Seminar
Del 22, dag 3, Helaman 5


Del 22, dag 3

Helaman 5

Indledning

Nefitterne fortsatte i ugudelighed, indtil størstedelen af dem valgte ondt i stedet for retfærdighed. Nefi og Lehi, der var inspireret af deres fars ord, helligede sig forkyndelsen af evangeliet. Deres far Helaman havde lært dem vigtigheden af at bygge deres liv på Frelserens grundvold. Efter Lehi og Nefi havde undervist nefitterne, forkyndte de for lamanitterne og blev kastet i fængsel. Da Herren mirakuløst havde udfriet Nefi og Lehi fra fængslet, omvendte størstedelen af lamanitterne sig til evangeliet.

Helaman 5:1-13

Helaman lærte sine sønner Nefi og Lehi, at de skulle huske Guds befalinger og Jesu Kristi kraft til at hjælpe sig

Læs følgende seks ord og udtryk. Prøv at huske hver af dem for at hjælpe dig til at færdiggøre den næste aktivitet. Du vil blive bedt om at skrive dem efter hukommelsen i din skriftstudiebog: familie, forældre, Jesu Kristi forsoning, profeter, omvendelse fører til frelse, hold befalingerne.

  1. Luk dit hæfte og skriv disse seks ord eller udtryk i din skriftstudiebog efter hukommelsen.

Tjek dine svar. Tænk et øjeblik over, om det var nemt eller svært at huske udtrykkene. Synes du, at det gjorde en forskel, at du fik fortalt, at du ville blive bedt om at skrive dem efter hukommelsen?

Billede
Præsident Spencer W. Kimball

Læs følgende udtalelse af præsident Spencer W. Kimball og tænk over, hvorfor ordet huske er så vigtigt, når vi prøver at efterleve evangeliet: »Når I ser i en ordbog efter det allervigtigste ord, ved I så, hvad det er? Det kan være ordet huske. Eftersom I alle har indgået pagter – I ved, hvad I skal gøre, og I ved, hvordan I skal gøre det – er det, vi har mest brug for, at huske« (»Circles of Exaltation«, tale til religionslærere i Kirkens Uddannelsessystem, 28. juni 1968, s. 5).

I dag skal du lære om to mennesker, der gjorde en forskel for tusindvis af mennesker, fordi de huskede de sandheder, de var blevet undervist om af deres far. Tænk i løbet af dagens lektion over, hvad du tror, Herren ønsker, at du skal huske.

Som det bliver forklaret i Helaman 5:1-4, trådte Nefi tilbage som overdommer, fordi folket var blevet meget ugudeligt. Han og hans bror Lehi ønskede at bruge al deres tid på at forkynde Guds ord. Da de begyndte deres tjenestegerning, huskede de på deres far Helamans belæringer. Læs følgende vers og sammenfat på de angivne linjer, hvad Helaman bad sine sønner om at huske. Du kan eventuelt også markere ordene huske og erindre samt andre bøjninger af ordene, hver gang de står i disse vers.

  1. For bedre at forstå, hvad du lige har læst, så besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

    1. Hvordan kan det at huske på andres retfærdige eksempel hjælpe dig til at vælge at »gøre det, der er godt«? (Hel 5:7).

    2. Hvad gør du for at huske Jesu Kristi forsoning?

Læs Helaman 5:12 igen og se efter udtryk, der støtter dette princip: Hvis vi bygger vores grundvold på Jesus Kristus, vil Satan ikke have nogen magt over os. (Helaman 5:12 er et mesterskriftsted. Du kan eventuelt markere det på en særlig måde, så du senere kan finde det).

Billede
nedre del af muren i templet i Nauvoo

Forestil dig, at du blev bedt om at designe en bygning, der aldrig skulle forgå. Tænk over svarene på følgende spørgsmål:

  • Hvilken slags grundvold skal sådan en bygning have?

  • Hvordan hjælper en stærk grundvold en bygning til at modstå vejret, naturkatastrofer eller andre vanskelige omstændigheder?

  • Hvilke ord eller udtryk i Helaman 5:12 foreslår, at hvis du bygger på Jesu Kristi, vor Forløsers grundvold, så forhindrer det ikke angreb fra modstanderen, men det vil give dig styrke til at overvinde dem?

  1. Besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

    1. Hvad tror du, at det betyder at bygge dit livs grundvold på Jesu Kristi klippe? Hvordan stræber du efter at gøre det i dit liv?

    2. Hvornår har du været i stand til at modstå fristelser eller prøvelser, fordi dit livs grundvold var Jesus Kristus?

    3. Hvordan kan du blive bedre til at gøre Frelseren til dit livs grundvold?

Helaman 5:14-52

Herren beskytter Nefi og Lehi i fængslet og spreder mørket fra dem, der har taget dem til fange, da de anråber Herren og omvender sig

Som der står i Helaman 5:14-19, forkyndte Nefi og Lehi evangeliet med stor kraft i Zarahemlas land og døbte tusindvis af folk der. Så rejste de til Nefis land, som var lamanitternes land. Den følgende aktivitet er lavet for at hjælpe dig til at forstå de enestående oplevelser, som Nefi og Lehi havde blandt lamanitterne.

  1. Lav følgende skema på en hel side i din skriftstudiebog. Læs derpå versene i hver firkant og tegn en enkel tegning eller skriv en kort sammenfatning af det, som hvert skriftsted beskriver.

    Nefi og Lehi blandt nefitterne

    Helaman 5:20-21

    Helaman 5:22-25

    Helaman 5:26-28

    Helaman 5:29-34

    Helaman 5:35-39

    Helaman 5:40-44

I denne oplevelse kan skyen af mørke repræsentere synd, og ildsøjlen, der omgiver hver person, kan repræsentere Helligånden.

Gennemgå vers 28 og 34 og skriv, hvordan folk havde det, da de var i skyen af mørke:

Gennemgå vers 43 og 44 og skriv, hvordan folk havde det, da de var omgivet af ildsøjlen:

Gennemgå vers 41 og 42 og skriv, hvad folket gjorde for at fjerne skyen af mørke, eller med andre ord, for at omvende sig:

Læs Helaman 5:45-47 og tænk over, hvilke sandheder du lærer om omvendelse af denne oplevelse. Et princip er: Når vi udøver tro på Jesus Kristus og omvender os fra vore synder, fylder Helligånden vores hjerte med fred og glæde.

I Helaman 5:48-52 lærer vi, at omkring 300 lamanitter var en del af dette mirakel og blev fuldstændigt omvendt til evangeliet. De gik ud og betjente folket indtil »størstedelen af lamanitterne« også blev omvendt (Hel 5:50). Disse omvendte nedlagde »deres krigsvåben« (Hel 5:51) og »gav nefitterne deres ejendomslande tilbage« (Hel 5:52). I de fleste tilfælde i Mormons Bog fik folket deres lande tilbage gennem krig, men i dette tilfælde fik nefitterne deres land tilbage, fordi deres fjender omvendte sig og tog imod evangeliet.

  1. Tænk over, om du føler fred og glæde i dit liv. Tænk på skyer af mørke, der kan være i dit liv, såsom synder, du ikke har omvendt dig fra, uoverensstemmelser med familie eller venner, eller hvis du for eksempel undlader at læse skrifterne og bede regelmæssigt. Skriv en eller flere af dem i din skriftstudiebog: Overvej, hvad du kan gøre for at følge lamanitternes eksempel i Helaman 5 og skriv, hvad du kan gøre for at indbyde Frelseren til at sprede de skyer af mørke, der kan være over dig. Hvordan kan omvendelse være en del af den løsning, du leder efter? Hvordan kan omvendelse hjælpe dig til at bygge på Jesu Kristi grundvold?

Billede
scripture mastery icon
Mesterskriftsted – Helaman 5:12

Læs Helaman 5:12, og find de ord, som beskriver billeder (for eksempel klippen, grundvold, hvirvelvinden, hagl, uvejr). For at hjælpe dig til at lære dette vers udenad, så tag et stykke papir og skriv det første bogstav af hvert ord i verset, medmindre et ord beskriver et billede. I stedet for at skrive et bogstav, så tegn en enkel tegning, der repræsenterer det ord. Øv dig i at fremsige verset ved kun at bruge dit papir. Anbring dit papir et sted, hvor du ofte ser det, for at hjælpe dig til at huske på sandhederne i dette vers.

  1. Skriv følgende nederst ved dagens opgaver i din skriftstudiebog:

    Jeg har studeret Alma 5 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: