Introduktion til Johannesevangeliet

I en tid med stigende forfølgelse af kristne, voksende frafald og uenigheder om Jesu Kristi natur nedskrev apostlen Johannes sit vidnesbyrd om Frelseren. Studium af Johannesevangeliet kan hjælpe eleverne til at lære vor himmelske Fader at kende gennem hans Søns, Jesu Kristi, tjenestegerning. Johannes’ beretning lærer, at de, der lever i henhold til Jesu Kristi lære, kan modtage store velsignelser, herunder evigt liv.

Apostlen Johannes skrev denne bog. Gennem hele bogen omtaler han sig selv som »den discipel, Jesus elskede« (se Joh 13:23; 19:26; 20:2; 21:7, 20).

Johannes og hans bror Jakob var fiskere (se Matt 4:21). Johannes fulgte åbenbart Johannes Døber, før han blev Jesu Kristi discipel og apostel (se Joh 1:35-40; Guide til Skrifterne, »Johannes, Zebedæus’ søn«, scriptures.lds.org).

Vi ved ikke præcis, hvornår Johannes skrev denne bog. Det formodede tidspunkt er fra 60 e.Kr. til 100 e.Kr. Tidlige kristne skribenter i det 2. århundrede e.Kr. angav, at Johannes skrev denne bog i Efesos i Lilleasien (i det nuværende Tyrkiet).

Selv om det, Johannes skrev, var beregnet til alle, har hans budskab også en mere specifik målgruppe. Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum skrev: »Johannesevangeliet er beretningen til de hellige; det er fortrinsvis evangeliet til kirken« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:65). Johannes udtalte, at hans formål med at skrive denne bog var at overbevise andre til at »tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn« (Joh 20:31). »Scenerne fra Jesu liv, som [Johannes] beskrev, er omhyggeligt valgt og arrangeret med denne hensigt for øje« (Bible Dictionary i sdh-udgaven af den engelske bibel, »John, Gospel of«).

Omkring 92 procent af materialet i Johannesevangeliet findes ikke i de andre evangeliers beretninger. Det skyldes sikkert, at Johannes’ målgruppe – kirkemedlemmer, som allerede havde en forståelse omkring Jesus Kristus – var helt anderledes end Matthæus’, Markus’ og Lukas’ målgruppe. Af de syv mirakler, som Johannes beskriver, er fem ikke nedskrevet i noget andet evangelium. Hvor Matthæus, Markus og Lukas præsenterede en større mængde information om Jesu tjenestegerning i Galilæa, har Johannes nedskrevet talrige hændelser, som fandt sted i Judæa. Johannesevangeliet er rigt på læresætninger, hvoraf nogle af dets større temaer er Jesu guddommelighed som Guds Søn, Kristi forsoning, evigt liv, Helligånden, behovet for at blive født på ny, betydningen af at elske andre og betydningen af at tro på Frelseren.

Johannes lagde vægt på Jesu guddommelighed som Guds Søn. Johannes nedskrev over 100 af Jesu henvisninger til sin Fader, og over 20 henvisninger i Johannes 14 alene. Et af Johannes’ store bidrag er hans medtagelse af Frelserens lære til sine disciple i timerne før hans arrestation, herunder den ypperstepræstelige bøn, han bad den aften, hvor han led i Getsemane. Denne del af Johannes’ beretning (Joh 13-17) udgør over 18 procent af siderne i Johannes, og giver os større forståelse for Frelserens lære og for, hvad han forventer af sine disciple.

Johannes 1 Johannes vidner om Jesu Kristi førjordiske guddommelighed og mission med at tilbyde frelse til alle mennesker. Johannes skriver om Jesu dåb og kaldelsen af nogle af hans disciple.

Johannes 2-4 Jesus Kristus forvandler vand til vin. Han lærer Nikodemus om åndelig genfødsel og vidner for kvinden ved brønden, at han er Kristus. Han helbreder en kongelig embedsmands søn.

Johannes 5-7 Frelseren helbreder en lam mand ved Betesda dam og proklamerer sin guddommelige magt og myndighed. Han bespiser fem tusind som forberedelse til sin tale om livets brød, proklamerer, at han er Messias, og erklærer ved løvhyttefesten, at kun de, der modtager ham, kan opnå evigt liv.

Johannes 8-10 Med oplevelsen med kvinden, der var grebet i ægteskabsbrud, lærer Jesus os om barmhjertighed og omvendelse. Han erklærer, at han er Jahve, den store Jeg Er. Han helbreder en mand, som var født blind, og beskriver sig selv som den gode hyrde, som elsker og nedlægger sit liv for sine får.

Johannes 11-13 Jesus Kristus oprejser Lazarus fra de døde og viser sin magt over døden. Han kommer i triumf ind i Jerusalem. Under den sidste nadver vasker Jesus sine disciples fødder og lærer dem at elske hinanden.

Johannes 14-16 Jesus instruerer sine disciple om forholdet mellem kærlighed og lydighed. Han lover at sende Talsmanden (Helligånden) og at betjene sine disciple personligt. Han erklærer, at han er det sande vintræ, og at han har overvundet verden.

Johannes 17-19 Jesus beder den ypperstepræstelige bøn for sine disciple og for dem, som vil tro på deres forkyndelse. Han bliver forrådt, arresteret, forhørt og dømt. Efter lidelserne på korset dør han og bliver begravet.

Johannes 20-21 Den opstandne Jesus Kristus viser sig for Maria Magdalena ved graven i haven og derefter for nogle af sine disciple i Jerusalem. Han viser sig for syv af disciplene ved Genesaret Sø og kalder Peter til at lede disciplene i deres tjenestegerning.