Seminar
Del 17, dag 1: Alma 17-18


Del 17, dag 1

Alma 17-18

Indledning

Alma 17-18 indeholder det, som Mormon skrev om Mosijas sønners mission blandt lamanitterne. Disse beretninger viser, hvordan nutidens missionærer bør forberede sig og tjene. Mosijas sønner søgte Herrens vejledning, da de forberedte sig på at forkynde evangeliet for lamanitterne. Da de gik hver deres vej, trøstede Herren dem og lovede, at de ville føre sjæle til ham. Ammon tog til Ismaels land og begyndte at undervise ved at tjene en lamanitisk konge, der hed Lamoni. Kong Lamoni var forbløffet over Ammons kraft, da han forsvarede kongens flokke. Denne tjeneste blødgjorde kongens og hans folks hjerte, så de hørte Ammons belæringer om Gud og frelsesplanen. Kong Lamoni troede på det, som Ammon belærte om, indså sit behov for en Frelser, anråbte Herren om barmhjertighed og blev overvældet af Ånden.

Alma 17:1-18

Mosijas sønner forberedte sig på at forkynde evangeliet for lamanitterne

Tænk på, hvor lang tid ældster og søstre er på mission i vores tid. Læs Alma 17:4 og understreg, hvor lang tid Mosijas sønner underviste lamanitterne i evangeliet.

Da Alma rejste til Mantis land mødte han Mosijas sønner, der var på vej hjem fra deres lange mission, og de glædede sig alle sammen. Læs Alma 17:2-4 og afmærk de ord og udtryk, som beskriver hvilken slags missionærer Mosijas sønner var.

  1. Gennemgå Alma 17:2-4. Skriv følgende i din skriftstudiebog:

    1. Skriv en liste over det, som Mosijas sønner gjorde for at forberede sig til at blive effektive missionærer og beskriv resultaterne af deres forberedelse.

    2. Vælg noget, som disse missionærer gjorde, som du gerne vil forbedre i dit liv eller et karaktertræk, som du gerne vil udvikle noget mere. Skriv et afsnit om, hvordan du kan gøre det.

Overvej, hvor ofte du beder alene og sammen med din familie og søger i skriften, og tænk over de muligheder du har for at faste. På hvilke måder har disse vaner hjulpet dig til at blive stærk »i kundskaben om sandheden« (Alma 17:2)?

Vi lærer det princip fra det eksempel, som Mosijas sønner viste: Ved at søge i skriften, bede og faste, kan vi modtage Helligånden og undervise med kraft. Ved at modtage Helligånden kan vi bedre forberede os til at fortælle andre om evangeliet.

Læs følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum, hvor han underviser unge mennesker om, hvordan de kan forberede sig på at være missionærer. Se efter, hvordan du kan forberede dig til at fortælle om evangeliet, ligesom Mosijas sønner gjorde.

Billede
Ældste David A. Bednar

»I kan øge jeres ønske om at tjene Gud (se L&P 4:3), og I kan begynde med at tænke som missionærer tænker, at læse, hvad missionærer læser, at bede som missionærer beder, og at føle som missionærer føler. I kan undgå den verdslige indflydelse, der får Helligånden til at trække sig tilbage, og I kan vokse i tillid til at genkende og reagere på åndelige tilskyndelser. Linje på linje, bud på bud, lidt her og lidt der kan I gradvist blive de missionærer, I håber, I vil blive, og de missionærer, som Frelseren forventer …

At forkynde evangeliet … er ikke blot noget, vi kan beskæftige os med i en begrænset periode eller en opgave, vi må fuldføre som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Missionering er snarere et udtryk for vores åndelige identitet og arv« (»Bliv missionær«, Liahona, nov. 2005, s. 45-46 og 47).

Billede
unge læser en pjece om Joseph Smith

Læs Alma 17:9 og understreg det, som Mosijas sønner bad om, da de forberedte sig til at tjene. Læs Alma 17:11 og tænk over, hvad Herren fortalte dem om, hvordan man kunne være et redskab i hans hænder. Disse vers lærer os om dette princip: Ved at være et godt eksempel, især når man er hårdt trængt, kan Herren gøre os til et redskab i sine hænder.

  1. Skriv i din skriftstudiebog om en situation, hvor du mener, at du kunne være et godt eksempel, Tænk på situationer i din skole, derhjemme sammen med din familie eller slægtninge eller i sociale sammenhænge enten ansigt til ansigt eller online. Beskriv, hvordan du vil være et godt eksempel i den situation.

I nogle situationer er det sværere at være et godt eksempel end i andre. Se hvordan lamanitterne bliver beskrevet i Alma 17:12-16 og tænk over, hvorfor det kunne blive svært for Mosijas sønner at undervise i den situation.

Hvorfor tror du, at Mosijas sønner var villige til at lide for at kunne hjælpe et folk, der hadede nefitterne? For at hjælpe dig til at forstå, hvad Mosijas sønner håbede på at opnå, så udfyld det tomme felt med et ord fra Alma 17:16: Mosijas sønner ønskede, at lamanitterne blev bragt til , fordi de ønskede, at lamanitterne skulle kende forløsningsplanen.

For at hjælpe dig til at forstå, hvordan man er et godt eksempel, så fuldfør denne opgave inden for de næste par dage: Bed et familiemedlem eller en ven om at fortælle om, hvordan nogens kristuslignende eksempel har gjort en forskel i deres liv.

Alma 17:19-39

Ammon bliver kong Lamonis tjener og beskytter hans flokke

Når du læser Alma 17:19-39 så se efter, hvordan Ammon tjente kong Lamoni og kongens tjenere. Tænk over, hvordan Ammons tjeneste hjalp lamanitterne til at forberede sig til at modtage evangeliet. Planlæg at fortælle beretningen om Ammon, der beskytter kongens flokke, til et familiemedlem eller en ven. Læg vægt på følgende sandhed, når du fortæller historien: Gennem tjeneste kan vi hjælpe andre til at forberede sig til at modtage evangeliet. Tal med den person om en person, som du gerne vil hjælpe til at blive mere åndeligt stærk. Tænk over, hvordan du kan hjælpe denne person, og beslut dig for, hvordan du kan yde hjælpen.

Alma 18

Ammons trofasthed gør indtryk på kong Lamoni, og Ammon underviser kongen i evangeliet

Kong Lamonis tjenere fortalte ham, hvad Ammon havde gjort for at beskytte kongens flokke. Læs Alma 18:4-6 og se efter kongens reaktion på det, som Ammon havde gjort.

Da kongen spurgte sine tjenere, hvor Ammon var, fortalte de ham, at Ammon udførte et af kongens tidligere forlangender om at forberede hans heste til en rejse til Nefis land, hvor kongens far boede. Læs Alma 18:12-15 og se den virkning, som Ammons tjeneste havde på kong Lamoni.

Billede
Ammon forsvarer kong Lamonis hjorde

Læs Alma 18:16-21 og se efter tegn på, at Herren vejledte Ammon, da han underviste kong Lamoni. Skriv på den plads, der er tilgængelig, hvordan Guds Ånd hjalp Ammon i den situation.

Når du læser Alma 18:22-32, så se efter særlige evangeliske sandheder, som Ammon underviste Lamoni i. Du kan eventuelt markere dem i dine skrifter eller skrive dem i din skriftstudiebog. Da Ammon underviste, gik han ud fra overbevisninger, som han og Lamoni havde til fælles. Lamoni troede på en gud – som han kaldte den Store Ånd – men han forstod ikke Guds sande natur.

Læs Alma 18:33-35 og se efter, hvordan Ammon svarede, da kongen spurgte ham, om han var sendt fra Gud.

  1. Skriv ud fra dine studier af Alma 17-18 et kort afsnit i din skriftstudiebog, som sammenfatter det som Ammon var i stand til at gøre blandt lamanitterne med Guds hjælp.

Du kan eventuelt skrive følgende princip i dine skrifter ud for Alma 18:35: Når vi tjener vor himmelske Fader og Jesus Kristus, vil de øge vores evne til at udføre deres værk.

  1. Besvar det ene eller begge af følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

    1. Hvordan vil det førnævnte princip hjælpe dig i dine nuværende og fremtidige ansvar i Kirken?

    2. Hvordan kan du mere trofast tjene Herren, så han kan øge din evne til at udføre hans værk?

På grund af Ammons trofaste eksempel og tjeneste var han i stand til at lære Lamoni om vor himmelske Faders forløsningsplan. Husk, at Lamoni følte skyld på grund af de mord, han havde begået (se Alma 18:4-6). Læs Alma 18:36-43 og se efter, hvordan Ammon underviste Lamoni i forløsningsplanen, og hvordan Lamoni reagerede på disse lærdomme.

  1. Besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog: Hvorfor tror du, at Jesu Kristi forsoning især ville være vigtig for kong Lamoni at forstå?

Overvej, hvordan det at lære om skabelsen, faldet og forsoningen kan have hjulpet Lamoni til at indse sit behov for en Frelser. Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum underviste om vigtigheden af skabelsen, faldet og forsoningen:

Billede
Ældste Bruce R. McConkie

»Disse tre guddommelige begivenheder – evighedens tre søjler – er uadskilleligt forbundne i en stor gobelin, kendt som den evige frelsesplan. Vi ser på Herren Jesu Kristi forsoning som midtpunktet, kernen og hjertet i åbenbaret religion. Det tilvejebringer udødelighed og evigt liv for mennesket. Frelse er i Kristus.

Men havde der ikke været noget fald, kunne der ikke have været nogen forsoning. Adams fald bragte timelig og åndelig død ind i verden, og det er fra dem, at mennesket og alle former for liv bliver løskøbt gennem forsoningen, der er udvirket af Herren Jesus Kristus. Adam bragte dødelighed; Kristus bragte udødelighed. Frelse kommer på grund af faldet og forsoningen.

Men hvis jorden og mennesket og alt levende ikke var blevet skabt i deres fysiske og paradisiske tilstand, en tilstand af udødelighed, kunne der ikke have været noget fald … Derfor er frelse blevet tilgængelig i og gennem og på grund af skabelsen af himlene og jorden og alt, der er i og på dem. Frelse kommer på grund af skabelsen, faldet og forsoningen; disse tre ting er hver en del af en guddommelig plan« (A New Witness for the Articles of Faith, 1985, s. 81-82).

Af Lamonis oplevelse kan vi lære denne sandhed: Når vi forstår vores behov for Frelseren, vil vi ønske at omvende os.

Afslut dagens lektion ved at tænke over, hvad du kan gøre, som vil hjælpe dig til at huske på dit behov for Frelseren.

  1. Skriv følgende nederst ved dagens opgaver i din skriftstudiebog:

    Jeg har studeret Alma 17-18 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: