Seminar
Del 17, dag 3: Alma 21-22


Del 17, dag 3

Alma 21-22

Indledning

Aron en af Ammons brødre forsøgte at undervise amalekitterne og amulonitterne om Jesus Kristus og forsoningen, men folket afviste ham. Han og nogle af hans fæller endte med at blive sat i fængsel i Middonis land. De forblev trofaste i de vanskelige tider. Efter at Ammon og kong Lamoni sørgede for, at de blev løsladt, underviste Aron kong Lamonis far i, hvordan man bliver »født af Gud« (Alma 22:15). Kongen lærte, at hvis han omvendte sig fra sine synder, kunne han komme til at kende Gud og til sidst modtage evigt liv. Arons og hans brødres trofasthed hjalp mange lamanitter til at lære Gud og hans vej til forløsning at kende.

Billede
missionærer i fængsel

Alma 21:1-23

Aron og hans brødre forkynder evangeliet til trods for prøvelser og fængsling

Tænk på et tidspunkt, hvor du ihærdigt prøvede på at holde befalingerne og alligevel stod over for prøvelser. Overvej derefter følgende spørgsmål: Hvad gjorde du for at forblive trofast til trods for de prøvelser, du stod overfor? Når du ser tilbage på oplevelsen, hvordan synes du så, at Herren velsignede dig i den periode?

Mens Ammon underviste kong Lamoni og hans folk (se Alma 17-19), mødte Aron og hans fæller store vanskeligheder, da de forsøgte at undervise i en anden del af landet. Læs Alma 20:28-30 for at få et kort overblik over de prøvelser, som Aron og hans fæller kom ud for, da de var i fængsel. Læs derefter skriftstederne fra Alma 21:1-17, der står i aktiviteten herunder. Se, hvordan Aron og hans brødre håndterede deres prøvelser.

  1. Kopier følgende skema i din skriftstudiebog og efterlad plads til, at du kan skrive noget efter hvert skriftsted:

    Udfordring eller vanskelighed

    Hvordan Aron og hans fæller reagerede

    Alma 21:3

    Alma 21:4

    Alma 21:5-6, 8

    Alma 21:7, 9

    Alma 21:10-11

    Alma 21:11-12

    Alma 21:13-14

    Alma 21:15

    Skriv de udfordringer og vanskeligheder, som Aron og hans fæller stod over for, når du har læst skriftstederne i skemaets venstre kolonne. Skriv, hvordan Aron og hans fæller reagerede, i den højre kolonne. Besvar derefter følgende spørgsmål:

    1. Hvorfor tror du, at det kunne have været nemt for dem at blive modløse, opgive håbet og tage hjem til mere venligsindede nefitter?

    2. Hvordan kan vi som medlemsmissionærer få gavn af at studere denne beretning?

Læs Alma 21:16-17 og se efter, hvordan Herren hjalp Aron og hans brødre med at udføre hans værk, da de ihærdigt blev ved i tro. Gennem Aron og hans brødre lærer vi dette princip: Hvis vi trofast holder ud gennem vore prøvelser, så vil Herren hjælpe os til at udføre hans værk. Du kan eventuelt skrive det princip i dine skrifter eller i din skriftstudiebog.

Tænk på, hvad slags arbejde Gud har, som du kan udføre nu og i fremtiden, og hvilke udfordringer du eventuelt kan komme ud for, når du prøver at udføre det kald. Læs følgende udtalelse fra præsident Thomas S. Monson, der belærte om, at vi kan komme ud for prøvelser, når vi stræber efter at udføre Herrens værk:

Billede
Præsident Thomas S. Monson

»Det er en enorm opgave at nå ud til disse kostbare sjæle og undervise og berøre dem, som vor Fader har beredt til at modtage sit budskab. Det er ikke så enkelt at opnå succes. Den opnås i reglen først efter tårer, prøvelser, tillid og vidnesbyrd …

Guds tjenere finder trøst i Mesterens forsikring: ›Jeg er med jer alle dage‹ (Matt 28:20). Dette storslåede løfte er en støtte for jer … Det er en trøst for jer i de skuffelsens øjeblikke, som vi alle udsættes for« (»Tårer, prøvelser, tillid, vidnesbyrd«, Stjernen, juli 1987, s. 36).

  1. Skriv i din skriftstudiebog om en oplevelse, hvor du trofast blev ved gennem prøvelser. Eller du kan skrive om, hvordan du planlægger at være trofast i en prøvelse, du har nu, ved at bruge principperne i denne lektion. Skriv også om nogle få situationer i fremtiden, hvor du tror, at du vil få brug for at blive ved gennem prøvelser, når du udfører Herrens værk.

Læs Alma 21:18-23 for at se, hvad Ammon gjorde, efter han havde hjulpet Aron og hans brødre med at blive løsladt fra fængslet. Se efter, hvordan lamanitternes liv blev ændret, fordi Ammon underviste dem i evangeliet.

Tænk over, hvordan Jesu Kristi evangelium har ændret livet for nogen, du kender. Tænk over, hvordan du kan fortælle om evangeliet til nogle, som du kender, eller tænk på nogle, der kunne blive påvirket af Aron og hans brødres eksempel. Overvej at fortælle den person det, som du har lært af Aron og hans brødres eksempel, da de trofast blev ved i Herrens værk.

Alma 22

Lamonis far, der var konge over hele landet, troede på evangeliet, som Aron forkyndte

Tænk på Ammons møde med Lamonis far, som blev gennemgået i den forrige lektion. Læs igen, hvad kongen specifikt anmodede Ammon om i Alma 20:27. Når du læser Alma 22:1-3, så se efter, hvordan kongen reagerede på Arons besøg.

Læs Alma 22:4-6 og find ud af, hvad der bekymrede kong Lamonis far. Søg i Alma 22:7-14 efter de sandheder, som Aron belærte Lamonis far om.

Overvej følgende spørgsmål (det kan være en hjælp at huske den lignende beretning om kong Lamoni i Alma 17-18):

  • Hvorfor måtte kongen tro på Gud for at kunne forstå, hvad omvendelse var?

  • Hvordan hjalp det at lære noget om faldet kongen til at forstå, hvad omvendelse var?

  1. Besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog: Hvorfor er det vigtigt at forstå Adams fald og Jesu Kristi forsoning for at kunne forstå omvendelse?

Søg i Alma 22:15 og se efter, hvad kong Lamonis far var villig til at opgive for at modtage glæde og evigt liv, og overvej at markere det i dine skrifter.

  1. Besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog: Hvorfor tror du, at det er vigtigt for enhver, der ønsker at kende Gud, at have den holdning, som kong Lamonis far havde?

Læs Alma 22:16 for at se, hvordan Aron besvarede kongens spørgsmål om, hvordan man modtager evigt liv. (Du kan overveje at markere de vigtige sandheder, som der bliver belært om i disse vers). Hvordan kan det føre til evigt liv at tage imod og efterleve de sandheder, som Aron belærer om?

Læs Alma 22:17-18 og se efter, hvordan kongen reagerede på Arons instruktioner. Overvej følgende spørgsmål: Hvad kan vi lære af kong Lamonis far om at blive født af Gud?

Du kan eventuelt markere denne sætning i Alma 22:18: »Så vil jeg aflægge alle mine synder for at kende dig.« Overvej følgende sandhed og skriv den i dine skrifter eller i din skriftstudiebog: Vi skal være villige til at forsage alle vore synder for at blive åndeligt forandret og blive født af Gud.

Billede
Ældste Dallin H. Oaks

Læs følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum: »Jesu Kristi evangelium udfordrer os til at forandre os. ›Omvend dig‹ er det hyppigste budskab, og omvendelse vil sige at afstå fra alle vore handlinger – personlige, familiemæssige, etniske og nationale – der er i modstrid med Guds befalinger. Formålet med evangeliet er at forandre almindelige skabninger til celestiale borgere, og det kræver en forandring« (»Omvendelse og forandring«, Liahona, nov. 2003, s. 37).

Overvej, hvad du har brug for at gøre nu i dit liv for at blive åndeligt forandret.

Læs Alma 22:19-22 for at se, hvad der skete efter kongens bøn. Læs Alma 22:23-27 og se efter, hvad Lamonis far gjorde, fordi han oplevede en forandring i hjertet og selv havde fået Herrens Ånd.

  1. Skriv i din skriftstudiebog, hvad du har lært om at blive født på ny ved at studere beretningen om kong Lamonis far. Forklar, hvordan du tror, at hans eksempel kan hjælpe de unge i dag til at ændre deres liv for at hjælpe dem til at blive født af Gud.

  2. Skriv følgende nederst ved dagens opgaver i din skriftstudiebog:

    Jeg har studeret Alma 21-22 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: