Bibliotek
Lektion 121: Galaterne 2-3


Lektion 121

Efeserne 2-3

Indledning

Paulus underviste de hellige i Efesos i, at alle syndere kunne frelses ved Guds nåde, og at jøderne og ikke-jøderne var blevet ét i Guds husstand. Paulus forklarede også, at Jesu Kristi kirkes grundvold er apostle og profeter, og han fortalte om sit ønske om, at de hellige oplevede Jesu Kristi kærlighed.

Forslag til undervisningen

Efeserne 2

Paulus underviser i, hvordan Kristi blod frelser både jøder og ikke-jøder

Når klassen begynder, så bed en eller flere af dine elever (alt afhængig af størrelsen på din klasse) om at sidde på gulvet forskellige steder i klasseværelset. Lav en grænse mellem disse elever og resten af klassen med tape eller snor og sig til de elever, der sidder ned, at de ikke må sige noget i lektionen (endnu). Spørg resten af klassen:

  • Hvad kan denne situation vise om forholdet mellem jer og de andre elever? (Den ene gruppe er mere begunstiget end den anden).

  • Hvordan tror I, at de andre elever har det? Hvorfor?

Bed eleverne om at tænke over, om de nogle gange har følt sig adskilt fra andre på denne måde på forskellige tidspunkter i deres liv.

Lav to kolonner på tavlen og skriv ordet Jøder og ordet Ikke-jøder øverst på hver sin kolonne.

  • Ud fra det, som I har lært om de sociale forhold i nogle af kirkens grene under Paulus’ tjenestegerning, hvad vil I så kalde de elever, der er adskilt fra jer? (Ikke-jøder). Hvad vil I kalde resten af klassen? (Jøder).

  • Hvad kan have forårsaget denne adskillelse? (Nogle jøder troede, at eftersom de var israelitter af fødsel og var blevet omskåret, så var de mere begunstigede af Gud og var bedre end de ikke-jødiske omvendte).

Bed en elev om at læse Efeserne 2:1-3 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Paulus beskrev den åndelige tilstand hos de ikke-jødiske hellige (»jer« og »I« i v. 1-2) og de jødiske hellige (»vi« i v. 3) før deres omvendelse til Frelseren og hans kirke. Forklar, at vendingen »hersker over luftens rige« i vers 2 henviser til djævelen og hans fremherskende indflydelse over hele jorden.

  • Hvordan sagde Paulus ifølge vers 1-2, at ikke-jøderne var før deres omvendelse? (Skriv elevernes svar på tavlen i kolonnen under »Ikke-jøder«).

  • Hvordan sagde Paulus ifølge vers 3, at han og jøderne var før deres omvendelse? (Skriv elevernes svar på tavlen i kolonnen under »Jøder«).

Gør opmærksom på, at ikke-jøderne såvel som jøderne var åndeligt døde eller adskilt fra Gud på grund af deres synder (se v. 1).

Bed en elev om at læse Efeserne 2:4-6 højt. Lad klassen følge med og se efter ikke-jødernes og jødernes åndelige tilstand efter deres omvendelse. Gør opmærksom på, at himlen betyder riger i himlen, som folk arver.

  • Hvordan beskrev Paulus de hellige efter deres omvendelse? (Herren havde gjort dem levende fra deres åndelige død og syndige tilstand. Mind eleverne om, at vi henviser til dette som at blive åndeligt genfødt (se Mosi 27:24-26)).

Bed nogle elever om at læse Efeserne 2:7-10 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad der gjorde ikke-jøderne og jøderne i stand til at skabe denne forandring.

  • Hvad gjorde begge grupper af hellige i stand til at skabe denne forandring? (Jesu Kristi nåde).

  • Hvilken sandhed kan vi lære af disse vers om, hvad Jesu Kristi nåde gør muligt for alle Guds børn? (Når eleverne har svaret, kan du skrive følgende sandhed på tavlen: På grund af Jesu Kristi nåde kan hele menneskeheden blive frelst gennem tro på ham).

Gør opmærksom på, at Paulus lagde vægt på, at vi ikke kan blive frelst ved vore egne gerninger alene, lige meget hvor gode disse gerninger er (se v. 8-9). Hjælp klassen til bedre at forstå den sandhed, de har fundet frem til ovenfor, ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab højt:

Billede
Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Fordi vi ›alle har syndet og mistet herligheden fra Gud,‹ (Rom 3:23) og fordi der ikke kan ›komme noget urent ind i Guds rige‹ (1 Ne 15:34), er vi alle uværdige til at vende tilbage til Guds nærhed …

Vi kan ikke tjene os vores vej ind i himlen; retfærdighedens krav står som en barriere, som vi ikke er i stand til selv at overvinde.

Men alt er ikke tabt.

Guds nåde er vores store og evigtvarende håb.

Gennem Jesu Kristi sonoffer tilfredsstiller barmhjertighedens plan retfærdighedens krav (se Alma 42:15) ›og tilvejebringer en måde for menneskene, hvorpå de kan have tro til omvendelse‹ (Alma 34:15).

Vore synder kan, selvom de er som skarlagen, blive hvide som sne (se Es 1:18). Fordi vor elskede Frelser ›gav sig selv som løsesum for alle‹ (1 Tim 2:6), har vi fået en indgang til hans evige rige (se 2 Pet 1:11).

Porten er blevet låst op! …

For at arve denne herlighed har vi brug for mere end en ulåst port; vi må gå gennem porten med et ønske i vores hjerte om at blive ændret – en ændring så omfattende, at den beskrives som at ›fødes på ny, ja, fødes af Gud, forandres fra [vores verdslige] og faldne tilstand til en tilstand af retfærdighed, idet [vi] er forløst af Gud og bliver hans sønner og døtre‹ (Mosi 27:25) …

Nåde er en gave fra Gud, og vores ønske om at være lydige mod ethvert af Guds bud er den måde, hvorpå vi rækker vores jordiske hånd ud for at modtage denne hellige gave fra vor himmelske Fader« (»Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 108, 110).

  • Hvordan kan det hjælpe os til at modtage nådens gave, at vi udøver tro på Jesus Kristus og omvender os fra vore synder?

Billede
detail, model of Jerusalem temple

Hjælp eleverne til at forstå den historiske kontekst for forholdet mellem jøderne og ikke-jøderne, før evangeliet blev forkyndt for alle Guds børn, ved at vise ovenstående billede af muren, der skilte dem (se Ef 2:14) i de ydre forgårde i templet i Jerusalem (eller bed eleverne om at slå op på Bibelfoto nr. 9, »Herodes‘ tempel«). Forklar, at det var forbudt for ikke-jøder, der ikke havde indgået pagt med Herren, at gå forbi den mur til templets hellige områder; de blev behandlet som »fremmede og udlændinge« (Ef 2:19). Den fysiske mur, der skilte dem, symboliserede den åndelige adskillelse, der eksisterede mellem jøderne og ikke-jøderne, før Peters åbenbaring om at evangeliet skulle forkyndes til ikke-jøderne.

Bed nogle af de elever, der er adskilt fra klassen, om at skiftes til at læse højt fra Efeserne 2:12-15. Lad klassen følge med og se, hvad Frelseren gjorde med adskillelsen mellem jøderne og ikke-jøderne. Gør opmærksom på, at fjendskab omfatter »strid, uvenskab og had« (Guide til Skrifterne, »Fjendskab«, scriptures.lds.org).

  • Hvad bragte ikke-jøderne og jøderne sammen? (Gennem Kristi blod blev den symbolske mur, der åndeligt adskilte jøderne og ikke-jøderne, fjernet, og de blev »ét nyt menneske« (Ef 2:15) eller en forenet forsamling i Kristus. Skriv følgende sandhed på tavlen: Når vi kommer til Jesus Kristus og tager del i hans nåde, bliver vi forenet med Guds hellige).

Fjern tapen eller snoren, der adskilte eleverne, og bed de elever, der sad på gulvet, om at finde sig en plads sammen med de andre elever. Tilskynd de elever, der repræsenterede jøderne, til at bede de andre elever om at sidde ved siden af dem.

Bed nogle elever om på skift at læse højt fra Efeserne 2:16-19. Lad klassen følge med og se efter vendinger, der yderligere understreger sandheden om, at når vi kommer til Jesus Kristus og tager del i hans nåde, så kan vi blive forenet med Guds hellige.

  • Hvilke vendinger fandt I, der yderligere understreger sandheden om, at når vi kommer til Jesus Kristus og tager del i hans nåde, så kan vi blive forenet med Guds hellige?

  • Hvorfor tror I, at denne sandhed er vigtig for os at forstå og anvende i Kirken i vor tid?

  • Hvordan kan vi hjælpe andre til atter at blive eller føle sig som »medborgere« (v. 19) i Kirken i stedet for fremmede?

  • Hvornår har nogen hjulpet jer til at føle jer som en medborger sammen med de hellige i stedet for en fremmed? Hvornår har I prøvet at hjælpe andre til at føle på den måde?

Bed en elev om at læse Efeserne 2:20-22 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus sagde, Kirkens grundvold var.

  • Hvilken sandhed underviser Paulus om i disse vers angående strukturen i Herrens kirke? (Eleverne kan bruge andre ord, men hjælp dem til at finde frem til, at Herrens kirke er grundlagt på apostle og profeter, med Jesus Kristus som hovedhjørnesten).

  • Hvad er en hovedhjørnesten? (En stor sten, der bliver lagt i hjørnet på et fundament for at give styrke og stabilitet til hele konstruktionen).

Billede
cornerstone

Tegn et enkelt billede af en hovedhjørnesten, der forbinder to vægge.

  • Hvordan er Jesus Kristus Kirkens hovedhjørnesten? Hvad sker der med resten af Kirken ifølge vers 21 på grund af denne hovedhjørnesten?

  • Hvordan danner apostle og profeter resten af Kirkens grundvold?

  • Hvordan giver denne grundvold stabilitet til Kirken og beskytter den mod djævelens angreb?

Efeserne 3

Paulus udtrykker sine ønsker for de efesiske hellige

Sammenfat Efeserne 3:1-16 ved at forklare, at Paulus forkyndte om Jesus Kristus og lærte dem, at ikke-jøder gennem ham kan blive »medarvinger« (v. 6) med Israel og få del i Guds løfter.

Bed nogle elever om at skiftes til at læse højt fra Efeserne 3:14-19. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus også ønskede, at de hellige kendte til og følte.

  • Hvad ønskede Paulus ifølge disse vers, at de hellige kendte til og følte?

Skriv følgende sandhed på tavlen: Apostlene og profeterne søger at hjælpe Guds børn til at kende og føle Jesu Kristi kærlighed.

Vis den side i den nyeste konferenceudgave af Liahona, der viser Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum.

  • Hvordan søger apostlene og profeterne at hjælpe Guds børn til at kende og føle Jesu Kristi kærlighed i vore dage?

  • Hvornår har apostlenes og profeternes lærdomme hjulpet jer til bedre at kende og føle Jesu Kristi kærlighed?

Afslut ved at bære dit vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet i lektionen, og tilskynd eleverne til at efterleve disse sandheder.

Kommentar og baggrundsinformation

Efeserne 2:8-10 »For af den nåde er I frelst ved tro … til gode gerninger«

»I Efeserne 2:8-10 talte Paulus om forholdet mellem nåde, tro og gode gerninger. Frelse kommer i sidste ende gennem Jesu Kristi fortjeneste og gerninger, ikke vore egne. Paulus kaldte Jesu Kristi tilhængere ›[Guds] værk … skabt i Kristus Jesus til gode gerninger‹ (Ef 2:10). Dette lægger vægt på Herrens gerninger i stedet for vore egne og lærer os, at vores evne til at udføre gode gerninger kommer fra den forandring, som Jesu Kristi nåde får til at ske i os, når vi vender os til ham i tro (se også 1 Kor 15:10 og Fil 2:13)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 425).

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»Frelse i alle dets former, slags og grader kommer ved Guds nåde. Det er, fordi Gud Faderen på grund af sin kærlighed, barmhjertighed og velvilje forordnede planen og systemet for frelse, der ville ›tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket‹ (Moses 1:39:). I overensstemmelse med denne plan sendte han sin enbårne Søn til verden for at udvirke det altomfattende og evige sonoffer …

Menneskene er derfor frelst ved nåde alene i den forstand, at de er opstået; de bliver frelst ved nåde i forening sammen med lydighed i den forstand, at de opnår evigt liv. Evangeliets plan er at frelse menneskene i det celestiale rige, og derfor underviser Paulus i frelse ved nåde gennem tro, gennem lydighed, gennem at tage imod Kristus og gennem overholdelse af buddene. Derfor skrev Nefi: ›[Bliv] forligt med Gud; for vi ved, at det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre‹ (2 Ne 25:23), og Moroni skriver: ›Ja, kom til Kristus, og bliv fuldkommengjort i ham, og fornægt jer selv al gudløshed; og hvis I fornægter jer selv al gudløshed og elsker Gud af al jeres kraft, sind og styrke, da er hans nåde tilstrækkelig for jer, så I ved hans nåde kan blive fuldkomne i Kristus‹ (Moro 10:32)« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 2:498-499).

Efeserne 2:20-22. Kirkens grundvold og hjørnesten

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har om Kirkens struktur sagt:

»På Det Nye Testamentes tid, på Mormons Bogs tid og i vor tid udgør disse embedsmænd den sande kirkes hjørnesten, som er anbragt rundt om og får deres styrke fra hovedhjørnestenen, ›på klippen, vor forløser, som er [Jesus] Kristus, Guds Søn‹ (Hel 5:12) … En sådan grundvold i Kristus har og vil altid være en beskyttelse, ›når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer‹« (»Profeter, seere og åbenbarere«, Liahona, nov. 2004, s. 7).

Vendingen »i ham holdes hele bygningen sammen« i Efeserne 2:21 giver en vigtig lektie om enhed i Kirken. Ikke to sten, der sammen danner en struktur, er ens, og mange har forskellige størrelser og former. Men stenene holder sammen for at danne strukturen. På samme måde er der ikke to medlemmer af Kirken, der er helt ens, men sammen holder de Herrens kirke.