Seminar
Del 13, dag 3, Mosija 21-24


Del 13, dag 3

Mosija 21-24

Indledning

Limhis folk blev ført i trældom af lamanitterne på grund af deres ugudelighed (se Mosi 20:21). De ydmygede sig og vendte sig mod Gud på grund af deres trældom. Almas folk blev ført i trældom som en prøve på deres tro (se Mosi 23:21). Begge grupper bad meget om at blive udfriet af deres trældom. Selvom begge grupper til sidst blev udfriet og kom til Zarahemla, hjalp Herren hver gruppe på forskellige måder. Når du har studeret Limhis gruppes prøvelser og udfrielse, kan du se, at Herren vil besvare dine bønner på sin egen måde og til sin egen tid, når vi er ydmyge. Når du har studeret Almas folks prøvelser og udfrielse, kan du lære, hvordan du skal stole på Herren for at få styrke midt i dine egne kampe og udfordringer.

Billede
Nefitter bærer træstamme

Mosija 21-24

Nefitterne i Lehi-Nefis land oplever opfyldelsen af Abinadis profetier

Forestil dig, at du boede i Lehi-Nefis land under kong Noa og havde afvist Abinadis undervisning. Nu er du og dit folk ført i trældom af lamanitterne, ligesom Abinadi havde profeteret. Hvad tror du, at du ville gøre?

Tænk på enhver prøvelse eller modgang, som du oplever lige nu. Læs følgende vers i dine skrifter og markér det, du lærer om at søge og modtage udfrielse: Mosija 21:5, 14; 22:1-2; 23:23 og 24:21. At blive udfriet betyder som regel at blive sat fri, hjulpet eller bragt gennem noget.

Billede
Ældste Richard G. Scott

Når du læser følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum, markér da de to kilder, han giver til de prøvelser og den lidelse, vi oplever i vores liv: »Ingen ønsker modgang. Prøvelser, skuffelser, sorg og hjertekval kommer til os fra to vidt forskellige kilder. De, der overtræder Guds love, vil altid møde udfordringer. Den anden årsag til modgang er, at Herrens hensigter derved opnås i vores liv, så vi kan modtage den lutrelse, som prøvelsen medfører. Det er af afgørende betydning, at vi hver især gør os klart, hvilken af disse to kilder vore prøvelser og udfordringer kommer fra, for de skal takles på hver sin måde« (»Stol på Herren«, Stjernen, jan. 1996, s. 16).

Limhis folk blev ført i trældom på grund af deres ulydighed, mens Almas retskafne folk oplevede modgang, der ville lutre dem. Limhis folk blev ydmyget og ført til Gud på grund af deres trældom. Studium af disse to beretninger om guddommelig udfrielse kan hjælpe dig til at styrke din tro på at anråbe Herren om udfrielse fra en hvilken som helst lidelse, du står over for.

  1. I skemaet nedenunder er det første spørgsmål – Hvordan blev de ført i trældom? – besvaret for dig. Besvar det andet spørgsmål i din skriftstudiebog: Hvordan blev de udfriet?

Limhis folk

Almas folk

Hvordan blev de ført i trældom?

(Mosi 20:21-22; 21:1-4)

Eftersom folket ikke omvendte sig, gav Herren lamanitterne kraft til at føre folket i trældom.

(Mosi 23:1-4, 19-20, 25-38; 24:8-9)

Folket holdt deres pagter, men de blev bedraget, fanget og forfulgt af ugudelige mennesker.

Hvordan blev de udfriet?

(Mosi 22:1-9, 13-14)

(Mosi 24:17-25)

Tænk over svarene på følgende spørgsmål om Limhis folk:

  • Hvilket bevis var der ifølge Mosija 21:6 på, at Limhis gruppe endnu ikke havde ydmyget sig og vendt sig mod Herren? Hvordan står det i kontrast til, hvordan Almas folk reagerede på deres trældom? Når du tænker over oplevelsen med Limhis gruppe, hvad lærer du da, som kan hjælpe dig til at reagere passende på dine egne prøvelser?

  • Selvom Limhis folk ikke blev udfriet af deres lidelse med det samme, hvordan velsignede Herren dem så? (Du kan eventuelt markere udtrykket »gradvis … have fremgang« i Mosija 21:16). Har du nogen sinde følt, at Herren hjalp dig gennem en prøvelse lidt efter lidt?

  • Hvordan tror du, at folkets indstilling, der står i Mosija 21:30-33, i sidste ende bidrog til deres udfrielse?

  1. Vælg en af følgende sandheder, som du har lært af det, du har studeret om Limhis folks prøvelser og udfrielse. Skriv et afsnit i din skriftstudiebog, der forklarer, hvordan du kan anvende den sandhed i dit eget liv.

    1. Når vi ydmyger os, anråber Herren og omvender os fra vore synder, vil han i sin egen tid høre vore bønner og lette byrden af vore synder.

    2. Når vi indgår pagt om at tjene Gud og holde hans befalinger, vil Herren sørge for vores udfrielse.

Tænk over Almas gruppes lidelse og udfrielse, når du læser følgende udtalelse af ældste Richard. G. Scott: »Bedst som alt synes at gå godt, bliver man til tider ramt af flere prøvelser på én gang. Når disse prøvelser ikke skyldes ulydighed, er det et tegn på, at Herren mener, at man er parat til at udvikle sig lidt mere (se Ordsp 3:11-12). Derfor giver han én oplevelser, som fremmer vækst, forståelse og medfølelse, hvilket vil være dig til evig gavn. At få én til at flytte sig derfra, hvor vedkommende er nu, og dertil, hvor Herren ønsker det, kræver en stor anstrengelse, og det medfører ofte ubehag og smerte« (»Stol på Herren«, s. 16).

Markér ord og udtryk i Mosija 23:21-22, der viser, at Herren vil prøve vores tålmodighed og tro for at hjælpe os til at øge vores tillid til ham (se også L&P 122:5-7).

Skriv korte svar i dit hæfte på følgende spørgsmål:

  • Hvad tror du havde været den hårdeste prøvelse at udholde, hvis du var blandt Almas folk under de begivenheder, der står i Mosija 23-24? Hvorfor?

  • Hvad kan du lære af den måde, hvorpå Alma og hans folk reagerede på deres prøvelser? (Se Mosi 24:1-12, 15-16).

  • Selvom Herren ikke udfriede Almas folk med det samme, hvad gjorde han så i starten for dem? (Se Mosi 24:15).

Et princip, vi lærer af oplevelsen med Almas gruppe, er, at når vi tålmodigt underlægger os Herrens vilje, vil han i sin tid styrke os og udfri os fra vore prøvelser.

  1. Forklar i din skriftstudiebog, hvad du tror, det betyder at tålmodigt underlægge sig Herrens vilje under en prøvelse, og når du gør det, hvordan det kan forberede dig på at modtage den styrke og de velsignelser, han vil give for at hjælpe dig gennem den svære tid.

I begyndelsen af denne lektion blev du bedt om at tænke over prøvelser eller modgang, som du oplever lige nu. Når du mindes dem, kan du overveje at skrive svarene på følgende spørgsmål i din dagbog eller på et stykke papir:

  • Hvilke prøvelser håndterer jeg lige nu i mit liv?

  • Hvad skal jeg gøre for at forberede mig selv på at modtage Herrens kraft til udfrielse i mit liv?

  1. Skriv følgende nederst ved dagens opgaver i din skriftstudiebog:

    Jeg har studeret Mosija 21-24 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: