Seminar
Del 3: Dag 3: 1 Nefi 10-11


Del 3, Dag 3

1 Nefi 10-11

Indledning

Lehis undervisning om livets træ og hans profetier om jøderne øgede Nefis ønske om selv at se, høre og vide det, som hans far havde set. Mens Nefi tænkte over det, som hans far havde sagt, blev han »taget bort af Herrens Ånd« (1 Ne 11:1) og fik vist livets træ i et syn. I sit syn så han også Frelserens liv, tjenestegerning og død – Nefi vidnede om Frelserens kærlighed til os. Når du studerer denne lektion, så tænk over, hvad du kan lære af Nefis eksempel på at søge personlig åbenbaring. Tænk også over Frelserens liv og mission og hans store kærlighed til os alle.

1 Nefi 10:1-16

Lehi profeterer

Efter fortællingen om livets træ profeterede Lehi om fremtidige begivenheder. Hans profetier står optegnet i 1 Nefi 10:1-16. Læs 1 Nefi 10:4-6 og understreg svarene på følgende spørgsmål i dine skrifter:

  • Hvornår profeterede Lehi om, at Messias – Frelseren – ville komme?

  • Hvad sagde Lehi, der ville ske dem, som ikke »forlader sig på denne forløser«?

1 Nefi 10:17-11:6

Nefi ønsker at se, høre og vide om de samme sandheder som sin far

Overvej følgende scenario og tænk over, hvordan mennesker, der befinder sig i samme situation, kan havde så forskellige oplevelser: Tre unge deltog i det samme kirkemøde. En af dem mente, at mødet var kedeligt og spild af tid. En anden mente, at mødet var godt, men lærte ikke noget af det. Den tredje følte sig opløftet af Helligånden og modtog personlig åbenbaring og vejledning udover det, der blev sagt ved mødet.

Når du studerer Nefis oplevelse i 1 Nefi 10:17-11:6, så bemærk, hvad Nefi gjorde, som gjorde det muligt for ham at modtage yderligere åbenbaring end det, hans far havde sagt.

Læs 1 Nefi 10:17 og understreg det, som Nefi følte, da han hørte om Lehis syn.

Læs 1 Nefi 10:19 og find en sætning, der belærer om, hvordan Guds mysterier bliver åbenbaret for os.

Ifølge 1 Nefi 10:19 vil de, der søger flittigt, modtage Guds mysterier. Skriv, hvad du tror, det vil sige at søge flittigt.

Nefi var et glimrende eksempel på flittigt at søge åbenbaring. Læs 1 Nefi 10:17-19 og 11:1-6 og vælg to af de tre emner, der står i skemaet nedenfor – ønsker, tro og overvejelse; og skriv dine svar på de tilhørende spørgsmål i skemaet.

Ønsker

Hvad ønskede Nefi at vide?

Hvordan tror du, at vore ønsker påvirker vores evne til at modtage åbenbaring?

Hvad ønsker du at vide fra Herren?

Tro

Hvilke forskellige ting troede Nefi, der førte til åbenbaring?

Hvordan tror du, at denne tro påvirker vores evne til at modtage åbenbaring i dag?

Tror du på det, som Herren har åbenbaret for dig?

Overvejelse (tænke dybt over noget; åbne dit sind og hjerte for Helligånden)

Hvad skete der, da Nefi sad og tænkte? (Se 1 Ne 11:1).

Hvordan tror du, at overvejelse kan føre til åbenbaring?

Hvad kan du gøre for at tænke mere over evangeliet i dit liv?

Sammenfat et evangelisk princip, som du har lært fra Nefis oplevelse ved at fuldende følgende sætning: Gud åbenbarer sandhed til alle dem, der .

  1. Skriv et svar i din skriftstudiebog på et eller begge af følgende spørgsmål:

    1. Hvornår har du følt, at Gud besvarede dine bønner eller har følt tilskyndelser fra Ånden, mens du flittigt søgte hjælp eller vejledning fra Herren?

    2. Hvordan kan du mere flittigt søge inspiration fra Herren?

1 Nefi 11:7-36

Nefi vidner om Jesu Kristi velvilje

Nefi fortsatte med at tænke og søge guddommelig vejledning under sit syn. Læs følgende udtalelse af præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, og find frem til det, som han sagde, var hovedfokus i Nefis syn:

»Vi har profetier om Messias i Det Gamle Testamente. Men Mormons Bog har en optegnelse over et syn vedrørende denne begivenhed, og noget lignende findes ikke i Det Gamle Testamente.

Da Lehis folk [havde forladt Jerusalem], fik Lehi [et syn] om livets træ. Hans søn, Nefi, bad om at måtte kende betydningen af det. Han fik som svar et bemærkelsesværdigt syn om Kristus.

I det syn så han:

  • En jomfru med et barn i sine arme.

  • At Johannes Døber var ham, der skulle berede vejen.

  • Guds Søns tjenestegerning.

  • Tolv andre som fulgte Messias.

  • Himlene åbnedes og engle, der betjente dem.

  • En masse mennesker blev velsignet og helbredt.

  • Kristi korsfæstelse.

  • Verdens visdom og stolthed stride mod hans værk (se 1 Ne 11:14–36).

Dette syn er det centrale budskab i Mormons Bog« (»Min sjæls inderste«, Stjernen, aprilkonferencen 1986, s. 61).

En engel hjalp Nefi til at finde forklaringen på livets træ og spurgte: »Forstår du betydningen af det træ, din far så?« (1 Nefi 11:21). Gennemgå betydningen af træet ved at understrege sætninger, som Nefi og englen brugte til at beskrive træet i 1 Nefi 11:21-24.

Læs 1 Nefi 11:16 og understreg et tidligere spørgsmål, som englen havde stillet Nefi.

Find i 1 Nefi 11:17 Nefis svar på englens spørgsmål. Hvad vidste Nefi? Hvad vidste han ikke? Efter Nefis svar viste englen ham, at Jesu Kristi velvilje viser Guds kærlighed til os.

Når du har lært betydningen af ordet velvilje, læs da 1 Nefi 11:13-21 og læs derefter følgende citat af ældste Gerald N. Lund, der dengang virkede som medlem af De Halvfjerds, og tænk over, hvordan Frelserens fødsel viser hans velvilje og hans kærlighed til os: »Her var Jesus – medlem af Guddommen, Faderens førstefødte, Skaberen, Jahve i Det Gamle Testamente – som nu forlod sit guddommelige og hellige opholdssted; som afstod al herlighed og majestæt og steg ned i en lille barnekrop, hjælpeløs og totalt afhængig af sin mor og jordiske far. At han ikke kom til jordens fineste paladser for at lade sig klæde i purpur (et tegn på kongelighed) og smykket med juveler, men til en ydmyg stald er overraskende. Det er intet under, at englen sagde til Nefi: ›Forstår du Guds velvilje?‹« (Jesus Christ, Key to the Plan of Salvation, 1991, s. 16).

  1. Skriv i din skriftstudiebog, hvad det betyder for dig, at Jesus Kristus »til jord kom ned og døden for mig led« (»O, se hvilken kærlighed«, Salmer og sange, nr. 114) og forlod sin høje position i den førjordiske tilværelse for at blive født som et lille spædbarn.

Læs 1 Nefi 11:27 og overvej, hvordan Frelserens dåb også viser hans velvilje. Selvom han var uden synd, blev han døbt for at vise sin lydighed mod Guds love. Det viser også hans kærlighed til os ved at han gav os et eksempel at følge.

Billede
Johannes Døber døber Jesus

Læs 1 Nefi 11:28-31 og tænk over, hvordan Jesu Kristi liv i tjeneste viser hans velvilje. Bemærk, hvem Frelseren tjente og helbredte.

  1. Skriv i din skriftstudiebog, hvordan det, du læser i 1 Nefi 11:28-31 viser Frelserens kærlighed til sit folk. Hvordan føler du, at det relaterer til hans kærlighed til dig i dag?

Læs 1 Nefi 11:32-33 og tænk over, hvordan Jesu Kristi korsfæstelse viser hans velvilje. Læs følgende udtalelse af ældste Earl C. Tingey, der dengang tjente som medlem af De Halvfjerds’ Præsidium, og se efter det, han siger om, hvordan Frelserens forsoning viser hans kærlighed og velsigner dig:

»Som den, der var udvalgt til at opfylde forsoningens krav, indvilligede Jesus Kristus villigt i … at blive fristet, prøvet, hånet, dømt og korsfæstet, selvom han havde magt og myndighed til at forhindre sådanne handlinger.

Billede
Præsident John Taylor

Præsident John Taylor beskrev Kristi villighed til at stige ned med disse smukke ord: ›Det var desuden nødvendigt, at han skulle stige ned under alt, for at han kunne stige op over alt …‹ (The Mediation and Atonement, 1882, s. 144).

Kristi lidelser i Getsemane have er indbegrebet af de mest storslåede af alle Kristi egenskaber, hans fuldkomne kærlighed. Her ser vi, at han virkelig elskede os alle …

Forsoningen er en begivenhed, som sætter os i stand til at blive forsonet med Gud … Når det gælder familie, betyder det at blive genforenet med hinanden og med Gud og hans Søn Jesus Kristus. Det betyder, at bedrøvelse over at være adskilt bliver til glæde over at blive genforenet« (»Den store plan for lykke«, Liahona, maj 2006, s. 73-74).

Jesu Kristi forsoning var en afgørende del af hans velvilje og den største tilkendegivelse af hans kærlighed til os.

  1. Skriv i din skriftstudiebog, hvordan det at kende Jesu Kristi velvilje påvirker dine følelser og kærlighed til ham.

Afslut dagens studium med at synge, lytte til eller læse teksten i salmen »O, hvilken kærlighed« (Salmer og sange, nr. 114). Bemærk de sætninger, der vidner om det, du har studeret i dag. Tænk over, hvorfor velsignelserne ved Jesu Kristi forsoning er »yderst ønskværdig« for dig og »glæder … mest« (se 1 Ne 11:22-23). Når du flittigt søger at forstå gennem åbenbaring, vil du, ligesom Nefi, komme Herren nærmere og føle kraften i hans offer og den glæde, det bringer.

  1. Skriv følgende nederst ved dagens opgaver i din skriftstudiebog:

    Jeg har studeret 1 Nefi 10-11 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: