Bibliotek
Lektion 136: Hebræerne 5-6


Lektion 136

Hebræerne 5-6

Indledning

Paulus belærte om, at de, der modtager præstedømmet, skal kaldes af Gud, og at Jesus Kristus var »af Gud [kaldet som] ypperstepræst på Melkisedeks vis« (Hebr 5:10). Paulus opfordrede kirkens medlemmer til at være flittige, have tro, tålmodighed og håb om at få del i Guds løfter.

Forslag til undervisningen

Hebræerne 5

Paulus underviser om, at de, der modtager præstedømmet, skal kaldes af Gud

Skriv, før klassen begynder, disse to titler på hvert sit stykke papir: Læge og Politibetjent. Bed to elever komme op foran i klassen, og giv eleverne hver sit papir. Stil dernæst følgende spørgsmål:

  • Selv om disse elever holder et stykke papir med den rette titel på, hvad ville I være bekymret for, hvis (indsæt navnet på den elev, der holder papiret med »Læge«) forsøgte at operere jer, efter I havde været i en ulykke?

  • Hvordan ville I reagere, hvis (indsæt navnet på den elev, der holder papiret med »Politibetjent«) forsøgte at give jer en bøde?

  • Hvorfor ville I være uvillige til at lade disse elever udføre de opgaver, der er forbundet med de titler, som de har taget på sig? (Disse elever har ikke autoritet eller evne til at udføre disse opgaver).

Forklar, at ligesom samfundet har fastsat nødvendige kvalifikationer og måder til at opnå autoritet eller myndighed til at udføre visse opgaver på, så har Gud også fastsat nødvendige kvalifikationer (såsom trofasthed og værdighed) og måder til at opnå myndighed til at udføre visse opgaver i sin Kirke på. Bed eleverne om, når de studerer Hebræerne 5, at se efter den fremgangsmåde, som Gud har fastsat for at opnå denne myndighed.

Mind eleverne om, at der i Hebræerne 4:14-16 står, at Paulus beskrev Frelseren som »en stor ypperstepræst« (v. 14). Ifølge Guide til Skrifterne er ypperstepræst et andet ord for højpræst (se Guide til Skrifterne, »Højpræst«). Lad en elev læse Hebræerne 5:1-3 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Paulus forklarede om rollen som ypperstepræst blandt israelitterne.

  • Hvad var ypperstepræstens rolle blandt israelitterne?

Forklar, at embedet som ypperstepræst, som der bliver henvist til i disse vers, under moseloven var det præsiderende embede i Det Aronske Præstedømme. Aron, Moses’ bror, var »selv … den første ypperstepræst af den aronske orden«. Embedet gik i arv. Efter Aron blev ypperstepræsten udvalgt blandt de førstefødte efterkommere af Aron og hans sønner. Ypperstepræsten tjente normalt livet ud, men embedet blev med tiden overtaget af ugudelige mænd. »Ypperstepræster blev på upassende vis udnævnt og afsat alt efter Herodes’ og romernes forgodtbefindende. Der var 28 forskellige mænd, der havde embedet mellem 37 f.Kr. og 68 e.Kr.« (Bible Dictionary, »High priest«).

Bed en elev om at læse Hebræerne 5:4 højt. Bed resten af klassen om at følge med og finde frem til, hvordan ypperstepræsten skulle vælges.

  • Hvordan skulle ypperstepræsten vælges?

Hjælp eleverne til at forstå, hvordan Aron blev »[kaldet] af Gud« (v. 4) ved at bede en elev om at læse 2 Mosebog 28:1 højt. Forklar, før eleven læser dette vers, at denne samtale fandt sted mellem Gud og Moses på Sinajbjerget.

  • Hvordan blev Aron kaldet af Gud til at blive ordineret til præstedømmet?

  • Hvorfor er det vigtigt, at Herren gav denne vejledning til Moses fremfor en anden person? (Moses var profeten og var derfor bemyndiget til at modtage sådan åbenbaring og til at styre brugen af præstedømmet på jorden).

  • Hvad skal der ske, for at en person kan blive ordineret til præstedømmet? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de kommer frem til følgende sandhed: De, der er ordineret til præstedømmet, skal kaldes af Gud gennem åbenbaring ved hans bemyndigede tjenere. Du kan måske forklare, at bemyndigede præstedømmeledere i Kirken i dag interviewer hver kandidat til ordination og søger Helligåndens vejledning for at vurdere en kandidats parathed og værdighed til at blive ordineret til præstedømmet. Se også Joh 15:16).

  • Hvilken forbindelse er der mellem denne sandhed og den proces, der benyttes til kaldelse af folk, der skal tjene i Kirken?

Få en elev til at læse 5. trosartikel op. Bed klassen om at følge med og se efter, hvordan den sandhed, som de fandt frem til i Hebræerne 5:4 er afspejlet i 5. trosartikel. Forklar, at profeti henviser til åbenbaring.

  • Hvad skal der i henhold til denne trosartikel yderligere ske, for at nogen kan blive bemyndiget til at »prædike evangeliet og forrette dets ordinancer«?

Billede
Moses giver Aron præstedømmet

Vis billedet Moses giver Aron præstedømmet (Evangelisk kunst, 2009, nr. 15; se også LDS.org). Påpeg, at profeter, præstedømmebærere og lærere i evangeliet i både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente modtager deres kaldelse ved håndspålæggelse af en bemyndiget præstedømmebærer (se 4 Mos 27:18-23; ApG 6:6; 13:2-3; 1 Tim 4:14).

  • Hvordan er processen med at kalde folk til kaldelser i Kirken i dag lig den fremgangsmåde, der blev fastlagt i skrifterne?

  • Hvorfor er det vigtigt at vide, at præstedømmets myndighed kun kan modtages på denne måde?

Bed en elev om at læse Hebræerne 5:5-6 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvem der gav Frelseren hans myndighed. Påpeg, at vers 5 citerer Salmerne 2:7, og at vers 6 citerer Salmerne 110:4.

  • Hvem gav Frelseren hans myndighed? (Vor himmelske Fader).

  • Hvilket præstedømme bærer Jesus Kristus? (Det Melkisedekske Præstedømme. Påpeg, at dette præstedømme oprindeligt var opkaldt efter Frelseren (se L&P 107:2-4)).

Bed en elev om at læse Hebræerne 5:7-10 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Jesus Kristus blev årsag til. Forklar, at Hebræerne 5:7-8 henviser til Melkisedek, en profet og konge, der levede på Abrahams tid. Men fordi Melkisedek var et sindbillede på Kristus, kan disse vers også finde anvendelse på Frelseren (se Bruce R. McConkie, Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 3:157).

  • Hvad blev Frelseren i henhold til Hebræerne 5:9 årsag til?

  • Hvordan er Jesus Kristus »årsag til evig frelse for alle dem, der adlyder ham«?

Sammenfat Hebræerne 5:11-14 ved at forklare, at Paulus udtrykte et ønske om at undervise mere om dette emne, men sagde, at folket manglede den åndelige forståelse og modenhed til at forstå dybdegående undervisning.

Hebræerne 6

De hellige bliver opfordret til at være flittige, have tro, tålmodighed og håb om at få del i Guds løfter

  • Hvilke eksempler kan I finde på velsignelser, som Gud har lovet sine børn? (Mulige svar er fred, lykke, tilgivelse, svar på bønner, velsignelser i den patriarkalske velsignelse, opstandelse og evigt liv. Påpeg, at nogle velsignelser er afhængige af vore valg).

  • Under hvilke omstændigheder kunne vi måske være bekymrede for, om vi nogensinde vil modtage en bestemt, lovet velsignelse?

Bed eleverne om i deres skriftstudiebog eller på et stykke papir at skrive en lovet velsignelse, som de ser frem til at modtage. Bed dem om at se efter sandheder i Hebræerne 6, som kan hjælpe dem til at modtage de velsignelser, som Gud har lovet.

Bed en elev om at læse Hebræerne 6:1-3 højt. Bed klassen om at følge med og finde det, som Paulus lærte de hellige, at de skulle arbejde hen imod. Påpeg, at der i Joseph Smiths oversættelse af Hebræerne 6:1 står: »Lad os derfor uden at lade principperne om Kristi lære ligge« (fremhævelse tilføjet), og at der i Joseph Smiths oversættelse af Hebræerne 6:3 står: »Og vi vil gå videre til fuldkommenhed, dersom Gud giver lov.«

  • Hvad lærte Paulus i henhold vers 1 i Joseph Smiths oversættelse de hellige, at de skulle arbejde hen imod? (Forklar, at fuldkommenhed henviser til en tilstand, hvor man er »fuldendt, fuldstændig og fuldt udviklet … Kristi sande disciple kan blive fuldkomne ved hans nåde og forsoning« (Guide til Skrifterne, »Fuldkommen«, scriptures.lds.org)).

  • Hvilke læresætninger, som er nævnt i disse vers, danner det fundament, som vi skal bygge på, når vi arbejder hen imod fuldkommenhed?

Sammenfat Hebræerne 6:4-8 ved at forklare, at Paulus beskrev dem, der er fortabelsens sønner, dem som har en fuldkommen kundskab om Gud og derpå vender sig bort fra denne sandhed, gør oprør mod Frelseren og nægter at omvende sig (se også L&P 29:44-45; 76:31-38). Paulus sammenlignede disse personer med de trofaste hellige, som han skrev til i dette brev.

Bed eleverne om at læse Hebræerne 6:9-10 for sig selv og se efter, hvad Paulus roste de hebræiske hellige for. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

Bed nogle elever om at skiftes til at læse højt fra Hebræerne 6:11-15. Bed klassen om at følge med og finde det, som Paulus ønskede af de hellige.

  • Hvad ønskede Paulus af de hellige?

 

  • Hvordan var Abraham et eksempel på at være ivrig og have tro og tålmodighed i at søge Guds lovede velsignelser?

  • Hvilket princip kan vi lære om, hvad vi skal gøre for at arve de velsignelser, som Gud har lovet? (Eleverne bruger måske andre ord, men bør komme frem til følgende princip: Ved flittigt at holde ud til enden, tro på Jesus Kristus og være tålmodige kan vi arve de velsignelser, som Gud har lovet. Skriv dette princip på tavlen).

Understreg ordene flittigt, tro og tålmodige på tavlen. Bed eleverne om at skrive en definition på disse ord i deres skriftstudiebog. Bed efter noget tid eleverne om at fortælle, hvad de har skrevet.

  • Hvad er udfordringen ved at udvise disse karaktertræk?

  • Hvorfor tror I, at vi har brug for disse karaktertræk for »gå videre til fuldkommenhed«?(JSO, Hebr 6:1).

  • Hvornår har I modtaget en lovet velsignelse gennem flid, tro på Jesus Kristus og tålmodighed?

Bed en elev om at læse Hebræerne 6:16-20 højt. Bed klassen om at følge med og finde det, som Paulus belærte om håb og Guds løfter. 

  • Hvilken sandhed kan vi lære af Paulus’ lærdomme om håb? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende sandhed: Vores håb til Guds løfter er et åndeligt anker for vores sjæl. Skriv denne sandhed på tavlen).

Forklar, at når håb bruges i skrifterne, betyder det »den sikre forventning om og længsel efter de velsignelser, som loves de retfærdige« (Guide til Skrifterne, »Håb«, scriptures.lds.org).

  • Hvorfor kan vi ud fra Paulus’ belæringer om Gud i vers 17-18 have tiltro til Guds løfter?

  • Hvordan kan vores håb til Guds løfter hjælpe os til at være flittige og tålmodige og have tro, især når vi oplever udfordringer?

Billede
Tegning, anker

Bed en elev om at tegne et anker på tavlen.

  • Hvilken funktion har et anker på et skib?

  • Hvordan har jeres håb til Guds løfter været et åndeligt anker for jer?

Lad eleverne nedskrive et mål om i højere grad at udvikle flid, tro, tålmodighed og håb. Du kan eventuelt tilskynde dem til at begynde med at lave en plan for at udvikle et af disse karaktertræk, og derpå fokusere på at udvikle et til. Opfordr dem til at anvende det, de skrev ned.

Kommentar og baggrundsinformation

Hebræerne 5:4. Modtagelse af præstedømmet

Profeten Joseph Smith har sagt:

»Vi tror, at ingen mand kan forrette frelse gennem evangeliet til menneskenes sjæle i Jesu Kristi navn, hvis han ikke har fået myndighed fra Gud gennem åbenbaring eller ved at blive ordineret af nogen, som Gud har sendt ved åbenbaring … I Hebr 5:4 [står der]: ›Den værdighed kan ingen selv tage, man må ligesom Aron kaldes af Gud‹ – Og jeg spørger, hvordan Abraham blev kaldet, hvis det ikke var ved åbenbaring?« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 109-110; se også L&P 42:11).

Hebræerne 5:7-8. Jesus Kristus og Melkisedek

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»[Hebræerbrevet, kapitel 5,] vers 7 og 8 finder anvendelse på både Melkisedek og på Kristus, da Melkisedek afspejlede Kristus, og profetens tjenestegerning var et sindbillede på og et forvarsel om vor Herres tjenestegerning, på samme måde som Moses’ tjenestegerning var (5 Mos 18:15-19; ApG 3:22-23; 3 Ne 20:23; JS–H 1:40). Selv om ordene i disse vers og i særdeleshed dem i det 7. vers oprindeligt fandt anvendelse på Melkisedek, så finder de med samme eller måske endda med større styrke anvendelse på livet og tjenestegerningen hos ham, gennem hvem alle løfterne til Melkisedek blev opfyldt« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 3:157).

Hebræerne 6:4-8. »De korsfæster selv Guds søn igen«

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»Det at begå den utilgivelige synd består i selv at korsfæste Guds Søn igen og gøre ham til spot (Hebr 6:4-8; L&P 76:34-35). For at begå denne utilgivelige synd skal et menneske modtage evangeliet, ved åbenbaring gennem Helligånden modtage en fuldstændig kundskab om Kristi guddommelighed, og derpå fornægte ›den nye og evigtvarende pagt ved hvilken han blev helliggjort, kalde den uhellig og vise foragt for nådens Ånd‹ (Joseph Smith, i History of the Church, 3:232). Han begår derefter mord ved at indvillige i Herrens død, det vil sige, at han med en fuldkommen kundskab om sandheden går ud i åbent oprør og stiller sig i en position, hvori han ville have korsfæstet Kristus, selv om han har en fuldstændig viden om, at han var Guds søn. Kristus er derved korsfæstet igen og offentligt gjort til spot (L&P 132:27)« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 816-817).