Seminar
Del 5, dag 2, 2 Nefi 1


Del 5, dag 2

2 Nefi 1

Indledning

Når du studerer 2 Nefi 1, læg da mærke til, at kapitlet indeholder en døende kærlig forælders og præstedømmeleders ord. Fader Lehi bønfaldt sin familie om at adlyde Guds befalinger (se 2 Ne 1:16). Han profeterede, at hvis de ville adlyde Guds befalinger, ville de få fremgang i det forjættede land. Han formanede også sine børn og dem, der kom med dem fra Jerusalem, til at følge Nefi som deres profetiske leder. Vurdér din egen personlige lydighed mod Herrens befalinger, når du studerer dette kapitel. Hvor godt følger du Kirkens lederes råd?

2 Nefi 1:1-23

Lehi formaner sit folk til at leve retskaffent

Forestil dig, at du pludseligt skal forlade din familie og aldrig se dem igen. Du får en sidste mulighed for at tale til dem. Hvad ville du sige til dem i denne situation?

I 2 Nefi 1-4 optegnede Nefi sin fars sidste råd til familien. Når du studerer disse kapitler, så tænk over, hvordan Lehis sidste belæringer kan gælde dig.

Læs 2 Nefi 1:1-4 og find hvilke »store ting Herren havde gjort« for Lehis familie.

  1. Skriv korte svar på følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

    1. Hvordan viste Herren barmhjertighed mod Lehis familie?

    2. Hvilke »store ting« har Herren gjort for dig og din familie? Hvilke følelser har du for Herren, når du tænker over, hvor barmhjertig han har været mod dig og din familie?

Lehi underviste sin familie om, at valget om at holde Guds befalinger ville afgøre, hvorvidt de fortsat ville modtage »store ting« og »Guds barmhjertighed« i deres liv.

  1. For at hjælpe dig til at se, at Herren velsigner os, når vi holder hans befalinger, og han tilbageholder velsignelser, når vi ikke holder hans befalinger, tegner du et diagram som det nedenfor i din skriftstudiebog. Læs 2 Nefi 1:7-11 og find handlinger (»hvis«), som Lehi sagde ville medføre bestemte konsekvenser (»så«). Skriv det, som du finder under den rigtige kolonne i diagrammet i din skriftstudiebog.

Hvis (handlinger)

Så (konsekvenser)

Billede
Lehi underviser

Lehi var især bekymret for Lamans og Lemuels åndelige tilstand og indså, at de havde brug for at omvende sig. Da han formanede dem, brugte han forskellige symboler for at hjælpe dem til at forstå synd og omvendelse. Søg i 2 Nefi 1:13-14 efter symboler, som Lehi brugte til at opfordre sine sønner til at omvende sig, og skriv dine svar i de tomme felter nedenfor:

» fra en dyb «

» af den «

» fra «

  1. Besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog: Hvordan kan omvendelse sammenlignes med hvert af udtrykkene i overstående øvelse?

Læs 2 Nefi 1:15 og markér i dine skrifter de tre udtryk, som Lehi brugte til at beskrive den velsignelse, han modtog på grund af sin lydighed mod Guds befalinger. Sammenlign disse velsignelser med de negative konsekvenser i 2 Nefi 1:17-18, 22, som Lehi sagde ville komme over dem, som ikke holder Guds befalinger.

Markér Lehis råd i 2 Nefi 1:23 og overvej, hvad du er nødt til at gøre i dit liv for at »vågn[e] op« eller »ryst[e] … af« eller »rejs[e]« dig, så du kan modtage de velsignelser, som Lehi talte om i dette kapitel.

2 Nefi 1:24-32

Lehi formaner sine sønner til at følge Nefi som deres profetiske leder

Lehi mindede derefter sin familie og andre om en anden kilde til vejledning og inspiration, som de var blevet velsignet med for at hjælpe dem til at træffe retfærdige beslutninger i deres liv. Læs 2 Nefi 1:24 og find denne kilde.

Læs 2 Nefi 1:24-27 og se efter, hvordan Lehi opfordrede sit folk til at følge Nefi. Tænk over dine svar på følgende spørgsmål:

  • Hvilke kvaliteter lagde Lehi vægt på, som vil hjælpe dig til at stole på Nefi som leder?

  • Hvorfor ville du stole på en leder med disse kvaliteter?

  • Hvordan har du set kirkeledere i dag udvise de samme kvaliteter?

Læs 2 Nefi 1:28-32 og markér de løfter i dine skrifter, som Lehi gav til dem, der ville følge Nefis ledelse. Disse løfter viser, at når vi følger dem, som Gud har kaldet til at lede os, bliver vi velsignet med åndelig fremgang og sikkerhed. Overvej det, som kirkeledere for nylig har undervist dig om, hvordan lydighed mod inspirerede råd kan føre til din åndelige fremgang og sikkerhed.

Billede
Præsident Wilford Woodruff

Læs følgende citat af præsident Wilford Woodruff og markér de løfter, han giver, hvis vi følger Herrens tjeneres råd: »Jeg håber, at vi alle vil følge den kurs, som Herrens profeter har udstukket for os, for hvis vi gør det, ved jeg, at vi er i sikkerhed i denne verden og sikrer os lykke og ophøjelse i den tilkommende verden … Hvis vi er trofaste, leder de os ad livets vej, og dersom vi har tillid til deres befalinger, til hvad Helligånden lærer os gennem dem, er vi altid på sikker vej og skal ingenlunde miste vores belønning« (Kirkens præsidenters lærdomme: Wilford Woodruff, 2005, s. 194).

  1. Skriv i din skriftstudiebog, hvorfor du tror, at det er vigtigt at være lydig mod Herrens befalinger og hans tjeneres råd resten af dit liv.

  2. Skriv følgende nederst ved dagens opgaver i din skriftstudiebog:

    Jeg har studeret 2 Nefi 1 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: