Seminar
Del 27, dag 3, 3 Nefi 27


Del 27, dag 3

3 Nefi 27

Indledning

De tolv nefitiske disciple mødtes tidligt i deres tjenestegerning efter den anden dag, hvor den opstandne Frelser havde vist sig for dem, for at bede og faste. Jesus Kristus viste sig for dem og besvarede deres spørgsmål om, hvilket navn Kirken skulle have. Frelseren lærte dem, at forsoningen er kernen i hans evangelium, og at vi gennem forsoningen kan stå uplettede foran ham, når vi omvender os, bliver døbt og holder ud til enden. Derudover befalede han sine disciple, at de skulle være ligesom han.

3 Nefi 27:1-12

Herren fortæller de tolv disciple, at hans kirke skal bære hans navn

Forestil dig, at du gerne vil starte en ny klub eller et sportshold. Beslut dig for, hvilken slags klub eller hold du gerne vil lave, og vælg derefter et navn til din organisation. Skriv både navnet og den form for organisation, du vælger:

Tænk på nogle organisationer, som du kender til, og hvad deres navn siger om deres formål og de folk, der er en del af dem.

De tolv nefitiske disciple fortsatte med at undervise og døbe folket. Ved en lejlighed var de forenet i faste og bøn, da Frelseren viste sig for dem (se 3 Ne 27:1-2). Læs 3 Nefi 27:3-7 og find det spørgsmål, som disciplene stillede, samt Frelserens svar. Du kan eventuelt markere de grunde, som Jesus Kristus gav til at kalde Kirken ved sit navn.

Se i 3 Nefi 27:8-10 og markér, hvad Frelseren sagde var tegn på hans sande kirke. Færdiggør følgende udtryk i dit hæfte for at vise adskillige væsentlige træk ved den sande kirke:

Den sande Jesu Kristi Kirke er .

Billede
Kirkens logo

Tænk over, hvorfor det er vigtigt, at Jesu Kristi sande kirke ikke blot bærer hans navn, men også er bygget på hans evangelium (se 3 Ne 27:8-10). Frelseren lovede nefitterne, at hvis Kirken er bygget på hans evangelium, så vil vor himmelske Fader vise sine gerninger deri (se 3 Ne 27:10). Tænk over, hvordan du personligt har set vor himmelske Fader vise sine gerninger i Kirken.

  1. Skriv i din skriftstudiebog: At være medlem af Jesu Kristi sande kirke er vigtigt for mig, fordi … Skriv derefter et kort stykke, der beskriver dine tanker om sætningen. Prøv at få så mange af de grunde med, som du kan, ud fra det, du lærte, da du studerede 3 Nefi 27:1-12.

3 Nefi 27:13-22

Jesus Kristus definerer sit evangelium og underviser i, hvad vi skal gøre for at stå skyldfrie for ham

Tænk på et tidspunkt, hvor du blev taget i at gøre noget, du vidste var forkert. Husk tilbage på, hvordan du havde det, da sandheden om det, du havde gjort, blev kendt. Overvej følgende spørgsmål: Hvordan ville du have det, hvis du stod foran Herren for at blive dømt, og der stadig var flere forkerte handlinger, som du ikke havde omvendt dig fra? Hvordan ville du have det, hvis du stod foran Herren for at blive dømt, og der ikke var nogen måde at omvende sig fra nogen af de synder, du havde begået i dit liv?

Da Frelseren havde undervist nefitterne i, at hans kirke skulle bygges på hans evangelium, fortsatte han med at undervise dem i, hvad hans evangelium er. Ordet evangelium betyder bogstaveligt talt »gode nyheder« eller »glade tidender«. Gennem evangeliet er der stadig gode nyheder til os alle, hvis vi synder.

  1. Læs 3 Nefi 27:13-16, 19 og se efter elementer i evangeliet, der er gode nyheder til os alle. Grundvolden for Jesu Kristi evangelium er, at han gjorde sin Faders vilje ved at fuldføre forsoningen. Besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog:

    1. Frelseren vidnede for sine disciple om, at han kom til verden for at gøre sin Faders vilje. Hvad var ifølge 3 Nefi 27:14 vor himmelske Faderes hensigt med hans hellige Søn?

    2. Hvad er tilgængeligt for hele menneskeheden, fordi Frelseren fuldførte sin Faders vilje? (Se især 3 Ne 27:19).

  2. Læs en eller flere af følgende skriftsteder for at hjælpe dig til at påskønne storheden i disse gode nyheder, og skriv en kort forklaring i din skriftstudiebog om, hvorfor Jesu Kristi forsoning er gode nyheder. 2 Nefi 9:8-10; Alma 34:14-16; Helaman 14:15-18.

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum vidnede om, hvorfor evangeliet er gode nyheder for alle mennesker: »De ›gode nyheder‹ var, at man kunne undslippe død og helvede, at fejltagelser og synder kunne overvindes, at der var håb, at der var hjælp, at det uløselige var blevet løst, og at fjenden var blevet besejret. De gode nyheder var, at enhver grav en dag kunne være tom, at enhver sjæl igen kunne være ren, at enhver af Guds børn atter kunne vende tilbage til Faderen, der gav dem liv« (»Missionary Work and the Atonement«, Ensign, mar. 2001, s. 8, 10).

Billede
Kristus i Getsemane

Har du nogensinde hørt nogen sige, at vi skal »efterleve evangeliet«? Når nogen opfordrer os til at »efterleve evangeliet«, inviterer de os sædvanligvis til at efterleve principperne og modtage de ordinancer, der åbner for, at kraften ved Jesu Kristi forsoning kan komme ind i vores liv, så vi kan blive frelst. Se i 3 Nefi 27:20-21 og se efter, hvad vi skal gøre for at modtage alle forsoningens velsignelser og forberede os til dommen.

  1. Skriv Hvis vi , vil vi være i stand til at stå uplettede foran Jesus Kristus i din skriftstudiebog. Færdiggør denne sætning ved at skrive et evangelisk princip fra 3 Nefi 27:20-21, som vi skal følge for at kunne stå uplettede foran Herren. (Du finder måske adskillige principper til »hvis«-delen af dette princip). Besvar derefter følgende spørgsmål i din skriftstudiebog: Hvad kan jeg gøre i mit liv lige nu for at »efterleve evangeliet« mere fuldt ud, så jeg kan opleve forsoningens kraft og stå uplettet foran Gud på den sidste dag?

Tænk over, hvordan det vil være en dag at stå foran Jesus Kristus og vide, at du er ren gennem hans forsoning ved lydighed mod hans evangeliums principper, befalinger og ordinancer.

3 Nefi 27:23-33

Jesus Kristus belærer sine disciple om, at de skal være ligesom han er

Billede
Guddommelig Forløser

Jesus Kristus underviser sine disciple, som der står i slutningen af 3 Nefi 27, og belærer dem om deres rolle som folkets ledere og dommere. Læs 3 Nefi 27:27 og se efter den befaling, han gav disciplene for at hjælpe dem til at udfylde deres roller i retfærdighed. Brug et øjeblik til at tænke over følgende spørgsmål:

  • Hvorfor er det vigtigt for dem, der dømmer, at være ligesom Frelseren?

  • Hvad befalede Frelseren sine disciple med henvisning til 3 Nefi 27:21, at de skulle gøre?

  • Hvilket forhold er der mellem at gøre Frelserens værk og blive ligesom han er?

Læs 3 Nefi 27:21, 27 igen og markér i dine skrifter ord og udtryk, der viser, at Herren forventer, at hans disciple efterligner hans gerninger og bliver ligesom han er.

  1. Besvar følgende spørgsmål i din skriftstudiebog for at hjælpe dig til at anvende Frelserens lærdomme for at blive mere ligesom han:

    1. Hvilke muligheder havde jeg i går for at være ligesom Frelseren?

    2. Hvordan kan jeg være mere ligesom Frelseren i dag?

    3. Hvilke af Frelserens gerninger kan jeg udføre i morgen i skolen eller derhjemme?

Billede
Præsident Ezra Taft Benson

Præsident Ezra Taft Benson har sagt, at de, der stræber efter at blive ligesom Jesus Kristus, modtager sand storhed: »Den, som lever nærmest efter Kristi mønster, vil være det største, mest velsignede og glade menneske. Det har intet at gøre med jordisk rigdom, magt eller prestige. Den eneste sande prøve på storhed, velsignelser og glæde er, hvor nær man kan komme på at være som Mesteren Jesus Kristus. Han er den rette vej, hele sandheden og det gode liv« (se »Jesus Kristus – gaver og forventninger«, Den danske Stjerne, feb. 1977, s. 58).

  1. Skriv følgende note nederst i din skriftstudiebog ved dagens opgaver:

    Jeg har studeret 3 Nefi 27 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: