Seminar
Del 13, dag 4, Mosija 25


Del 13, dag 4

Mosija 25

Indledning

Som der står i Mosija 25, rejste Limhis folk og Almas tilhængere til Zarahemla for at blive sikkert forenet under kong Mosija. Da disse grupper af nefitter kom sammen, anerkendte de Guds godhed og hans kraft til at udfri dem. De oprettede også en samlet kirke. Når du studerer denne lektion, kan det være dig en hjælp at tænke over, hvordan du har set Guds godhed i dit liv og velsignelserne ved at tilhøre Jesu Kristi sande kirke.

Mosija 25:1-13

De, der er samlet i Zarahemla, forenes og bliver kendt som nefitter

Læs følgende historie om en ung pige, der blev beskyttet ved at lytte til Ånden, da hun var på vandretur sammen med Unge Piger:

»På vej tilbage var jeg i en langsom gruppe, fem piger og vores leder. De havde travlt med at tage billeder, så jeg besluttede mig for at gå i forvejen. Da jeg gik ned af bakken, hørte jeg en ko, der lød, som om den var ved at dø. En advarselsrøst sagde bestemt, men stille: ›Vend om.‹ Jeg ignorerede det næsten, men det kom igen. Denne gang lyttede jeg og vendte tilbage til gruppen. Da vi begyndte at gå ned, så vi to enorme sorte tyre gå hurtigt og vredt op ad bakken. Den største begyndte at skrabe i jorden, idet han stirrede på os … Vi var skræmte fra vid og sans, men vores præstedømmeleder afledte den, og vi kunne klatre over et hegn og komme i sikkerhed.

Da vi gik ind i lejren, indså jeg, at hvis jeg ikke havde lyttet til Åndens advarsel, kunne jeg være slemt skadet eller endda død. Jeg vidste, at vor himmelske Fader bekymrede sig for mig personligt og havde beskyttet mig. Jeg er Herren så taknemlig for den advarsel. Denne oplevelser styrkede mit vidnesbyrd og gav mig en større kærlighed til Herren« (Marissa W., »Turn Back«, New Era, nov. 2010, s. 47).

Hvordan styrker det dig at høre eller læse om andres oplevelser, der viser Guds godhed og kraft i deres liv?

Billede
rejsediagram

Da Limhis folk og Almas folk blev forenet med Zarahemlas folk, fik kong Mosija deres optegnelser læst højt for alle (se Mosi 25:1-6). Søg i Mosija 25:7 efter, hvordan kong Mosijas folk reagerede, da de lyttede til beretningerne om Guds handlemåde med disse folk.

  1. Skriv i din skriftstudiebog for hvert af de fire vers i Mosija 25:8-11 folks reaktion, da de hørte beretningen om deres brødre. Fx i Mosija 25:8, da de så dem, der blev udfriet af lamanitternes trældom, blev folket »fyldt af en overordentlig stor glæde«.

    1. Mosija 25:8

    2. Mosija 25:9

    3. Mosija 25:10

    4. Mosija 25:11

Overvej at skrive følgende princip i margenen af dine skrifter ved Mosija 25:8-11: Ved at studere optegnelserne om Guds handlemåde med andre kan vi føle glæde og taknemlighed for Guds godhed.

Tænk på mulige kilder, hvor du kan lære om andre, der har oplevet Guds godhed. Disse kan omfatte skrifterne, Kirkens historie, Kirkens tidsskrifter, konferencetaler, din egen slægtshistorie, vidnesbyrdsmøder, søndagsskole og præstedømmekvorummer eller klasser for Unge Piger. Tænk på et tidspunkt, hvor du har lært om Guds godhed fra disse kilder. Tænk derefter over dine svar på følgende spørgsmål:

  • Har jeg haft en oplevelse, hvor det at lære om Guds godhed mod andre, hjalp mig til at føle glæde eller taknemlighed?

  • Hvilke langvarige resultater kunne der være, hvis jeg regelmæssigt studerede oplevelser med Guds godhed i hans handlemåde med andre – hvad enten det er i skrifterne eller andre kilder?

Overvej i den kommende uge at søge i en af disse kilder, du har tænkt på, efter en historie om Guds godhed, der fylder dig med forundring, forbløffelse, glæde eller taknemlighed. Du kan skrive i din dagbog om, hvad du har lært, og hvordan det har påvirket dig. Du kan også anvende denne historie til en familieaften for at lære din familie om Guds godhed, eller du kan fortælle historien til din seminarklasse eller en ven.

Mosija 25:14-24

Alma opretter Guds kirke overalt i nefitternes land

Da Mosija var færdig med at tale og læse optegnelserne for folket, talte Alma til dem. Læs Mosija 25:14-16 og find det, som Alma lærte dem. Skriv svar på følgende spørgsmål i dit hæfte:

  • Hvordan er det, som Alma fortalte, en passende sammenfatning af både Limhis folks og Almas tilhængeres oplevelse?

  • Hvorfor tror du, at Almas ord var vigtige for folket at høre, efter de havde hørt historien om Zeniffs folk?

Tænk på et tidspunkt, før du læser videre i Mosija 25, hvor du var i en anden sidste dages hellig menighed end din egen menighed. Tænk over de ligheder, du bemærkede, mellem din egen menighed og den menighed, du besøgte.

Læs Mosija 25:17-22 og se efter, hvordan Kirken blev ledt blandt nefitterne på Almas tid. Ordet »menigheder« i Mosija 25:21 er ligesom de menigheder, vi har i Kirken i dag. Lige som på Almas tid kalder Gud ledere til at lede sin kirke i dag.

Billede
nadvermøde

I Mosija 23:16 lærte du, at Alma »var deres højpræst« og »grundlæggeren af deres kirke« (Mosi 23:16). Præsident Joseph Fielding Smith har forklaret: »Hovedgruppen af nefitterne under den anden kong Mosija var stadig intakt i Zarahemlas land. Omtalen af, at Alma var grundlæggeren af deres kirke, henviser udelukkende til de flygtninge, der flygtede fra nefitternes første arveland. Med tiden fandt de tilbage til Kirkens hovedgruppe, og Alma blev indviet som Kirkens højpræst i det land, der var beboet af nefitterne« (Answers to Gospel Questions, saml. Joseph Fielding Smith jun., 5 bd., 1957-1966, 3:39-40).

  1. Skriv korte svar på hvert af følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

    1. Hvordan ligner den nefitiske kirke Kirken i dag?

    2. Hvorfor tror du, at det er vigtigt, at de ledere, der blev kaldet af Alma, havde myndighed fra Gud?

    3. Hvorfor er det vigtigt for ledere at undervise i de samme sandheder til alle Kirkens medlemmer overalt i verden?

Se efter udtryk, der beskriver dem, der tilsluttede sig Kristi kirke, og som også beskriver medlemmer af Herrens kirke i dag, når du læser Mosija 25:23-24. Et princip, vi lærer af disse vers, er: Når vi påtager os Jesu Kristi navn og lever derefter, vil Herren udøse sin Ånd over os.

  1. Skriv svarene på følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

    1. Hvordan gælder de udtryk i Mosija 25:23-24, der beskriver Kirkens nefitiske medlemmer, også Kirkens medlemmer i dag?

    2. Hvordan kan det at huske, at du har påtaget dig Jesu Kristi navn, gøre en forskel i dine tanker og de daglige valg, du træffer?

Bemærk i Mosija 25:24, at »Herren udøste sin Ånd over« sit folk. Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles Kvorum fremhævede værdien af Helligåndsgaven for Kirkens medlemmer:

Billede
Ældste Joseph B. Wirthlin

»Helligåndsgaven, som er retten til at modtage Helligånden som konstant ledsager, får man kun på betingelse af tro på Kristus, omvendelse og dåb ved nedsænkning og håndspålæggelse af en bemyndiget tjener i Det Melkisedekske Præstedømme. Det er en yderst kostbar gave, som kun kan opnås af værdige medlemmer af Herrens kirke

… Den er kilden til vidnesbyrd og åndelige gaver. Den oplyser forstanden, opfylder sjælen med glæde, lærer os om alt og minder os om alt. Helligånden vil ›vise [os] alt det, som [vi] skal gøre‹ (2 Ne 32:5)« (»Den uudsigelige gave«, Liahona, maj 2003, s. 26).

  1. Besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

    1. Hvordan hjælper din deltagelse i Jesu Kristi Kirke dig til at føle Ånden?

    2. Hvad kan du gøre for at øge din trofasthed og retskafne handlinger, så du kan føle dig endnu tættere på Ånden?

Søg efter en mulighed for at fortælle nogen om, hvordan Helligåndsgaven har velsignet dit liv. De velsignelser, du har oplevet gennem Helligånden, kan øges, når du stræber efter at være værdig til hans følgeskab.

  1. Skriv følgende nederst ved dagens opgaver i din skriftstudiebog:

    Jeg har studeret Mosija 25 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: