Seminar
Del 18, dag 1: Alma 25-29


Del 18, dag 1

Alma 25-29

Indledning

Efter Ammon havde forkyndt evangeliet i flere år, priste han Herren og udtrykte taknemlighed for velsignelsen ved at have været et redskab i Herrens hænder til at bringe evangeliet til lamanitterne. Mange lamanitter begyndte at tro på Herren, omvendte sig og kaldte sig selv anti-nefi-lehier. Da anti-nefi-lehierne indgik en pagt med Gud om aldrig mere at bruge deres krigsvåben, begyndte amalekitterne og lamanitterne at træffe forberedelser til at drage i krig mod dem. Anti-nefi-lehierne tog, for at hjælpe dem med at holde deres pagt med Gud, imod et tilbud om at blive beskyttet af nefitterne. Den nefitiske profet Alma udtrykte den glæde, han følte, ved at forkynde evangeliet og indbyde andre til at komme til Jesus Kristus.

Alma 25

Abinadis profeti opfyldes, og mange lamanitter omvendes

Tænk over nogle ændringer, som du har foretaget, efterhånden som du er blevet mere omvendt til Jesu Kristi evangelium. Alma 25 fortæller om opfyldelsen af Abinadis profeti om, at efterkommerne af Noas præster ville blive jaget og slået ihjel og viser, at Herren giver sine profeter oprejsning og opfylder deres inspirerede profetier (se Alma 25:9). Det fortæller også om, hvor mange lamanitter, der omvendte sig og sluttede sig til anti-nefi-lehierne. Læs Alma 25:14 og find ud af, hvad disse lamanitter gjorde, da de blev omvendt til evangeliet. I Alma 25:15 lærer vi to grunde til, hvorfor de overholdt moseloven.

Alma 26

Ammon frydede sig over Herrens barmhjertighed imod lamanitterne og Mosijas sønner

Billede
håndværker bruger værktøj

Hvad kræves der for at bygge et hus eller en kirke? Hvilken slags kirke vil en dygtig håndværker kunne bygge med det rette værktøj eller redskaber? I Alma 26 beskriver Ammon sig selv og sine brødre som værende redskaber i Guds hænder til at udføre et stort værk. Læs Alma 26:1-5, 12-13 og find ud af, hvad Herren opnåede ved at bruge Ammon og hans brødre som redskaber i sine hænder. (Du kan eventuelt markere de svar, du finder, i dine skrifter). I vers 5 betyder udtrykket »svang seglen« at arbejde hårdt, »neg« er de omvendte, »laderne« er Kirken, og udtrykket at de, der er samlet, »ikke går til spilde«, går på, at Gud bevarer de omvendte og giver dem evigt liv.

Find eller markér et eller flere udtryk i Alma 26:12 som viser, at Ammon forstod, at han kun var et redskab i Herrens hænder, og at det var Herren, der havde udført miraklerne under hans mission.

Af disse vers lærer vi dette princip: Når vi forbereder og ydmyger os, vil Herren styrke os og bruge os som et redskab i sine hænder. Vi lærer et tilhørende princip i Alma 26: Vi oplever glæde, når vi trofast tjener Herren og hans børn. Læs Alma 26:11, 13, 16 og marker hver gang, du ser ordet glæde eller fryde.

Læs Alma 26:13-16 og find de grunde, som Ammon nævnte som årsag til sin glæde.

  1. Skriv i din skriftstudiebog, hvorfor du tror, at vi oplever glæde, når vi tjener Herren. Du kan også skrive om et tidspunkt, hvor du følte glæde, fordi du havde tjent i Kirken.

Læs følgende vers og tænk over svarene på de følgende spørgsmål:

Alma 26:22-23, 26-29. Læg mærke til de krav, der er beskrevet, for at komme til at kende Guds hemmeligheder. Hvilke løfter bliver der givet til missionærer, som har disse kvalifikationer? Hvilke forhindringer stod Ammon og hans brødre over for i deres tjeneste for Herren og lamanitterne. Hvilke af disse forhindringer er magen til de hindringer, som de, der tjener Herren i dag, står overfor. Hvad kan nutidens missionærer lære af Alma 26:29 om, hvordan de skal undervise i evangeliet.

Alma 26:30. Hvad motiverede Mosijas sønner til at blive ved med at tjene selv i svære tider?

  1. Læs Alma 26:35-37 og besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

    1. Hvilke af de sandheder, der bliver undervist om i disse vers, giver dig grund til at frydes over Guds godhed? (Du kan eventuelt markere udtryk, der viser disse sandheder).

    2. Hvilken forskel gør det at vide, at Gud er opmærksom på dig?

Alma 27

Ammon fører folket Anti-Nefi-Lehi i sikkerhed hos nefitterne

Når du forbereder dig til at studere Alma 27, så tænk på svarene på følgende spørgsmål:

  • Er der nogensinde nogen, der har lovet dig noget og så har brudt det løfte?

  • Kender du nogen, som altid har holdt det, de har lovet dig?

  • Hvordan har du det med folk, der altid holder det, de lover? Hvorfor?

Efter lamanitterne uden held havde forsøgt at udrydde nefitterne, forsøgte de at udrydde de lamanitter (anti-nefi-lehierne), som var blevet omvendt af Ammon og hans brødre. Husk, at anti-nefi-lehierne begravede deres krigsvåben for at vise, at de ville holde deres pagt om aldrig at slå ihjel igen. Læs Alma 27:2-3 for at finde ud af, hvor opsatte anti-nefi-lehierne var på at holde den pagt.

Billede
Lamanitisk kamp

Forestil dig styrken af anti-nefi-lehiernes forpligtelse til at ære deres pagt ved ikke at bruge våben, når de blev angrebet. Overvej, hvordan du kan styrke din forpligtelse til at holde dine pagter med vor himmelske Fader, når det synes svært at gøre det.

På grund af forfølgelser og angreb fra de ugudelige lamanitter førte Ammon anti-nefi-lehierne til Zarahemla – en nefitisk by – hvor nefitterne lovede at beskytte dem fra deres fjender. Overvej, hvad du kan gøre for at hjælpe dem i din nærhed med at holde de pagter, de har indgået med Herren.

Da anti-nefi-lehierne kom til Zarahemla, blev de af nefitterne kaldt Ammons folk. Læs Alma 27:27-30 og se efter, hvad Ammons folk blev kendt for. Markér ord og udtryk, som belærer om det følgende princip: Når vi bliver fuldt ud omvendt til Herren, holder vi de pagter, vi har indgået med ham.

  1. Besvar et eller flere af følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

    1. Hvad har du oplevet, når du har overholdt dine pagter med Herren, selvom det har været svært for dig?

    2. Hvem har været et eksempel for dig på at være trofast og sand mod sine pagter med Herren? Hvordan har denne person udvist trofasthed mod disse pagter?

Alma 28

Nefitterne vinder over lamanitterne i et stort slag

  1. Forestil dig, at du er journalist og har fået til opgave at dække begivenhederne i Alma 28. Læs Alma 28:1-6, 11-14 og skriv et kort afsnit i din skriftstudiebog, som opsummerer det, der skete. Sørg for at besvare følgende spørgsmål i dit afsnit:

    1. Hvilken pris betalte nefitterne for at hjælpe Ammons folk med at holde deres pagter? (Se Alma 28:1-3).

    2. I hvilken grad påvirkede disse dødsfald nefitterne? (Se Alma 28:4-6).

    3. Hvorfor blev nogle folk bange, når deres kære døde, mens andre frydede sig og var fulde af håb? (Se Alma 28:11-12).

Sammenfat det, som du har lært fra Alma 28:11- 12, i et princip og skriv det ned:

Et af de principper, der belæres om i Alma 28, er: Når vi har tro på Jesus Kristus og hans løfter, kan vi have håb og glæde til trods for død.

  1. Besvar et eller flere af følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

    1. Hvornår du har set nogen stå over for sin egen død eller en af sine kæres død med håb på grund af tro på Jesus Kristus?

    2. Hvordan vil du forklare døden for en person for at hjælpe vedkommende til at have håb efter en af deres kære er død.

Find de tre gange, hvor Mormon skriver »og således ser vi« i Alma 28:13-14. Du kan eventuelt markere dem i dine skrifter. Hvilke punkter lægger Mormon vægt på, når han afslutter beretningen om Mosijas sønners mission blandt lamanitterne? Tænk over, hvorfor det er vigtigt for dig at kende disse sandheder?

Alma 29

Alma fryder sig ved at have bragt sjæle til Gud

Har du nogensinde ønsket dig, at du helt alene har magt til at til at gøre noget rigtigt godt eller standse stor ondskab i verden? Alma 29 indeholder Almas udtryk for hans ønske om at være et redskab i Herrens hænder. Søg i Alma 29:1-3 og se efter Almas hjertes ønsker.

Billede
Alma rejser sig

Overvej hvorfor Alma mon ønskede sig det, han gjorde, når man tager det, der skete, da han var ung, i betragtning. Se i Alma 29:3, hvorfor han følte, at han syndede i sit ønske. Læs Alma 29:4-5 og find det, som Herren giver til dem, der har retfærdige ønsker.

Søg i Alma 29:10, 14-16 og markér den belønning, som Alma fik for at bringe sjæle til Kristus. Du kan eventuelt markere, hver gang Alma bruger ordet glæde eller glæder i disse vers.

Et princip, der belæres om i Alma 29, er: Vi vil opleve glæde, når vi hjælper andre til at omvende sig og komme til Jesus Kristus. Hvad har du oplevet, som har hjulpet dig til at føle glæde ved at hjælpe andre til at komme til Kristus?

Brug et øjeblik til at overveje, hvordan du kan hjælpe de følgende personer til at ændre deres liv og komme til Jesus Kristus. (a) dine venner, (b) medlemmer af din familie og (c) dem, du endnu ikke kender så godt. Søg Åndens vejledning, når du ser efter muligheder for at bringe andre til Kristus.

  1. Skriv følgende nederst ved dagens opgaver i din skriftstudiebog:

    Jeg har studeret Alma 25-29 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: