Seminar
Del 30, dag 4, Eter 12


Del 30, dag 4

Eter 12

Indledning

Efter mange års beretning om jereditternes historie introducerer Moroni profeten Eters tjenestegerning. Moroni holdt en pause i sin historiske beretning og optegnede nogle af de velsignelser, de mennesker får, der udøver tro på Jesus Kristus. Han skriver også om noget, han er bekymret for. Han var bekymret for, at de, der senere ville læse Mormons Bog, ikke ville acceptere den på grund af hans og andres skribenters svage evne til at skrive. Herren lovede Moroni, at han styrker det svage hos alle dem, der ydmyger sig for ham og har tro.

Eter 12:1-4

Eter forkynder omvendelse for jereditterne

Billede
båd forankret til strand

Hvorfor er det vigtigt for en båd at have et anker? Hvilke farer eller vanskeligheder kan en båd få, hvis den ikke har et anker? Kald båden på billedet Mit liv. Tænk over følgende spørgsmål:

  • Hvis båden repræsenterer dit liv, hvad kan bølgerne så sammenlignes med?

  • Hvis vi sammenligner bølgerne med vanskeligheder og ugudelighed, hvordan kan en persons liv så være, hvis vedkommende ikke har et anker? (Se Morm 5:18).

  • Hvad har Herren givet dig som en hjælp til at holde dig sikkert på plads lige som med et anker?

Når du studerer Eter 12, så se efter, hvad du skal gøre for at være som en båd med et anker – fast og sikker på trods af de bølger og det pres, du møder. Eter 12 begynder med Moronis introduktion af profeten Eter, der levede på et tidspunkt, hvor folk afviste profeterne og levede i ugudelighed. Læs Eter 12:1-3 og se efter alt det, der imponerer dig ved Eters handlinger under disse vanskelige omstændigheder.

Da Eter gik rundt og formanede folk til at omvende sig, belærte han om, hvad en person, der tror på Gud, kan håbe på til trods for at være omgivet af vanskeligheder og ugudelighed. Læs Eter 12:4 og markér, hvad det håb er. (Når du læser, kan det være en hjælp at vide, at det at have »en plads ved Guds højre hånd« betyder at vende tilbage til Guds nærhed og få evigt liv).

  1. Besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

    1. Hvordan tror du, at det er anderledes at have håb »med vished« end blot at ønske sig noget?

    2. Hvordan giver tro på Jesus Kristus os mulighed for at håbe »med vished« på en plads ved Guds højre hånd?

    3. Hvilke udtryk i Eter 12:4 beskriver handlinger hos en person, der har håb og tro på Jesus Kristus?

Skriv ordene tro og håb ved ankeret på billedet af båden i begyndelsen af denne lektion.

Eter 12:4 lærer os princippet om, at når vi har håb og tro på Jesus Kristus, vil vi modtage styrke til at være standhaftige og rige på gode gerninger.

Tænk på tidspunkter, hvor det kan være svært for dig at være standhaftig (fast) og rig på gode gerninger. Få hjælp i disse situationer og i løbet af dit liv ved at se efter måder, hvorpå du kan øge din tro på Herren Jesus Kristus, når du fortsætter med at studere Eter 12.

Eter 12:5-22

Moroni beretter om mirakler og mægtige gerninger, der udsprang af tro

  1. Færdiggør i din skriftstudiebog følgende sætning med en hvilken som helst evangelisk sandhed, som du søger et åndeligt vidnesbyrd om: Jeg vil gerne få et åndeligt vidnesbyrd om …

Nogle mennesker føler, at de først skal se et bevis på en sandhed og få den bevist, før de vil efterleve den. Moroni talte om den holdning i Eter 12:5-6. Læs disse vers og markér de dele af hans råd, som skiller sig ud for dig. (Eter 12:6 er et mesterskriftsted).

Hvad skal vi ifølge Eter 12:6 have, før vi modtager et vidnesbyrd fra Herren? Hvad kommer du til at tænke på, når du tænker på »jeres tro er blevet prøvet«?

Billede
Ældste Richard G. Scott

Nogle mennesker fortolker fejlagtigt, at »jeres tro er blevet prøvet« altid henviser til prøvelser. Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum gav denne indsigt i, hvad »jeres tro er blevet prøvet« betyder: »Du kan lære at bruge troen mere effektivt ved at anvende det princip, som Moroni belærte om: ›… I modtager intet vidnesbyrd, førend jeres tro er blevet prøvet‹ (Eter 12:6; fremhævelse tilføjet). Derfor vil du, hver gang du prøver din tro, dvs. hver gang du handler værdigt på en tilskyndelse, modtage Åndens bekræftende vidnesbyrd. Disse følelser vil styrke din tro. Når du gentager dette mønster, vil din tro blive stærkere« (se »Troens styrkende kraft i tider med usikkerhed og prøvelser«, Liahona, maj 2003, s. 76).

Læs følgende skriftsteder og se efter de velsignelser, der kom til folk, som udøvede tro:

Det kan være en hjælp at bemærke brugen af ordet førend i Eter 12:7, 12, 17 og 18.

  1. Baseret på det, du har studeret i Eter 12, skriver du med dine egne ord i din skriftstudiebog, hvad du føler, Moroni forklarede om at modtage åndeligt vidnesbyrd fra Herren.

Et af principperne, som Moroni underviste i, var: Hvis vi ønsker et vidnesbyrd, må vi først udøve tro på Jesus Kristus.

  1. Læs følgende scenarier og skriv i din skriftstudiebog, hvordan to eller flere af de situationer kan vise tro på Herren:

    1. En ung kvinde ønsker at få et vidnesbyrd om Mormons Bogs sandhed.

    2. En ung mand har et stærkt ønske om at hjælpe dem, han elsker, med at tage imod evangeliet.

    3. En ung kvinde søger Herren, for at han kan velsigne hendes syge far.

  2. Skriv i din skriftstudiebog om et tidspunkt, hvor du eller en, du kender, har modtaget et vidnesbyrd eller mirakel efter at have udvist tro.

Tænk tilbage på princippet eller læren, som du gerne ville modtage et åndeligt vidnesbyrd om (se opgave 2 i denne lektion). Hvad kan du gøre for at vise din tro, inden du modtager dette vidnesbyrd?

Billede
scripture mastery icon
Mesterskriftsted – Eter 12:6

  1. Læs Eter 12:6 igennem adskillige gange for at hjælpe dig til huske det udenad og skriv dernæst så meget af verset, som du kan huske, ned i din skriftstudiebog. Sammenlign bagefter det, du skrev, med verset. Studér verset igen og skriv det for anden gang i din skriftstudiebog.

Eter 12:23-41

Moroni udtrykker bekymring for, hvordan ikkejøderne ville reagere på Mormons Bog

Som der står i Eter 12:23-41, udtrykte Moroni sin bekymring for, at dem, der i de sidste dage ville modtage Mormons Bog, ikke ville acceptere den på grund af hans og andre skribenters svaghed med hensyn til at skrive. Læs Herrens svar på Moronis bekymring i Eter 12:26-27 og se efter, hvordan Herren sagde, at det svage kan blive stærkt. (Eter 12:27 er et mesterskriftsted).

Skrifterne viser sommetider et evangelisk princip ved at bruge ordene hvis og så. Ordet hvis beskriver det, vi skal gøre, og forklarer, hvad der vil ske som et resultat af vore handlinger. Læs Eter 12:27 og find et hvis/så-princip og skriv det nedenfor.

Hvis vi , så vil Herren .

Du kommer til at drøfte disse vers mere indgående i lektionen med din lærer i denne uge. Du kommer også til at studere og lære mere om Moronis drøftelse af tro, håb og næstekærlighed i Eter 12:28-41.

Billede
scripture mastery icon
Mesterskriftsted – Eter 12:27

Som en hjælp til at huske begreberne i Eter 12:27 skriver du følgende på et stykke papir: Hvis … kommer … vise … svaghed … giver … svaghed … ydmyge; … nåde … alle mennesker … ydmyger … hvis … ydmyger … tro … svage … for dem.

Læs Eter 12:27 igen og bemærk disse ord. Gentag så meget af verset, som du kan, ved kun at se på ordene på dit papir. Læg papiret et sted, hvor du vil se det senere i dag eller i morgen (fx i din lomme eller i dine skrifter). Gennemgå Eter 12:27, hver gang du ser papiret, indtil du kan skriftstedet udenad.

  1. Skriv følgende nederst ved dagens opgaver i din skriftstudiebog:

    Jeg har studeret Eter12 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: