1 Nefi 20-22

I 1 Nefi 20-21 citerede Nefi profetier fra profeten Esajas fra Det Gamle Testamente. Hans skrivelser stod på de bronzeplader, som Nefi og hans brødre blev sendt tilbage til Jerusalem for at få fra Laban. Esajas forklarede, at selv da Israel ikke overholdt deres pagter, elskede Herren dem stadig og opfordrede dem til at omvende sig og komme til ham. Når du studerer disse kapitler, så fokusér på det, som Esajas underviste i om Jesus Kristus og hans ønske om at forløse sit folk.

Billede

Esajas skriver om Kristi fødsel

Kan du tænke på et tidspunkt, hvor du gjorde noget, der ikke var i overensstemmelse med de pagter, du har indgået eller med Kirkens standarder? Hvordan havde du det med din beslutning? Læs 1 Nefi 20:1-2 (at »forlade« sig på i vers 2 betyder at stole på). Hvem taler Esajas til? Hvem er »Jakobs hus«?

I Det gamle Testamente var Jakob søn af Isak og Abrahams barnebarn. Han fik navnet Israel af Herren (se 1 Mos 32:28). »Israels hus« henviser til hans efterkommere og bliver somme tider kaldt »Jakobs hus.« Det henviser også til enhver, der oprigtigt tror på Jesus Kristus (se Guide til Skrifterne, »Israel«). Ligesom i fordums tid bliver de, der i dag indgår pagter (såsom dåb) med Gud, betragtet som pagtsmedlemmer af Israels hus.

Søg i 1 Nefi 20:3-4, 8, 18 og understreg ord eller sætninger, der viser, at Israels hus ikke har været trofaste mod Herren. Sætningen »din nakke er en jernsene, og din pande bronze« (1 Nefi 20:4) repræsenterer rent symbolsk en tilstand, som skrifterne gentagne gange kalder »stivnakkethed.« En mulig forklaring på denne sætning er, at dyr som oksen og æsler gør deres nakker stive, så deres herre ikke kan føre dem. En anden forklaring er, at folk, der ikke er villige til at bøje deres hoved, er stivnakkede. På lignende måde gjorde Israels hus deres nakker stive på grund af stolthed og ugudelighed og afviste af lade Herren vejlede dem.

For bedre at forstå disse vers og sammenligne dem med vor tid, så tænk over, hvordan disse beskrivelser af Israels hus beskriver nogle menneskers handlinger i dag.

Når du læser 1 Nefi 20:9-14, 16 så overvej, hvad disse vers lærer os om Herren, og hvordan han er.

1. Skriv i din skriftstudiebog korte svar på følgende spørgsmål:

   1. Selvom folket tidligere havde gjort oprør, hvordan reagerede Herren så på dem? Hvorfor? (Se 1 Ne 20:9-11).

   2. Hvad ønskede Herren, at hans pagtfolk skulle gøre? (Se 1 Ne 20:12, 16).

Fra disse vers lærer vi, at Herren opfordrer dem, der har været ulydige til at omvende sig og vende tilbage til ham. Når du læser følgende udtalelse fra præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab, så understreg en eller flere sætninger, der bekræfter denne sandhed:

»[Satan] ønsker, at vi skal føle, at vi er uden for tilgivelsens rækkevidde (se Åb 12:10). Satan ønsker, at vi skal tro, at der ›ikke er nogen vej tilbage‹, når vi har overtrådt – at det er for sent at ændre kurs …

Kristus kom for at frelse os. Hvis vi har valgt en forkert kurs, kan Jesu Kristi forsoning give os forvisning om, at der er en vej tilbage fra synd. Hvis vi følger Guds plan for vores frelse, er det muligt at vende sikkert tilbage« (»Det sikre vendepunkt«, Liahona, maj 2007, s. 99).

I 1 Nefi 21:1-13 skrev Nefi en af Esajas’ profetier om Jesus Kristus, der også er Messias. Kristus (et græsk ord) og Messias (et hebraisk ord) betyder »den salvede«. Jesus Kristus blev valgt til at være Forløseren for både Israel og ikke-jøderne.

Når du læser 1 Nefi 21:6-13, så understreg i dine skrifter de sætninger, der beskriver Jesus Kristus og det, han ville gøre som Israels Forløser.

Som en konsekvens af deres synder havde Israels børn distanceret sig fra Herren, og de følte sig glemt og forladt af ham (se 1 Ne 21:14). Selvom de følte sig forladt af Herren, så søg i 1 Nefi 21:14-16 efter tegn på, at Herren elsker os, og at han aldrig vil glemme os. Du kan eventuelt understrege de sætninger i disse vers, der betyder noget for dig.

Billede

Jesus viser sine sår

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvordan Frelseren bibeholdt sårene fra sin korsfæstelse som bevis på, at han aldrig vil glemme os: »Kristus glemmer ikke de børn, han har forløst, eller de pagter, han har indgået med dem for Zions frelse. Den smertefulde påmindelse om hans omsorg og pagt er mærkerne fra romernes nagler, som efterlod ar i hans håndflader« (Christ and New Covenant, 1997, s. 84).

2. Skriv korte svar på følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

   1. Hvorfor tror du, at folk somme tider føler, at Herren har glemt dem?

   2. Hvad tror du, at det betyder at være tegnet i Frelserens håndflader? Hvordan hjælper det dig til at værdsætte Frelserens lidelse på korset?

   3. Hvilke oplevelser har hjulpet dig til at vide, at Herren ikke har glemt dig?

3. Forestil dig, at du har en ven, der sagde, at han eller hun ikke længere føler sig værdig til at komme i kirke på grund af gamle synder. Skriv i din skriftstudiebog et kort, opmuntrende brev til vennen og brug det, du har lært fra 1 Nefi 20-21 samt præsident Uchtdorfs udtalelse i studieafsnittet til 1 Nefi 20.

Nefi medtog en af Easjas’ profetier om indsamlingen af Israel i sin optegnelse. Den findes i 1 Nefi 21:18-26: I 1 Nefi 22 giver Nefi sin egen forklaring på og kommentar til Esajas’ profeti. Når du læser 1 Nefi 22:4-12, så se efter Nefis forklaring på, hvordan Israel vil blive indsamlet i de sidste dage.

Det kan være en hjælp at vide, at udtrykket »ikke-jøder« i Mormons Bog ofte henviser til mennesker, der ikke er efterkommere af Juda. Sætningen »et forunderligt værk« henviser til gengivelsen af evangeliet i de sidste dage. Bemærk også, hvor ofte Nefi nævner pagter – du kan eventuelt understrege disse i dine skrifter.

Herren lovede at gengive evangeliet og indsamle Israel i de sidste dage. Understreg i dine skrifter, hvad der vil ske med Satan på grund af folkets retskaffenhed, når du studerer 1 Nefi 22:17, 19-22, 25-28.

4. Skriv i din skriftstudiebog følgende nederst ved dagens opgaver:

   Jeg har studeret 1 Nefi 20-22 og færdiggjort denne lektion den (dato).

   Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: