede på nogen.
Hvilke farer er der ved ikke at kontrollere vores vrede?
Bed en elev om at læse Matthæus 5:21-22 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad moseloven sagde om vold og vrede, og hvilke yderligere sandheder, som Herren underviste i som del af den højere lov.
Hvad sagde Frelseren angående vold og vrede? (Forklar, at ordet Raka i vers 22 betyder fjols eller tomhjernet person).
Hvad vil der ifølge disse vers ske, hvis vi ikke lærer at kontrollere vores vrede?
Fortæl eleverne, at Joseph Smiths oversættelse i Matthæus 5:22 tilføjer »uden grund«.
Hvorfor er det interessant, at vendingen »uden grund« er udeladt fra dette vers?
Hvordan hjælper det at kontrollere vores vrede os til at udvikle os henimod at blive fuldkommen?
Skriv følgende vending på tavlen: Derfor, hvis I kommer til mig eller ønsker at komme til mig …
Forklar, at Joseph Smiths oversættelse tilføjer vendingen: »Derfor, hvis I kommer til mig eller ønsker at komme til mig« til begyndelsen af vers 23, så der står: »Derfor, hvis I kommer til mig eller ønsker at komme til mig og bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig« (JSO, Matt 5:25).
Bed en elev om at læse Matthæus 5:23-24 højt, inklusive den tilføjede vending fra Joseph Smiths Oversættelse. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren sagde, at vi skulle gøre med vores vrede mod andre, hvis vi ønsker at komme til ham.
Hvad betyder vendingen: »Lad din gave blive ved alteret«? (Før folk ofrede til Herren, skulle de først reparere deres forhold til andre).
Hvad skal vi gøre ifølge vers 24, hvis vi ønsker at komme til Kristus? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende sandhed: Hvis vi ønsker at komme til Kristus, skal vi først gøre vores del for at blive forliget med andre).
Hvad vil det sige at blive forliget med nogen? (At man bilægger stridigheder eller genopretter harmoni i et forhold. Det omfatter dem, der har uvenlige følelser for os, og dem som vi nærer uvenlige følelser mod).
Hvorfor tror I, at vi må bilægge vore stridigheder med andre for at komme til Kristus?
Bed en elev om at læse Matthæus 5:25-26 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren sagde, vi kan gøre for at blive forsonet med andre.
Hvad tror I, det vil sige at skynde sig at blive enig med sin modpart? (Hvis eleverne har brug for hjælp, kan du forklare, at vendingen »blive enig med« er oversat fra græsk, der betyder »hurtigt tænke godt om eller at være velvillig overfor.
Hvordan kan det at vælge at tænke godt om andre hjælpe os til at bilægge en tvist eller genoprette et ødelagt forhold til dem?
Lad eleverne tænke på et tidspunkt, hvor de bilagde en strid med en anden person og var i stand til at komme Herren nærmere på grund af det. Du kan eventuelt bede en eller to elever om at fortælle om deres oplevelse, hvis den ikke er for personlig. Tilskynd eleverne til at bilægge deres stridigheder med andre, så de kan udvikle sig til at blive fuldkomne ligesom vor Fader i himlen.
Billede
dandelions
Vis eleverne noget ukrudt ( eller et billede af noget ukrudt).
Hvad vil der ske, hvis ukrudtet ikke blev fjernet fra en have?
Hvordan kan ukrudt være ligesom synd?
Bed en elev om at læse Matthæus 5:27-28 højt. Lad klassen følge med og se efter en synd, som Frelseren advarede imod og den højere lov, han forventede, at hans disciple efterlevede.
Hvad lærte Frelseren os om dem, der har lystne tanker eller ønsker? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at det er klart, at hvis vi vælger at have lystne tanker eller ønsker, så er det ligesom at begå ægteskabsbrud i tankerne).
Forklar, at selvom vi ikke altid kan forhindre, at urene tanker kommer ind i vores sind, så kan vi forhindre, at de bliver der.
Bed en elev om at læse Matthæus 5:29-30 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter, hvad Frelseren lærte os om at fjerne urene tanker.
Hvad sagde Frelseren, at vi skal gøre for at fjerne urene tanker?
Hvad tror I, at det betyder, når der i disse vers står, at man skal rive sit øje ud og hugge sin hånd af?
Forklar, at Joseph Smiths oversættelse af Matthæus 5:30 tilføjer sætningen: »Og nu taler jeg dette, en lignelse om jeres synder; kast dem derfor fra jer, at I ikke må blive hugget om og kastet i ilden« til slutningen af disse vers. Lad klassen se efter, hvordan Joseph Smiths oversættelse hjælper os til at forstå, hvad det betyder, når der i disse vers står, at man skal rive sit øje ud og hugge sin hånd af. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Ud fra det, som Herren har belært om i Matthæus 5:29-30, hvad kan der så ske, hvis vi ikke fjerner synd fra vores liv? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Hvis vi vælger ikke at fjerne synd fra vores liv, vil det ødelægge os åndeligt).
Hvad kan vi gøre for at fjerne synd fra vores liv?
Hvad skal vi gøre for at fjerne synd fra vores liv og sørge for, at vi ikke begår disse synder igen?
Tilskynd eleverne til at tænke på en synd, de gerne vil fjerne fra deres liv, og derpå sætte et mål om at gøre det ved at omvende sig og erstatte det med retfærdige handlinger.
Sammenfat Matthæus 5:31-37 ved at forklare, at Herren underviste om skilsmisse, ægteskab og edsaflæggelse.
Bed eleverne om at forestille sig, at en jævnaldrende i skolen siger nogle grumme og uvenlige ting om dem. Spørg eleverne, hvordan de ville reagere.
Bed en elev om at læse Matthæus 5:38 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad moseloven lærte om at straffe folk for deres synder eller overtrædelser. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til. Forklar, at vendingen »øje for øje og tand for tand« betyder, at efter moseloven skulle straffen svare til alvoren af overtrædelsen.
Del eleverne op i par. Bed den ene om at læse Matthæus 5:39-42 og den anden om at læse Matthæus 5:43-47. Få dem til at se efter den højere lov. Bed efter et stykke tid eleverne om at drøfte følgende spørgsmål med deres makker (du kan eventuelt skrive disse spørgsmål på tavlen eller dele det ud på et stykke papir):
Hvad er den højere lov ifølge Frelseren?
Hvad lærer den højere lov os om, hvordan vi skal reagere på dem, der fornærmer os?
Bed efter et stykke tid nogle af eleverne om at fortælle klassen om deres svar.
Bed en elev om at læse Matthæus 5:45 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad der vil ske, hvis vi elsker vore fjender og gør godt mod dem, der hader os.
Hvad der vil ske, hvis vi elsker vore fjender og gør godt mod dem, der hader os?
Idet I ved, at vi alle er Guds åndelige børn, hvad tror I så, at dette vers siger omkring det at være vor himmelske Faders børn? (Det betyder at vi må gøre sådan for at blive som ham og blive arvinger til hans rige).
Hvordan var Frelseren et eksempel på at elske sine fjender og gøre godt mod andre i løbet af sit liv?
Bed eleverne om at tænke over, hvad de har lært i Matthæus 5 om, hvad vi skal gøre for at blive fuldkomne ligesom vor himmelske Fader.
Hvad skal vi gøre for at blive fuldkomne ligesom vor himmelske Fader? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til et princip lig det følgende: Når vi følger Frelserens lære og bud, kan vi blive fuldkomne ligesom vor Fader i himlen).
Mind eleverne om, at det kun er gennem Jesus Kristus og ved hans nåde, at vi kan blive fuldkomne (se Moro 10:32).
Hjælp eleverne til en forstå processen med at blive fuldkommen ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum højt:
Billede
Ældste Russell M. Nelson
»Vi behøver ikke blive fortvivlede, hvis vores oprigtige stræben mod fuldkommenhed synes meget besværlig og endeløs. Fuldkommenhed er forestående. Den kan først blive fuldstændig efter opstandelsen og kun igennem Herren. Den venter alle, som elsker ham og holder hans bud« (se »Fuldkommengørelse venter«, Stjernen, jan. 1996, s. 88).
Hvornår bliver vi ifølge ældste Nelson fuldkomne?
Hvordan kan denne udtalelse hjælpe nogen, der føler sig overvældet og modløs på grund af sine ufuldkommenheder?
Tilskynd eleverne til at fortsætte med at adlyde Guds bud, så de i sidste ende kan blive ligesom vor himmelske Fader.
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum er kommet med en bredere forklaring af ordet raka:
»Blasfemiske og vulgære udtryk varierer fra land til land og fra tidsalder til tidsalder, men formålet med denne passage er at fordømme ethvert sprogbrug, der bibringer dårlige følelser om en anden« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:222).
Matthæus 5:27-28. »Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru«
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om alvoren af synden lyst:
»Hvorfor er begær en dødssynd? Ja, udover den totalt åndsødelæggende virkning det har på vores sjæl, tror jeg, at det er en synd, fordi den tilsmudser det fineste og helligste forhold, Gud har givet os i jordelivet – nemlig den kærlighed en mand og kvinde kan have til hinanden, og ønsket det par har om at bringe børn ind i en familie, der kan være evig … Kærlighed får os instinktivt til at række ud mod Gud og andre mennesker. Kærlighed får os instinktivt til at række ud mod Gud og andre mennesker. Begær er på den anden side alt andet end fromt og berømmer selvoptagethed. Kærligheden kommer med åbne arme og åbent hjerte; begæret kommer kun med åben appetit« (»Ingen plads til min sjæls fjende«, Liahona, maj 2010, s. 44, 45).
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om følgerne af pornografi for dem, der bruger det:
»Pornografi svækker ens evne til at nyde et normalt følelsesmæssigt, romantisk og åndeligt forhold med en person af det modsatte køn. Det nedbryder moralske barrierer, som står imod upassende, unormal eller ulovlig adfærd. Efterhånden som samvittigheden bliver ufølsom, føres brugerne af pornografi til at udføre det, de har set, uanset dets påvirkning af deres og andres liv« (se »Pornografi«, Liahona, maj 2005, s. 89).
På Jesu tid, var der en gruppe jøder, der fortolkede moselovens standarder (se 5 Mos 24:1-2) på en måde, der tillod skilsmisse for overfladiske ting. Hvis en mand for eksempel ønskede en yngre eller flottere hustru, eller hvis en mands hustru ødelagde hans aftensmad, hvis hun viste sig offentligt uden at tildække hovedet eller hun var ubehagelig, så var det tilladt for at ham at søge skilsmisse. Som det står i Matthæus 5:31-37, ligesom andre steder i bjergprædikenen, så søgte Jesus at kalde sine tilhængere til en højere standard for retskaffenhed og til at få dem til at forstå, at ægteskab var en institution, der bør æres og opretholdes ifølge det mønster, som Gud grundlagde med Adam og Evas evige ægteskab (se Bruce R. McConkie, The Mortal Messiah, 4 bind, 1979-1981, 3:291-297; se også Matthæus 19:3-9).
Buddet om at »elske din næste« findes i 3 Mosebog 19:18, men intet skriftsted i Det Gamle Testamente befaler os, at vi skal hade vores fjende. Det virker til, at Frelseren henviste til en talemåde, der var almindelig på hans tid.