Seminar
Del 15, dag 4, Alma 8-10


Del 15, dag 4

Alma 8-10

Indledning

Efter Alma havde undervist i Zarahemla, Gideon og Melek, og efter at mange folk havde taget imod hans budskab, afviste folket i Ammoniha hans budskab og drev ham ud af deres by. Men da Alma var lydig mod Herrens befaling, vendte han tilbage til Ammoniha. Herren forberedte Amulek på at modtage Alma i Ammoniha og sammen med ham vidne for folket. Alma og Amulek advarede folket i Ammoniha om, at hvis de ikke omvendte sig, ville de blive ødelagt. Amulek adlød trofast Gud og brugte sit omdømme, gode navn og sin indflydelse på at støtte profeten Alma og vidne om Jesus Kristus.

Alma 8

Alma vender lydigt tilbage til Ammoniha, hvor han forbereder Amulek på at forkynde

Da Alma havde undervist i evangeliet i Zarahemla og Gideon (se Alma 5-7), rejste han til Melek. Læs Alma 8:4-5 og se efter, hvordan folket i Melek tog imod Almas belæring. (Udtrykket »Guds hellige orden« i Alma 8:4 refererer til præstedømmet, som du også vil kunne se i Alma 13).

Da Alma var færdig med at forkynde i Melek, rejste han til Ammoniha for at forkynde. Hans oplevelse med de folk, der boede der, var meget anderledes. Studér de følgende billeder og skriftsteder og skriv derefter en overskrift til hver af dem, som sammenfatter, hvad der skete med Alma, da han var i Ammoniha).

Billede
Alma sidder på jorden

Alma 8:8-13

Billede
Alma og engel

Alma 8:14-16

Billede
Alma og Amulek

Alma 8:18-26

Overvej følgende spørgsmål (du behøver ikke at skrive dine svar ned):

  • Den engel, der viste sig for Alma, var den samme engel, som viste sig for ham og Mosijas sønner. Hvordan kan englens ord have trøstet Alma (se Alma 8:15)?

  • Hvorfor kunne det være svært for Alma at vende tilbage til Ammoniha (se Alma 8:16)?

Til trods for at det var en svær befaling at adlyde, »vendte [Alma] hastigt tilbage til Ammonihas land« (Alma 8:18). Præsident Howard W. Hunter belærte om, at Herren elsker den form for lydighed: »Herren elsker mere end noget andet en urokkelig beslutning om at adlyde hans råd« (»Vær Gud hengiven«, Den danske Stjerne, apr. 1983, s. 113).

  1. Vælg en eller flere af følgende situationer: Skriv derpå i din skriftstudiebog, hvordan personen kan blive velsignet, hvis han eller hun er lydig:

    1. Da en ung pige er ved at gøre sig klar til at tage i skole, beder hendes mor hende om at tage en mere sømmelig bluse på.

    2. En ung præst opfordres af sin biskop eller grenspræsident til at opnå sin belønning for Tro mod Gud.

    3. To missionærer føler sig tilskyndet til at besøge en mindre aktiv familie, hvor moderen ikke er medlem af Kirken.

Du kan eventuelt skrive følgende princip i dine skrifter ud for Alma 8:18-20: Hvis vi hurtigt handler efter Herrens ord, så vil han hjælpe os til at opfylde hans befalinger.

  1. Skriv i din skriftstudiebog om en gang, hvor du følte, at Herren hjalp dig til at være retfærdig og lydig på trods at udfordrende omstændigheder.

Læs Alma 8:27-32 og se efter, hvordan Herren hjalp Alma til at udføre det, han var blevet befalet at gøre.

Alma 9

Alma formaner folket i Ammoniha til at omvende sig og forberede sig til Kristi komme.

Alma 9 beskriver Almas bestræbelser for at undervise folket i Ammoniha om deres behov for at omvende sig og blive forløst gennem Frelseren, Jesus Kristus. For at prøve at hjælpe disse ugudelige mennesker til at indse deres behov for omvendelse, bad Alma dem om at huske på, hvad Gud havde gjort for dem og deres forfædre.

Se i Alma 9:8-10, 13 for gentagelser af ordene husker og glemt. Hvordan tror du, at indbyggerne i Ammoniha ville have været anderledes, hvis de havde husket på det, som Alma talte om.

  1. Besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog: Hvorfor tror du, at det er vigtigt at huske på de åndelige oplevelser, som du tidligere har haft? Skriv dernæst om en åndelig oplevelse, som du ikke ønsker at glemme.

Efter Alma havde kaldt folket i Ammoniha til omvendelse, lærte han dem, at de skulle forberede sig til det tidspunkt, hvor Frelseren ville komme til jorden. Læs Alma 9:26-27 og markér ord og udtryk, som hjælper dig til bedre at forstå Frelserens karaktertræk. (Ordet upartiskhed betyder ikke at tage parti for nogen og være retfærdig). Hvad fortæller disse ord og udtryk dig om Frelseren? Brug noget tid i den kommende uge til at tænke over det.

Alma 10

Amulek beskriver sin oplevelse med en engel og formaner folket til at omvende sig.

Sæt en cirkel om den udtalelse, der bedst beskriver, hvordan du vågnede i morges:

  • Jeg vågnede af mig selv uden at bruge et vækkeur eller blive vækket af nogen.

  • Jeg vågnede første gang mit vækkeur ringede eller første gang, nogen kaldte på mig,

  • Mit vækkeur ringede flere gange, eller der blev kaldt på mig flere gange, før jeg vågnede.

Læs Alma 10:6 og se efter, hvor mange gange, der blev kaldt på Amulek åndeligt, da han fremturede i sit oprør mod Herren. Skriv dit svar på spørgsmålet på de angivne linjer: Hvad tror du sætningerne: »jeg ville ikke høre« og »dog ville jeg ikke vide af det« viser om Amuleks åndelige tilstand, før englen besøgte ham?

Amulek beskriver, som det står i Alma 10:2-11, sit liv før han fik besøg af en engel og sin omvendelse til evangeliet. Søg i Alma 10:1-6 efter detaljer, der kan hjælpe dig til at lære Amulek noget bedre at kende.

Billede
Amulek underviser

Amulek fortalte, hvordan en engel havde fortalt ham, at han skulle tage Alma med hjem og tage sig af ham. Læs Alma 10:7-11 og se, hvordan Amulek og andre blev velsignet, fordi Amulek adlød englen.

Skriv dette princip ud for Alma 10:11-12: Når vi hører og adlyder Herrens kald, vil vi og andre blive velsignet. Der er mange måder, hvorpå Herren kan »kalde« på os – gennem en tilskyndelse fra Ånden; gennem en følelse; gennem en drøm; gennem noget en kirkeleder, lærer eller forælder siger; gennem at blive kaldet til en stilling i Kirken eller på andre måder.

  1. Besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog: Hvornår har du følt, at du blev velsignet, fordi du adlød et »kald« fra Herren.

Som beskrevet i resten af Alma 10, så ville mange af folkene i Ammoniha ikke lytte til Amuleks ord. Amulek advarede dem om, at hvis de ikke omvendte sig, så ville der komme et tidspunkt, hvor de ville blive udryddet. Læs Alma 10:22-23 og find ud af, hvorfor folket indtil da var blevet skånet fra at blive udryddet. Hvad lærer disse vers dig om vigtigheden af at være retfærdig, selv når dem omkring dig ikke er?

  1. Skriv følgende nederst ved dagens opgaver i din skriftstudiebog:

    Jeg har studeret Alma 8-10 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: