Seminar
Del 24, dag 2, 3 Nefi 2-5


Del 24, dag 2

3 Nefi 2-5

Indledning

Kort tid efter, at folket så tegnene på Jesu Kristi fødsel, begyndte de at glemme de vidnesbyrd, de havde modtaget, og de forhærdede deres hjerte. Mange af nefitterne og lamanitterne forkastede yderligere tegn og undere og blev mere ugudelige. Som følge deraf voksede gadiantonrøverne i styrke og truede med at udrydde nefitterne. Den nefitiske overdommer Lakoneus samlede alle de retfærdige nefitter og lamanitter sammen og anråbte folket om at omvende sig og forberede sig til kamp. På grund af deres enighed og tro på Herren vandt de over deres fjender. Efter deres udfrielse anerkendte de retfærdige nefitter og lamanitter Guds kraft i deres bevarelse.

3 Nefi 2

De retfærdige nefitter og lamanitter forener sig for at forsvare sig mod gadiantonrøverne

Tænk på nogle særlige åndelige oplevelser, du har haft i dit liv. (Husk, at åndelige oplevelser ikke behøver at være dramatiske eller usædvanlige for at have betydning). Hvorfor tror du, at det er vigtigt at huske disse åndelige oplevelser?

Læs 3 Nefi 2:1-3 og se efter, hvad der skete blandt folket, da de begyndte at glemme tegnene på Frelserens fødsel. Hvad kan du lære af denne beretning om faren ved at glemme åndelige oplevelser?

Et af de principper, vi kan lære af det, der skete for nefitterne, er, at hvis vi glemmer tidligere åndelige oplevelser, bliver vi mere sårbare over for Satans fristelser og bedrag. Du kan eventuelt skrive dette princip i dine skrifter ud for 3 Nefi 2:1-3. Når du gør det, så tænk over, hvordan det kan gøre os mere sårbare over for Satan, hvis vi glemmer åndelige oplevelser.

Tænk over, hvad du kan gøre for at være bedre til at genkende og huske åndelige oplevelser. Skriv nogle få punkter, som du tror, vil være til størst hjælp:

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab fortalte om, hvordan det hjalp ham at skrive åndelige oplevelser ned i en dagbog. Når du læser om hans oplevelser, så understreg nogle at de velsignelser, man kan få ved at nedskrive åndelige oplevelser:

Billede
Præsident Henry B. Eyring

»I mange år skrev jeg et par linjer hver dag. Der gik aldrig en dag, uden at jeg skrev, uanset hvor træt jeg var, eller hvor tidligt jeg skulle op dagen efter. Før jeg skrev, overvejede jeg dette spørgsmål: ›Har jeg set Guds hånd række ud til os eller vore børn eller vores familie i dag?‹ Mens jeg fortsatte med dette, begyndte der at ske noget. Når jeg tænkte dagen igennem, så jeg beviser på det, som Gud havde gjort for en af os, som jeg ikke havde indset i dagens travlhed. Når det skete, og det skete ofte, indså jeg, at mit forsøg på at huske gav Gud mulighed for at vise mig, hvad han havde gjort.

Noget, der oversteg taknemlighed, begyndte at spire i mit hjerte. Mit vidnesbyrd voksede. Jeg blev endnu mere sikker på, at vor himmelske Fader hører og besvarer bønner. Jeg følte større taknemlighed for den blødgøring og forædling, der skyldes Frelseren Jesu Kristi forsoning. Og jeg blev endnu mere sikker på, at Helligånden kan bringe alt til vores hukommelse – selv det, vi ikke bemærkede eller lagde mærke til, da det skete« (»O, husk, husk«, Liahona, nov. 2007, s. 67).

  1. Beskriv i din skriftstudiebog, hvordan det at huske åndelige oplevelser har hjulpet dig til at forblive trofast på trods af Satans forsøg på at friste eller bedrage dig. (Dette kan blandt andet være at huske åndelige oplevelser ved at skrive dem i en dagbog).

Som der står i 3 Nefi 2:4-19, fortsatte mange af nefitterne med at være ugudelige, og gadiantonrøvernes antal og styrke blev større. De blev mere aggressive, hvilket førte til, at de omvendte lamanitter slog sig sammen med nefitterne for at kæmpe mod dem. Selvom de havde noget held med at jage gadiantonrøverne ud af deres lande, var det stadig hårde tider for nefitterne og lamanitterne 15 år efter, at tegnene på Jesu Kristi fødsel var blevet vist.

3 Nefi 3:1-10

Gadiantonrøvernes leder forlanger, at nefitterne og lamanitterne overgiver sig

I 3 Nefi 3:1-10 ser vi et eksempel på, hvordan djævelen nogle gange arbejder gennem andre for at prøve at svække vores tro og føre os på afveje. Giddianhi, gadiantonrøvernes leder, skrev et brev til Lakoneus, der var overdommer og regent over det forenede nefitiske og lamanitiske folk, for at overtale ham til at overgive sig til gadiantonrøverne. Læs 3 Nefi 3:2-10 og find ord eller udtryk, der viser den taktik, Giddianhi prøvede at anvende for at svække Lakoneus’ tro og føre ham på afveje. Du kan eventuel markere disse ord eller udtryk, når du finder dem.

Disse vers belærer om, at Satan og hans tilhængere ofte bruger smiger, falske løfter og trusler til at føre folk på afveje. Det er vigtigt at indse, at Satans taktikker ofte er mere udspekulerede, og han kan bruge venner og folk, vi godt kan lide, i stedet for indlysende fjender til at friste os. Der er dog stadig lighedspunkter mellem Giddianhis motiver og taktikker og den måde, som Satan arbejder på i vore dage til at føre folk på afveje.

  1. Vælg en af Giddianhis taktikker og forklar i din skriftstudiebog, hvordan djævelen kan bruge en lignende taktik på unge i vore dage. Skriv også, hvordan du kan modstå denne taktik.

3 Nefi 3:11-4:33

Lakoneus’ folk forbereder sig på at forsvare sig selv, og de vinder over gadiantonrøverne

Billede
Lakoneus’ svar

Lakoneus var forbløffet over Giddianhis brev og besluttede at forberede sit folk til det forestående angreb. Læs følgende skriftsteder og find mindst fire måder, hvorpå Lakoneus forberedte sit folk åndeligt og timeligt (fysisk) til at modstå gadiantonrøvernes angreb. (Hint: Når du studerer disse vers, så sørg for at skelne mellem Giddianhi, gadiantonrøvernes leder, og Gidgiddoni, nefitternes store profet og øverste anfører).

  1. Tegn på en tom side i din skriftstudiebog en lodret streg ned gennem i midten af siden. Skriv udtrykket Lakoneus’ forberedelser øverst på siden og udtrykket Nutidige paralleller øverst på den modsatte side. Skriv eller tegn under overskriften »Lakoneus’ forberedelser« de fire måder, du fandt, hvorpå Lakoneus og nefitterne forberedte sig til at modstå angrebet. Skriv eller tegn under overskriften »Nutidige paralleller« flere nutidige paralleller til det, som Lakoneus gjorde for at forberede folket. Disse paralleller bør afbilde de åndelige og timelige forberedelser, vi har fået at vide, at vi skal foretage i de sidste dage.

  2. Besvar to eller flere af følgende spørgsmål i din skriftstudiebog for at hjælpe dig til at tænke over, hvordan du kan anvende det, du har lært:

    1. Hvordan kan du styrke dit hjem mod modstanderens angreb?

    2. Hvordan beskytter det os, at vi samles som familie eller som menighed?

    3. Hvorfor er daglig skriftstudium en vigtig del af at styrke os selv?

    4. Hvornår har bøn hjulpet dig til at opnå åndelig styrke mod modgang eller fare?

    5. Hvordan kan omvendelse være en form for forberedelse til fremtiden?

    6. Hvorfor tror du, at det i vore dage især er vigtigt at følge dem, der har profetiens og åbenbaringens ånd?

Læs 3 Nefi 4:7-12 for at se, hvad der skete, da gadiantonrøverne angreb Lakoneus og hans folk. Af den beretning lærer vi, at når vi forbereder os selv åndeligt og timeligt, kan vi overvinde udfordringer gennem Herrens styrke.

Lakoneus og hans folk var i stand til at vinde over gadiantonrøverne og slå røvernes ledere ihjel. De sejrede på grund af valget af deres ledere (se 3 Ne 3:19; 4:17), deres lydighed (se 3 Ne 3:21; 4:18) og deres tillid til Gud (se 3 Ne 4:30-31). Læs 3 Nefi 4:30-33 og se efter, hvordan folket reagerede, da de havde vundet over gadiantonrøverne. Hvad anerkendte folket som grundene til, at de var blevet udfriet fra gadiantonrøverne? Et princip, som disse vers viser, er: Når vi anerkender Guds godhed og barmhjertighed i vores udfrielse fra vanskeligheder, hjælper det os til at forblive ydmyge.

3 Nefi 5

Fred genoprettes blandt folket. Mormon forklarer sin forkortelse af optegnelserne

Billede
Mormon forkorter pladerne

Tænk på, hvordan en personlig, åndelig oplevelse har påvirket din tro, dine ønsker eller den måde, du handlede på efter den åndelige oplevelse. Læs 3 Nefi 5:3-4 og se efter, hvad nefitterne gjorde på grund af den hjælp og de velsignelser, de modtog fra Herren. Læg mærke til, at en af de ting, folket gjorde, var at forkynde evangeliet for andre.

I 3 Nefi 5:14-26 forklarer Mormon, hvordan han udfærdigede den forkortede optegnelse. Læs 3 Nefi 5:12-13 og se efter, hvad Mormon sagde om sit ansvar for at skrive forkortelsen af de nefitiske optegnelser.

Vi lærer af disse vers, at som Jesu Kristi disciple har vi et ansvar for at undervise andre om vejen til evigt liv. En af de vigtigste måder, hvorpå vi kan vise Herren vores taknemlighed for det, han gør for os, er ved at hjælpe andre til at komme til ham og modtage de velsignelser, han har til dem.

  1. Skriv i din skriftstudiebog, hvordan du kan undervise andre om vejen til evigt liv som Jesu Kristi discipel. Tænk også over nogle situationer, hvor du vil kunne undervise andre om dette.

  2. Skriv følgende nederst ved dagens opgaver i din skriftstudiebog:

    Jeg har studeret 3 Nefi 2-5 og færdiggjort denne lektion den (dato).

    Yderligere spørgsmål, tanker eller indsigter, som jeg ønsker at tale med min lærer om: