Da de havde spist påskemåltidet, vaskede Jesus sine apostles fødder og udpegede Judas som den, der ville forråde ham. På trods af al turbulensen i den sidste uge af Jesu tjenestegerning fokuserede han sin undervisning på lydighed, tjeneste og kærlighed – egenskaber, som kendetegnede hans liv og bør kendetegne alle hans disciples liv i alle tidsaldre.
Læs følgende spørgsmål højt, og bed eleverne om at tænke over, hvordan de ville svare (forklar, at de ikke behøver at sige deres svar højt):
Hvor ville I placere jer selv på denne skala?
Vil I gerne være lykkeligere, end I er på nuværende tidspunkt?
Kan I komme i tanke om en person, som I gerne vil hjælpe med at blive lykkeligere?
Bed dem om at se efter et princip i deres studium af Johannes 13, der kan hjælpe dem til at vide, hvad de kan gøre for at blive lykkeligere.
Hjælp dem til at forstå indholdet af Johannes 13 ved at minde dem om, at Jesus fejrede påskefesten med sine apostle. Sammenfat Johannes 13:1-3 ved at forklare, at da Jesus spiste sit sidste måltid med sine apostle før sin korsfæstelse, vidste han, at han snart ville blive dræbt og vende tilbage til sin himmelske Fader.
Bed en om at læse Johannes 13:4-5 højt, og lad klassen følge med og se efter, hvad Jesus gjorde, da han og hans apostle var færdige med påskemåltidet. Forklar, at udtrykket »lægger sin kjortel« i vers 4 betyder, at Jesus tog det yderste af sit tøj af, det der i dag svarer til, at man tager sin jakke af.
Hvilken tjeneste udførte Frelseren for sine disciple?
Forklar, at »folk på Det Nye Testamentes tid bar åbne sandaler og gik for det meste på snavsede veje med skidt fra dyrene og havde ikke regelmæssigt adgang til badevand. Deres fødder blev meget beskidte, og at vaske en andens fødder kunne have været en ubehagelig opgave … Dette tegn på gæstfrihed blev som regel udført af de lavest rangerende tjenere« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 242). Under dette sidste måltid »rejste Kristus sig stille og bandt et linnedklæde om sig, som en slave eller tjener ville, og knælede for at tvætte apostlenes fødder« (Jeffrey R. Holland, »Han elskede dem indtil det sidste«, Liahona, sep. 2002, s. 11).
Hvis I havde været der, da Jesus vaskede sine apostles fødder, hvordan ville I have reageret, hvis Jesus havde vasket jeres fødder?
Hvad afslører denne handling med at vaske apostlenes fødder om Jesu karakter?
Bed en om at læse Joseph Smiths Oversættelse, Johannes 13:8 højt (i Guide til Skrifterne). Lad klassen følge med og se efter, hvad Peter sagde, da Frelseren begyndte at vaske hans fødder.
Bed en om at læse Joseph Smiths Oversættelse, Johannes 13:9-10 højt (i Guide til Skrifterne). Lad resten af klassen følge med og se efter Peters svar til det, Herren fortalte ham.
Hvad lærer vi om Peter af hans svar i vers 9 til det, som Herren fortalte ham? (Peter respekterede Herren og ønskede at følge ham helt).
Forklar, at Frelseren ved at vaske apostlenes fødder ikke blot udførte en smuk handling, men han opfyldte også moseloven og indstiftede en hellig ordinance (se Bruce R. McConkie, Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:708-709). Denne ordinance blev gengivet i vores uddeling gennem profeten Joseph Smith (se L&P 88:74-75; 137-141).
Bed en om at læse Johannes 13:11 højt, og lad klassen følge med og se efter, hvorfor Jesus sagde, at apostlene »ikke alle [var] rene«.
Hvem henviste Frelseren til, da han sagde, at apostlene »ikke alle [var] rene«? (Judas Iskariot, som snart ville forråde ham).
Bed nogle om at skiftes til at læse højt fra Johannes 13:12-17. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren lærte sine apostle, da han havde vasket deres fødder.
Hvilket eksempel satte Frelseren, som han bad sine apostle om at følge ifølge vers 13-16? (Selvom Frelseren var »Mester og Herre« (v. 13) og den største af alle, tjente han andre).
Hvilken velsignelse vil vi, ud fra Frelserens løfte til apostlene i vers 17, modtage, når vi følger hans eksempel med at tjene andre? (Med deres egne ord bør eleverne finde frem til et princip som det følgende: Når vi følger Frelserens eksempel med at tjene andre, vil vi blive lykkeligere).
Hvorfor tror I, at vi vil blive lykkeligere, hvis vi tjener andre, som Frelseren gjorde?
Bed dem om at tænke på et tidspunkt, hvor de var lykkelige, fordi de fulgte Frelserens eksempel med at tjene andre. Bed nogle af dem dele deres oplevelser med klassen. Du kan eventuelt også fortælle om en af dine egne oplevelser.
Bed en om af læse følgende udtalelse af ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum, så de kan se, hvordan de kan anvende dette princip:
Billede
Ældste M. Russell Ballard
»Bed hver dag i jeres morgenbønner vor himmelske Fader om vejledning til at se en mulighed for at tjene et af hans dyrebare børn. Gå så gennem dagen med hjertet fyldt med tro og kærlighed, og led efter en eller anden, som I kan hjælpe … Hvis I gør dette, vil jeres åndelige følsomhed øges, og I vil opdage muligheder for at tjene, som I aldrig havde troet mulige (»Vær ivrigt engagerede«, Liahona, nov. 2012, s. 31).
Hvordan kan vi ifølge ældste Ballard finde muligheder for at tjene andre?
Opfordr eleverne til at følge Frelserens eksempel ved at tjene andre. Overvej at bede dem om at være forberedte på at fortælle om deres oplevelser med at tjene andre ved de næste par klasser.
Sammenfat Johannes 13:18-30 ved at forklare, at da Jesus havde belært sine apostle om, at de ville blive lykkelige, hvis de tjente andre, sagde han, at en af dem ville forråde ham. Da Johannes spurgte Jesus, hvem der ville forråde ham, antydede han, at en af hans apostle (Judas) ville forråde ham.
Spørg eleverne, om nogen på noget tidspunkt har anklaget dem for ikke at være kristne eller Jesu Kristi sande disciple, fordi de er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Hvis nogen rækker hånden op, spørger du dem, hvordan de reagerede på anklagen om ikke at være kristne. Hvis ingen af dem har haft den oplevelse, spørger du:
Hvordan ville I reagere, hvis nogen fortalte jer, at I ikke er kristne?
Bed en om at læse Johannes 13:34-35 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter, hvad Frelseren sagde ville hjælpe andre til at erkende, at apostlene var Jesu Kristi disciple.
Hvilket bud gav Jesus ifølge vers 34 sine apostle?
Hvad ville andre ifølge vers 35 vide, hvis apostlene elskede hinanden, som Jesus elskede dem?
Hvilket princip kan vi lære af Frelserens lærdomme til sine apostle? (Med deres egne ord bør eleverne finde frem til et princip som det følgende: Når vi elsker hinanden, som Jesus Kristus elsker os, vil andre vide, at vi er hans disciple).
Hvordan viser Jesus Kristus, at han elsker folk, ud fra det som I har studeret i år om ham?
Hjælp dem til at føle sandheden og vigtigheden af det netop fundne princip ved at bede en om at læse følgende beretning af ældste Paul E. Koelliker fra De Halvfjerds højt:
Billede
Ældste Paul E. Koelliker
»To unge missionærer bankede på en dør og håbede, de ville finde nogen, som ville høre deres budskab. Døren blev åbnet, og en meget stor mand hilste på dem med en uvenlig stemme: ›Jeg troede, at jeg havde bedt jer om ikke at banke på min dør igen. Jeg advarede jer om, at hvis I nogensinde kom tilbage, ville det ikke blive en rar oplevelse. Lad mig nu være i fred.‹ Han lukkede hurtigt døren.
Da ældsterne gik, lagde den ældre og mere erfarne missionær sin arm om den yngre missionær for at trøste og opmuntre ham. De vidste ikke, at manden betragtede dem gennem vinduet for at sikre sig, at de forstod hans budskab. Han forventede at se dem grine og gøre grin med hans uhøflige reaktion på deres besøg. Men da han så venligheden mellem de to missionærer, blev hans hjerte med det samme blødgjort. Han åbnede døren igen og bad missionærerne om at komme tilbage og fortælle ham deres budskab …
Dette princip med at have kærlighed til hinanden og udvikle vores evne til at være fokuseret på Kristus i måden, vi tænker, taler og handler på er afgørende for at blive Kristi disciple og lærere i hans evangelium« (»Han elsker os virkelig«, Liahona, maj 2012, s. 17).
Hvordan fulgte missionærerne i denne beretning Herrens råd om at elske hinanden?
Bed eleverne om at synge »Elsker hverandre« (Salmer og sange, nr. 199), og lad dem tænke på en, som de kender, der er nem at genkende som Jesu Kristi discipel på grund af den kærlighed, han eller hun viser andre. Når I har sunget salmen, kan du bede dem om at nævne navnene på de personer, de tænkte på, og forklare, hvordan de konkret viser deres kærlighed til andre. Overvej også at fortælle klassen om en, du tænkte på.
Opfordr dem til at skrive i deres skriftstudiebog, hvad de vil gøre for at elske andre mere, som Frelseren elsker dem.
Sammenfat Johannes 13:36-38 ved at forklare, at da Peter erklærede, at han ville nedlægge sit liv for Jesus Kristus, fortalte Jesus ham, at han ville benægte Jesus tre gange, før hanen galede.
Billede
mesterskriftstedsikon
Gennemgang af mesterskriftsteder
Led eleverne i en skriftstedsjagt ved at anvende ledetråde til at hjælpe dem med øve sig i at finde skriftstederne hurtigt i deres skrifter. Som ledetråde kan du bruge nøgleord, baggrundsudtalelser, læresætninger eller principper eller forslag til anvendelse fra mesterskriftstedskortene. Du kan også lave dine egne ledetråde. Skriftstedsjagtsaktiviteter, hvor eleverne konkurrerer om at finde skriftsteder, kan engagere dem aktivt i at lære mesterskriftstederne. Når du bruger skriftstedsjagt, så gør det på en måde, som ikke forårsager sårede følelser, eller at Ånden trækker sig. Hjælp dem til ikke at behandle deres skrifter uærbødigt eller være overdrevent konkurrencelystne. Overvej også at lade dem konkurrere mod et bestemt mål frem for mod hinanden. De kan fx konkurrere mod læreren, eller også kan du lade dem se, om en vis procentdel af klassen kan finde et bestemt skriftsted på en angiven tid.
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at Frelseren vaskede disciplenes fødder for at vise sin hengivenhed for dem:
»Midt under dette [sidste] måltid … rejste Kristus sig stille og bandt et linnedklæde om sig, som en slave eller tjener ville, og knælede for at tvætte apostlenes fødder (se Joh 13:3-17). Denne lille kreds af disciple i dette netop grundlagte rige skulle snart gennemgå deres alvorligste prøve, så han tilsidesatte sine egne voksende sjælekvaler, for at han endnu engang kunne tjene og styrke dem. Det betød intet, at ingen tvættede hans fødder. I overvældende ydmyghed fortsatte han med at undervise og rense dem. Til den sidste time – og også senere – ville han være deres støttende tjener« (»Han elskede dem indtil det sidste«, Liahona, sep. 2002, s. 11).
Joseph Smiths Oversættelse giver yderligere indsigt i fodtvætningen af disciplene: »Se, dette var jødernes skik i henhold til deres lov, derfor gjorde Jesus dette, så loven kunne blive opfyldt« (JSO, Joh 13:10, Guide til Skrifterne).
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
»Den fulde betydning af dette er ikke tydelig for den almindelige læser, og bør heller ikke være det, for fodtvætningen er en hellig ordinance forbeholdt hellige steder for dem, der gør sig værdige. Det er dog tydeligt, at jøderne også udførte hellige ordinancer i deres tempel, en kundskab, som ikke er blevet bevaret, og heller ikke kunne bevares i den litteratur, der er givet os« (The Mortal Messiah, 4 bind, 1979-1981, 4:38-39).
Advarsel: Du behøver ikke at gå i detaljer med ældste McConkies udtalelse om den hellige ordinance med den fodtvætning, der finder sted i templet »for dem, der gør sig værdige«. Husk denne advarsel fra præsident Spencer W. Kimball:
»Somme tider stiller en person spørgsmål eller forsøger at tale om ordinancer, der er uden for personens kundskab eller ansvar. Læreren gør sine elever en bjørnetjeneste ved at indgyde nysgerrighed eller opfordre til drøftelse om de ting, der ikke er en del af deres liv eller erfaring – bestemte velsignelser, der bliver nævnt i skrifterne, bestemte muligheder, som er begrænsede, og som kun gives til dem med særlig myndighed og under særlige omstændigheder … Det er meget klogt af vore lærere at undgå disse emner og ikke bekymre sig om dem eller lade eleverne bekymre sig om dem« (»The Ordinances of the Gospel«, tale til S&I, 18. juni 1962, s. 2-3).
Præsident Thomas S. Monson talte om lykken ved at tjene andre:
»For at finde sand lykke må vi søge efter den uden for os selv. Ingen har lært meningen med livet, før man har opgivet sit ego i tjeneste for sine medmennesker. Tjeneste mod andre er beslægtet med pligt – den bringer sand glæde, når den opfyldes« (»Guideposts for Life’s Journey«, tale ved Brigham Young University, 13. nov. 2007, s. 4, speeches.byu.edu).
Johannes 13:23. »En af hans disciple … sad til bords lige ved siden af Jesus«
»På Det Nye Testamentes tid sad man ofte på lave puder rundt om bordet ved formelle middage og hvilede hovedet på den venstre arm med fødderne vendt væk fra bordet. Derfor ville den gæst, der sad til højre for værten, læne sig op ad ham. Det virker til at være der, hvor apostlen Johannes sad ›lige ved siden af Jesus‹ eller op ad Jesus under middagen. Denne stilling ville have givet Johannes, den discipel, ›som Jesus elskede‹, mulighed for at have private samtaler med Frelseren, der ikke ville blive hørt af alle ved middagen, såsom den om Judas’ forræderi (se Joh 13:23-28)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 242).
Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om vigtigheden af kærlighed og at være discipel:
»Kærlighed er begyndelsen, midten og enden af vejen som discipel … Til syvende og sidst leder kærligheden os til det evige livs herlighed og storslåethed …
Da Jesus gav sine disciple en ny befaling om, at ›elske hinanden [sådan] som jeg har elsket jer‹ (Joh 13:34), gav han dem den store nøgle til lykke i dette liv og herlighed i livet herefter.
Kærlighed er det største af alle buddene – alle andre hviler på det. Det er vores fokus som tilhængere af den levende Kristus« (»Det store bud«, Liahona, nov. 2007, s. 28, 29, 30-31).
Da ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum havde citeret Johannes 13:34-35, sagde han:
»Den kærlighed, Frelseren beskrev, er en aktiv kærlighed. Den kom ikke til udtryk i store og heltemodige handlinger, men mere gennem enkle, venlige handlinger og tjenester« (»Find glæde gennem kærlig tjeneste«, Liahona, maj 2011, s. 47).
Præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab har sagt:
»Kærlighed er en karakteristisk egenskab hos en Kristi discipel« (»Guds kærlighed«, Liahona, nov. 2009, s. 22).
