Bibliotek
Lektion 33: Matthæus 27:51-28:20


Lektion 33

Matthæus 27:51-28:20

Indledning

Da Jesus Kristus døde, blev forhænget i templet flænget i to. De jødiske ledere bad Pilatus om at bevogte graven, hvor Jesu legeme blev lagt. Jesus Kristus opstod og viste sig for mange mennesker, deriblandt sine apostle. Han befalede sine apostle at bringe evangeliet til alle på jorden.

Forslag til undervisningen

Matthæus 27:51-56

Da Jesus Kristus dør, flænges forhænget i templet, og jorden ryster

Bed eleverne om at tænke på, om de eller nogen, de kender, har kendt nogen tæt på dem, som døde. Spørg derpå klassen:

  • Hvorfor kan det være svært at miste en af sine kære?

Bed dem om at se efter sandheder, når de studerer Matthæus 27:51-28:20, som kan hjælpe dem til at finde trøst, når en af deres kære dør. Som baggrund for dagens lektion kan du bede eleverne om kort at sammenfatte det, Jesus Kristus oplevede, i tiden mellem han blev anholdt og korsfæstet.

Bed en om at læse Matthæus 27:51 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad der skete i templet, da Jesus døde.

  • Hvad skete der, da Jesus døde? 

Billede
temple veil diagram

Overvej at kopiere det medfølgende diagram af templets indre på tavlen.

Forklar, at templet på Jesu tid havde to rum: Det hellige og det allerhelligste. Det allerhelligste repræsenterede Guds nærhed. Disse to rum var adskilt af et forhæng. En gang om året på forsoningsdagen gik ypperstepræsten fra det hellige gennem forhænget i templet og kom ind i det allerhelligste, hvor han sprøjtede blodet fra et syndoffer for at sone for alle israelitternes menigheds synder (se 3 Mos 16). Da forhænget i templet blev flænget i to, da Jesus Kristus døde, var det er dramatisk symbol på, at Jesus Kristus, den store Højpræst, var gået gennem de dødes forhæng og snart ville være i Gud Faderens nærhed.

Hjælp eleverne til at bedre at forstå betydningen af at flænge forhænget ved at bede en om at læse følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum højt:

Billede
Ældste Bruce R. McConkie

»Det Allerhelligste er nu åbent for alle og alle kan nu gennem Lammets forsonende blod indtræde i det højeste og helligste af alle steder i det rige, hvor det evige liv findes … Ordinancer udført gennem forhænget i et fordums tempel kunne sammenlignes med det, som Kristus skulle gøre, som han nu har udført og derved gjort det muligt for alle mennesker at gå gennem forhænget ind i Guds nærhed for at arve fuld ophøjelse« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bd., 1965-1973, 1:830).

  • Hvilken vigtig sandhed kan vi lære om Jesu Kristi forsoning af forhænget, der blev flænget? (Når de har svaret, skriver du følgende sandhed på tavlen: På grund af Jesu Kristi forsoning kan vi alle komme ind i Guds nærhed, hvis vi omvender os og holder vore pagter).

  • Hvordan gør Jesu Kristi forsoning det muligt for os at vende tilbage til Guds nærhed?

Påpeg, at selvom Jesu Kristi forsoning gør det muligt for os at vende tilbage til Guds nærhed, skal vi gøre vores del for at være værdige til at dvæle sammen med vor himmelske Fader for evigt.

  • Hvad skal vi gøre for at være værdige til at dvæle sammen med vor himmelske Fader for evigt?

Sammenfat Matthæus 27:52-56 ved at forklare, at mange retskafne mennesker, der var døde, opstod efter Jesu Kristi opstandelse og viste sig for mange mennesker i Jerusalem. I disse vers står der også, at blandt dem, som så Jesu død, var en romersk officer og mange kvinder.

Bed en om at læse Matthæus 27:54 højt. Lad klassen se efter, hvordan den romerske officer og dem, der var sammen med ham, reagerede, da de så begivenhederne efter Frelserens korsfæstelse.

  • Hvordan reagerede officeren og dem, der var sammen med ham?

  • Hvad så de, som kan have fået dem til at erklære, at »sandelig, [Jesus] var Guds Søn?

Matthæus 27:57-66

Jødiske ledere konspirerer med Pilatus om at holde vagt ved Jesu grav

Sammenfat Matthæus 27:57-61 ved at forklare, at en rig discipel, der hed Josef fra Arimatæa, efter Jesu død bad »om at få Jesu legeme« (vers 58). Han svøbte Jesu legeme ind i et rent lagen, lagde det i den grav, som han ejede, og dækkede indgangen af graven med en stor sten.

Bed nogle om skiftevis at læse højt fra Matthæus 27:62-66. Lad klassen følge med og se efter, hvad ypperstepræsterne og farisæerne bad Pilatus om.

  • Hvad bad ypperstepræsterne og farisæerne Pilatus om?

  • Hvorfor ønskede de det?

Matthæus 28:1-20

Jesus Kristus opstår og viser sig for mange

Forklar, at Maria Magdalene og en anden kvinde, der hed Maria, tidligt på den første dag i ugen, det vil sige søndag, kom til graven for at salve Jesu legeme som et udtryk for deres kærlighed og tilbedelse. Bed nogle få om at skiftes til at læse Matthæus 28:1-6 højt.

  • Hvad fandt kvinderne, da de nærmede sig graven? (Forklar, at Joseph Smith i sin oversættelse af Matt 28:2 angav, at kvinderne så to engle, ikke en).

  • Hvordan ville I have reageret, hvis I havde set to engle? Hvordan reagerede vagterne?

  • Hvad fortalte englene ifølge vers 5-6 kvinderne?

  • Hvilken sandhed lærer vi af disse ord? (Når de har svaret, skriver du følgende sandhed på tavlen: Jesus Kristus var opstået fra de døde).

Hjælp eleverne til at forstå læren om opstandelsen ved at dele dem i grupper på to eller tre og bede dem om at udfylde følgende uddelingsark i deres gruppe:

Billede
uddelingsark, han er opstået

»Han er opstået« (Matt 28:6)

Det Nye Testamente – Seminar – Lærerens hæfte – Lektion 33

Studér opslagsordet »opstandelse« i Guide til Skrifterne. Drøft derefter spørgsmålene herunder og skriv jeres svar på den tomme plads.

Hvilken forskel er der på at blive bragt tilbage fra døden og at opstå?

Hvad vil der ske der med hele menneskeheden som et resultat af Jesu Kristi opstandelse?

Hvordan kan en forståelse af læren om opstandelse trøste dem, der har mistet en af sine kære?

Lad nogle få elever fortælle klassen, hvad de har lært ved at udfylde uddelingsarket.

Bed en om at læse følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley højt:

Billede
Præsident Gordon B. Hinckley

»Miraklet ved den opstandelsesmorgen, den første påskesøndag, er et mirakel for hele menneskeheden. Det er Guds krafts mirakel, han, hvis elskede Søn gav sit liv for at sone for alle menneskers synder, et offer i kærlighed til alle Guds sønner og døtre. Og ved at yde det offer brød han dødens bånd …

Og ligesom han tog sit legeme tilbage og trådte frem af graven, skal hver af os glæde os over genforeningen af vores legeme og ånd, hvor vi atter bliver levende sjæle ved vores opstandelse.

Vi glæder os derfor, ligesom så mange andre, ja, ligesom hele menneskeheden burde, når vi tænker på den herligste, mest fortrøstningsfulde og glædeligste af alle historiens begivenheder, nemlig sejren over døden« (se »Sejren over døden«, Liahona, apr. 1997, s. 5, 6).

Bed en om at læse Matthæus 28:7-10 højt.

  • Hvad befalede englene ifølge vers 7 kvinderne om at gøre?

  • Hvorfor tror I, at kvinderne gik derfra med »frygt og stor glæde«?

  • Hvad skete der med kvinderne, da de gik hen for at fortælle disciplene om deres oplevelse?

Sammenfat Matthæus 28:11-15 ved at forklare, at da kvinderne skyndte sig hen for at overbringe nyheden om Jesu opstandelse til disciplene, hørte ypperstepræsterne, hvad der var sket fra soldaterne, der bevogtede graven. De jødiske ledere var bange for, at folk ville høre sandheden, så de betalte vagterne for at sprede løgne om, at Frelserens disciple havde taget hans legeme fra graven, da vagterne sov.

Bed en om at læse Matthæus 28:16-18 højt. Lad klassen følge med og se efter den velsignelse, som de elleve apostle fik, da de adlød kvindernes ord om at tage til Galilæa.

  • Hvilken velsignelse fik de elleve disciple, fordi de adlød kvindernes ord?

Bed en om at læse Matthæus 28:19-20 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren befalede apostlene at gøre, efter de havde set ham.

  • Hvad blev apostlene befalet at gøre, efter de havde set Frelseren?

  • Hvad kan vi lære af deres oplevelse om det ansvar, vi har for at få et vidnesbyrd om Jesus Kristus? (Når de har svaret, skriver du følgende princip på tavlen: Når vi får et vidnesbyrd om Jesus Kristus, har vi et ansvar for at vidne om ham for andre).

Bed eleverne om at komme op til tavlen og skrive, hvordan vi kan vidne om Jesus Kristus for andre. Du kan eventuelt bede dem om at forklare eller komme med eksempler på de ideer, de har skrevet ned. Stil dernæst følgende spørgsmål:

  • Hvilket løfte gav Frelseren ifølge vers 20 sine apostle?

  • Hvordan har Herren været »med jer« eller hjulpet jer i jeres bestræbelser på at forkynde evangeliet?

Opfordr dem til at bære deres vidnesbyrd om Jesus Kristus for andre. Hjælp dem til at gøre det ved at bede dem om at anvende en af de ideer, der står på tavlen, for at lave et personligt mål om at vidne om Jesus Kristus og hans evangelium for familie, venner og andre. Bed dem om at skrive deres mål ned i deres skriftstudiebog.

Billede
mesterskriftstedsikon
Mesterskriftsted – Matthæus 28:19-20

Hjælp eleverne til at lære dette mesterskriftsted udenad ved at dele dem op parvis og bede et medlem af hvert par om at skrive skriftstedet ned på et stykke papir. Bed dem om at klippe papiret ud i strimler og efterlade sætninger fra skriftstedet intakt. Bed dem om at blande papirstrimlerne og derefter lægge dem i den rigtige rækkefølge (de må kigge i deres skrifter om nødvendigt). Udfordr dem til at blive ved med at øve sig, indtil de ikke længere har brug for deres skrifter. Opfordr dem til at fjerne en strimmel og citere den manglende sætning udenad. Når de har lært en sætning udenad, skal du opfordre dem til at fjerne den anden sætning og gentage begge udenad. Giv dem lov til at fortsætte denne proces, indtil de kan sige hele skriftstedet udenad.

Kommentar og baggrundsinformation

Matthæus 28:6. »Han er opstået«

Præsident Ezra Taft Benson erklærede, at ingen begivenhed er vigtigere end Jesu Kristi opstandelse:

»De største begivenheder i historien er dem, som påvirker flest mennesker over længst tid. Ud fra den målestok er ingen anden begivenhed vigtigere for hverken enkeltpersoner eller nationer end Mesterens opstandelse. Det er ifølge skriften helt sikkert, at enhver sjæl, som har levet og er død på denne jord, til sidst skal opstå, og det bør visselig få en til at forberede sig nøje på den begivenhed. Intet er mere universelt end opstandelsen. Enhver levende sjæl vil opstå« (»The Greatest Event in History«, New Era, apr. 2004, s. 45).

Mattæus 28:19. »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple«

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at Kirkens medlemmer kan bruge de sociale medier til at sprede evangeliet:

»Herren fremskynder sit værk, og det er ikke tilfældigt, at disse væsentlige opdagelser og opfindelser til at kommunikere med finder sted i tidernes fyldes uddeling. Kanaler på de sociale medier er globale redskaber, der personligt og positivt kan påvirke et stort antal personer og familier. Og jeg tror, at tiden er kommet til, at vi som Kristi disciple bruger disse inspirerede redskaber på en passende og mere effektiv måde til at vidne om Gud den evige Fader, hans plan for lykke for hans børn, og om hans Søn, Jesus Kristus, som verdens Frelser, til at proklamere, at evangeliet virkelig er blevet gengivet i de sidste dage og til at udføre Herrens værk« (»To Sweep the Earth as with a Flood«, foredrag ved Education Week på Brigham Young University, 19. aug. 2014, LDS.org).