Seminar
Del 10, dag 3, Enosh


Del 10, dag 3

Enosh

Indledning

Da Enosh havde tænkt over sin fars ord, bad han om og modtog forladelse for sine synder. Han bad derefter for nefitternes og lamanitternes åndelige velfærd og tilbragte sit liv med at arbejde for deres frelse.

Enosh 1:1-8

Da Enosh har tænkt over sin fars ord, beder han for og modtager forladelse for sine synder

Læs Enosh 1:1, 3 og bemærk den indflydelse, Jakob havde på Enosh. Selvom Enosh var søn og barnebarn af profeter, havde han stadigvæk brug for selv at opleve kraften i Jesu Kristi forsoning.

Tænk på et tidspunkt, hvor du har følt dig meget sulten. Sæt cirkel om de ord nedenunder, der beskriver, hvad du føler, når du er sulten:

  • tom

  • svag

  • utilfreds

  • udhungret

  • smerte

  • urolig

  • en trang

Markér udtrykket »min sjæl hungrede« i Enosh 1:4. Hvad tror du, dette udtryk betyder?

Udtrykket »min sjæl hungrede« kan påkalde følelser som åndelig tomhed eller smerte eller et ønske om at blive åndeligt fyldt. Enosh skrev om et tidspunkt, hvor han oplevede denne åndelige sult. Han skrev, at hans fars ord »sank dybt i [hans] hjerte« (En 1:3). Da han tænkte over disse ord, begyndte han at ønske, hvilket førte ham til at handle i tro. Hans handlinger i tro medførte forandringer i hans liv og velsignelser fra Herren.

Billede
Enosh beder
  1. Begynd en række øvelser for at hjælpe dig til at forstå Enoshs oplevelse og relatere den til dit liv ved at dele en hel side i din skriftstudiebog i seks afsnit og give hvert afsnit følgende overskrift:

Hvad Enosh ønskede:

Hvad jeg ønsker:

Hvad Enosh gjorde:

Hvad jeg skal gøre:

Hvad Enosh oplevede:

Min oplevelse:

  1. Læs Enosh 1:2-3 og find udtryk i hvert vers, der viser, hvad Enosh ønskede at have i sit liv. Skriv disse udtryk i feltet med overskriften »Hvad Enosh ønskede« i skemaet i din skriftstudiebog.

Enoshs ønske om forladelse for sine synder hjælper os til at forstå, hvad han mente i Enosh 1:4, da han skrev: »Min sjæl hungrede.« Udover at hungre efter tilgivelse ønskede Enosh også »evigt liv og de helliges glæde« (En 1:3). Han ønskede at føle den glæde, der kommer af at være værdig til at være sammen med Herren og andre, som er retskafne.

  1. Overvej, om du har nogle af de samme følelser af åndelig sult, som Enosh beskrev. Skriv i din skriftstudiebog i feltet med overskriften »Hvad jeg ønsker« om nogle af de åndelige ønsker, som du hungrer efter i dit liv.

Enoshs ønsker førte ham til at udøve sin tro og handle. Find og markér det ord i Enosh 1:2, som Enosh bruger til at beskrive den indsats, han har ydet. Bemærk, at Enosh ikke kæmpede med Gud, men foran Gud i bøn. Sådan en kamp indebærer mental og åndelig kamp for at vise vor himmelske Fader oprigtigheden i vore ønsker og vores villighed til at omvende os og foretage de nødvendige forandringer i vores liv. I Enosh 1:4 optegnede Enosh nogle detaljer om sin kamp.

  1. Læs Enosh 1:4 og markér de ting, Enosh gjorde for at vise, at han var oprigtig, da han søgte om forladelse for sine synder. Skriv det ned, du finder, under »Hvad Enosh gjorde« i skemaet i din skriftstudiebog.

Ordet påkaldelse i Enosh 1:4 betyder at bede ydmygt og med et stort ønske. Vore bønner er måske ikke så lange som Enoshs, men de er nødt til at være oprigtige.

  1. Skriv i skemaet i din skriftstudiebog under overskriften »Hvad jeg skal gøre« dine tanker om, hvordan du kan vise Herren din oprigtighed, når du beder om og søger hans åndelige velsignelser.

  2. Enoshs trofaste og oprigtige indsats førte til store velsignelser i hans liv. Læs Enosh 1:5-8 og markér det, som Enosh oplevede. Skriv dette i feltet med overskriften »Hvad Enosh oplevede« i skemaet i din skriftstudiebog. Når du læser vers 5 og 6, så bemærk, hvordan Enosh vidste, at han var blevet tilgivet. Røsten nævnt i vers 5 var en røst, der kom ind i Enoshs sind (se En 1:10).

I Enosh 1:7-8 står der, at når vi udøver tro på Jesus Kristus, kan vi blive tilgivet for vore synder, og vi kan blive hele. Vore ønsker om at forbedre os, vore oprigtige bønner og vore bestræbelser på at omvende os er måder, vi kan vise tro på Jesus Kristus.

Præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab har forklaret, hvordan vores skyld kan blive fejet væk, når vi udøver tro på Jesus Kristus og omvender os fra vore synder:

Billede
Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Når vi oprigtigt har omvendt os, vil Kristus fjerne tyngden af vores dårlige samvittighed over vore synder. Vi kan vide med os selv, at vi er blevet tilgivet og gjort rene. Helligånden vil bekræfte det for os; han helliggør os. Intet vidnesbyrd om tilgivelse kan være større …

Herren erklærede: ›Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem‹ (L&P 58:42).

Satan vil forsøge at overbevise os om, at vore synder ikke er blevet tilgivet, fordi vi kan huske dem. Satan er en løgner, han forsøger at sløre vores blik, så vi ikke kan se omvendelsens og tilgivelsens sti. Gud har ikke lovet, at vi ikke ville kunne huske vore synder. At huske dem hjælper os til ikke at begå de samme fejl igen. Men hvis vi forbliver oprigtige og trofaste, vil mindet om vore synder falme over tid. Det vil være en del af den nødvendige helbredelses- og helliggørelsesproces« (Liahona, maj 2007, s. 101).

For at hjælpe dig til at anvende præsident Uchtdorfs ord, tænk da over følgende spørgsmål: Hvornår har du følt, at Herren tilgav dig for dine synder? Hvordan vidste du, at du var blevet tilgivet? Har du følt Herrens tilgivelse for nylig?

  1. Når du har tænkt over spørgsmålene ovenover, skriver du i feltet med overskriften »Min oplevelse« din oplevelse med følelsen af tilgivelse i skemaet i din skriftstudiebog. Eller du kan skrive om, hvad du håber på at opleve, når du udøver tro på Jesus Kristus.

Enosh 1:9-27

Enosh beder for nefitterne og lamanitterne og arbejder sammen med andre om deres frelse

Billede
koncentriske cirkler

Dette diagram illustrer Enoshs bøn. Han bad først for sig selv, og derefter udvidede hans bønner sig til at omfatte andre. Læs Enosh 1:9-10 og markér i dine skrifter, hvem Enosh bad for i anden omgang. Læs Enosh 1:11-14 og markér, hvem Enosh bad for i tredje omgang.

  1. Besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog: Hvad gør indtryk på dig i Enoshs bøn for lamanitterne ud fra hans beskrivelse af deres hensigter i Enosh 1:14?

Vi lærer af Enoshs eksempel, at når vi oplever velsignelserne ved Jesu Kristi forsoning, vil vi forsøge at hjælpe andre til at opnå frelse. For at hjælpe dig til at huske denne sandhed kan du eventuelt skrive hele eller en del af følgende udtalelse af præsident Howard W. Hunter i margenen i dine skrifter:

Billede
Præsident Howard W. Hunter

»Når som helst vi oplever forsoningens velsignelser i vores tilværelse, kan vi ikke undgå at bekymre os for andres velfærd …

En god indikator for ens personlige omvendelse er ønsket om at fortælle andre om evangeliet« (The Teachings of Howard W. Hunter, red. Clyde J. Williams, 1997, s. 248-249).

Læs Enosh 1:19-20, 26 og markér ord eller udtryk, der viser oprigtigheden af Enoshs ønsker for nefitterne og lamanitterne, efter han bad for dem.

Læs Enosh 1:27 og se efter bevis på den glæde, som Enosh oplevede på grund af sine anstrengelser, og på den forsikring om evigt liv, han modtog.

  1. Beslut dig bønsomt for en eller flere måder, hvorpå du kan følge Enoshs eksempel, så det kan hjælpe dig til at anvende det, du har lært i denne lektion. Vælg en udtalelse nedenfor og færdiggør den i din skriftstudiebog:

    1. Ligesom Enosh ønsker jeg at få forladelse for mine synder. Jeg vil vise Herren, at jeg er oprigtig i dette ønske ved at …

    2. Ligesom Enosh ønsker jeg at hjælpe mine familiemedlemmer og venner med at komme til Jesus Kristus. En person, som jeg vil forsøge at hjælpe, er (personens navn). Jeg vil forsøge at hjælpe denne person ved at …

    3. Enosh bad for lamanitterne, som kunne betragtes som hans fjender. Ligesom Enosh ønsker jeg at vise Herrens kærlighed mod dem, som er uvenlige mod mig. En måde, hvorpå jeg vil gøre dette, er ved at …

Søg efter at opnå det, som du har skrevet i din skriftstudiebog. Når du udøver tro på Jesu Kristi forsoning og omvender dig, kan du opleve tilgivelse, glæde og et større ønske om at hjælpe andre.

  1. Skriv følgende nederst ved dagens opgaver i din skriftstudiebog:

    Jeg har studeret Enosh 1 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: